Hvilken slags høns skal man vælge??

Hønsene flytter ind

Ja – det dilemma stod vi i for et par måneder siden.

Vi ville rigtig gerne være selvforsynende med gode økologiske æg – og samtidig ville børnene gerne have nogle hyggelige høns, som de kunne “kæle” med.

Vi fulgte med i TV programmet Frihuset, hvor de også skulle have høns og fik inspiration og ideer til både racer og selve hønsegården. Hønsehuset havde vi købt ved hønsegården.dk – længe inden de begyndte at tale om høns i Frihuset – og sjovt nok var det faktisk Michael fra hønsegården.dk som også hjalp dem med at bygge hønsehus og vælge høns til Frihuset.

Hønsehus

Til at starte med kom vi frem til at det skulle være racen Lys Sussex – den skulle både give godt med æg og være nogenlunde rolig – en god all-round høne. Jeg tog derfor over til en af naboerne sammen med børnene – med besked fra manden om at komme hjem med max. 4 høns – og INGEN hane.

Naboen har en masse høns og vi fandt da også hurtigt nogle Lyse Sussex. Meeen – da mellemste søn så dem, syntes han de var lidt for vilde. Vi kiggede derfor lidt videre – på Orpington, Wyandotter og en masse andre jeg slet ikke kan huske navnene på. Da børnene så Kochin dværghønsene var de solgte! Der var ikke noget at gøre – alle intentioner og forestillinger om at få nogle høns, som lagde store flotte æg og rigelig af dem – faldt til jorden!

Sådan endte vi derfor med 4 stk. dværg Kochin… og nå ja – den ene var forresten en hane!

Høns i haven

De blev hurtigt døbt – Lille høns, CUBA, Pikatue og Kokkemanden.

Til at starte med lagde dværg-damerne ca. 1-2 æg hver i ugen – meget små æg. Det kunne vi jo ikke leve af.

Æg - dværghøns og røde amerikanere

Derfor fik vi efter et par uger 3 stk. røde amerikanere – og de lægger æg skal jeg hilse at sige! Tre store æg hver dag – men siden vi har fået dem er det som om dværghønsene har givet op – de har i hvert fald ikke lagt et eneste æg den sidste måneds tid…

Faktisk er amerikanere næsten lige så “sjove” som dværghønsene – de gider godt nok ikke fanges – men går frit i haven og man kan kalde på dem og så kommer de løbende. De er vildt nysgerrige og kan håndfodres med brød og havregryn.

Til aften går hele banden selv ind i hønsehuset – og så er det bare ud og lukke inden vi går i seng.

Så hvis du går og overvejer at få høns kan jeg kun sige “go for it” – det er super hyggeligt og man får dejlige æg 🙂

Nina

9 tanker om "Hvilken slags høns skal man vælge??"

  1. Jeg skal da godt nok lige love for, at der er forskel på æggene.. Hold da op! Og ja, jeg kan godt forstå I måtte ha’ nogle “rigtige” høns.. De der vagtelæg er der jo ikke meget ved, men de er sikkert fine som pynt til påske.. 🙂

    • Ja – der er noget forskel på størrelsen. Det skal så også lige siges at det længst til højre er en “tvilling” – men den ene høne lægger flere af den slags hver uge 🙂

  2. Pingback: Paleo omelet til morgenmad, stenalderkost // Paleo omelet for breakfast | www.vangelyst.dk | www.vangelyst.dk

  3. Pingback: Min weekend i haven - havearbejde, høns, hund og heste | www.vangelyst.dk

  4. Pingback: Røde amerikanere hønserace -> de rige amerikanere - gode æglæggere | www.vangelyst.dk

  5. Pingback: Hjemmelavet fuglemad - DIY - lav selv fuglemad | www.vangelyst.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.