Carpaccio med grønne asparges er nok noget nær den nemmeste forret man kan lave – men det er netop noget af det jeg går meget ind for – det skal være nemt og lækkert!
Så står du lige og mangler inspiration til en forret kan jeg varmt anbefale carpaccio med grønne asparges og pesto som forret – det passer perfekt til paleo og stenalderkost.
Det skal du bruge:
1 pk. Carpaccio (jeg brugte Skare Carpaccio, fordi det skulle være enkelt og nemt, men gå evt. til slagteren og få kalvekød af inderfilet helt tyndt skåret)
1 bundt friske grønne asparges
2 spsk. pesto
1 spsk. olivenolie
De grønne asparges kommes i kogende vand i 2-3 min. og afkøles. Herefter rulles de ind i carpaccio kødet. Det hele anrettes på en tallerken og pyntes med pesto og olie.
Jeg kunne ikke lade være med at drysse osten over, som var med i pakken – selvom det ikke hører til stenalderkost, men det kan man jo selv bestemme 🙂
ENGLISH: Here is some inspiration for a really easy starter – carpaccio with green asparagus. It fits the paleo diet perfect and is very delicious.
Er jeg alene hjemme har jeg ofte spist carpaccio.. Som regel med sojabønner, avocado, ruccola, salt og peber, citronsaft og så det medfølgende ost og olie. Har du en rest marineret stegt kylling kan dette med stor succes også tilføjes. Skare forsøger jeg dog at undgå af principsager.. 🙂
Uhmm – det lyder også rigtig lækkert!
Pingback: Sunde opskrifter på bloggen | www.vangelyst.dk