Hvor er det bare skønt at mærke den sidste sensommer sol og være tæt på naturen….
I går sent på eftermiddagen – efter jeg havde været først på shopping-bazar i Kolding – en tur på café med en god veninde – og senere på arbejde i haven – gik Alma og jeg en god lang tur langs marker og skovbryn for at lede efter grene og bær, vi kunne bruge til en efterårsdekoration.
Det endte med at blive et helt fotoshoot – med Alma (på 5 år) som fotograf!! – det meste af tiden… Ved ikke om jeg har lidt dårlig indflydelse på hende mht. at fotografere 🙂
Men det var skønt. Sjovt. Hyggeligt. Og vi fik samlet en masse, som vi skal prøve at lave noget ud af senere i dag.
I dag er det koldt og det regner… Så nu hygger vi indendøre. Det er det dejlige ved efteråret!
Skønne skønne efterårsbilleder!! Og jeg er sikker på, at skønne Alma har en stor fremtid som fotograf! 😀
Tak Sine – ja, hvis hun fortsætte sådan, skal hun nok blive til noget 🙂
Jeg har fået fortalt at man ikke kan lave saft af aroniabær i en saftkoger, da bærene ikke må koge men kun varmes op til 80 gr., er det noget du kan fortælle om?
Det har jeg ikke hørt om – men jeg har gjort det flere gange. Skal ikke kunne sige om det bliver bedre, hvis man bruger andre metoder. Har dog set flere klip på youtube, hvor der også er andre som laver aroniasaft med en saftkoger.
Mvh Nina