Så kom der endelig sne… Ind til nu har der faktisk slet ikke været hvidt en eneste gang endnu denne vinter her hos os, men i morgen da vi stod op, var det hele dækket af et fint lag hvidt sne. Så smukt.
Jeg skyndte mig ud i haven for at lukke høns ud og tage lidt billeder. Her lidt fra haven og havehuset – og som du måske kan se har jeg stadig ikke fået julepynten ned inde i havehuset…
Jeg var ellers lige ved at pakke skøjterne væk i sidste weekend, hvor det næsten var helt forårsagtigt, men nu passer de jo helt perfekt til omgivelserne.
Vinteropstillingen op havebordet får også lov til at stå lidt endnu 🙂
Her er mit lille fine havehus, som jeg bare er så glad for 🙂
Til aften har vi holdt fødselsdag for Magnus for familien. Det var rigtig hyggeligt! I morgen står den på judostævne, fodboldstævne og så håber jeg at komme af sted på kursus i chalk paint (møbelmaling).
Hvor ser det hyggeligt ud. Jeg blev også glædelig overrasket over den hvide verden der udspillede sig, da jeg slog øjnene op i går.
Ja – det er nu så smukt med nyfalden sne 🙂
Dejlige billeder fra din have og skønne skønne skønne havehus :-), kh Margit
Tusind tak Margit 🙂