Georg Jensen lagersalg… oohhh no!

Poppy Georg Jensen dug

I går var jeg til Georg Jensen lagersalg. Min moster havde nemlig givet mig penge til en Georg Jensen dug i fødselsdagsgave – og i stedet for at købe en til FULD pris bestemte jeg mig for at vente en måneds tid og tage på lagersalg (så kunne jeg måske få 2 stk.).

Højest på ønskesedlen stod en råhvid Poppy damaskdug med Nina Ferlovs smukke valmue design fra 1992 – dog i den mere moderne version.

Poppy Georg jensen dug i hvid

Jeg var så heldig at finde to hvide Poppy duge – godt nok ret lange – 310 cm… Men de skal jo mest bruges når vi har gæster, så det går nok (ellers må jeg lægge dem lidt op).

Prisen var 620 kr. pr. stk (50% nedsat) – og så fik jeg jo den ene i gave! Yay!!

Med i posen kom også lidt håndklæder og et par viskestykker… og som om det ikke var nok kom jeg lige til at køre tilbage til lagersalget efter arbejde – det kunne jo være jeg havde overset noget 🙂

Det havde jeg faktisk – nemlig de fineste løbere til bordet. Til hverdag gider jeg ikke rigtig have dug på bordet, men disse fine løbere kan man let rykke til side mens vi spiser og samtidig lysner den hvide dejligt op i hverdagen.

løber Georg  Jensen

Den skal måske lige stryges lidt – men kunne ikke vente med at få den på så jeg kunne se om det så ud som jeg havde forestillet mig – og det gjorde det.

Prisen for den hvide løber var kun 75 kr. pr. stk. og to for 125 kr. – jeg kom også til at købe en i brun…. ups!

Så selv om det ikke ser ud af ret meget synes jeg alligevel jeg fik nogle gode sager – og har faktisk allerede et par ting mere på ønskesedlen… nemlig den her og den her.

All I wish for Christmas…please.

Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.