I dag har jeg presset honning sammen med Alma og Karl – og med min onkel, der er en erfaren biavler, på sidelinjen. Vi valgte at presse det, da jeg ikke havde ret mange tavler med honning. Ved at presse det får man foruden honning også en masse nektar og pollen med, som ellers bliver siddende i tavlerne, når man slynger. Nogle siger at det giver en ekstra aromatisk og smagfuld honning – om det er godt eller skidt er nok en smagssag… Så vi må se hvad over-honning-dommeren Ulrik siger, når han smager på det.

Det har ikke været helt uden forhindringer at nå hertil. Jeg havde nemlig lidt problemer i starten af foråret, hvor min dronning forsvandt. Det betød at bierne klogt nok selv lavede en ny dronning, men i det tidlige forår var det lidt usikkert om hun selv ville flyve ud og blive parret og om der overhovedet ville være nogle droner i nærheden til at parre hende.

Derfor fik jeg efter et stykke tid en ny dronning og heldigvis tog de godt imod hende – det har dog alligevel betydet, at der har været lidt uro i bistadet og måske har det også været medvirkende til, at de ikke har lavet helt så meget honning, som jeg havde håbet på.

Men når det så er sagt så er jeg alligevel rigtig glad for den honning, det har givet – ca. 10 kg. er det blevet til.

Det har også været en fornøjelse at bruge dagen sammen med Alma og Karl, som næsten har lavet mere end mig 🙂 Alma har fyldt i honningpressen og Karl har sørget for at dreje så det blev presset. De har også haft styr på at flytte spande og si og hjulpet med at skolde glas, som står klar til det skal tappes.

Det næste skridt er at lade honningen stå et par dage – derefter røre – og røre igen og så finde ud af hvornår det er det helt rigtige tidspunkt at hælde på glas. Dette er nok det sværeste i processen for en helt ny biavler – hvornår er det rigtige tidspunkt?? Jeg håber det bliver lidt lettere når, man står med det… Ellers må jeg jo lære at mine fejl og få erfaringer til næste gang.

Nu er det ikke fordi jeg ikke vil slynge min honning, det kommer sikkert til at ske næste år, når der forhåbentlig er en større portion honning.

Når honningen presses på gammeldags vis, bliver den ikke iltet på samme måde som ved slyngning, hvilket nogle mener er en fordel. Det skyldets, at jo mere honningen er udsat for luft under slyngning, jo større er risikoen for dens fine aroma og smagskomponenter går tabt – bl.a. fordi honning let optager vanddamp fra luften – om man kan smage den store forskel i forhold til dette, tror jeg nu ikke.

Til gengæld tror jeg det har en betydning for smagen at presset honning indeholder mere pollen og nektar – hvor alm. slynget honning indeholder ca. 5.000-10.000 pollenkim, indeholder presset honning 75.000-100.000 pollenkim. Det kan give en kraftigere smag og samtidig har bipollen ufattelig mange positive egenskaber – se bare HER. Jeg har også læst at honning med meget pollen menes at have en gavnlig effekt på pollenallergikere, fordi kroppen bliver introduceret for pollenet indefra gennem fordøjelsessystemet.

Biernes verden er spændende og forunderlig – og jeg har meget at lære endnu 🙂