Sælsafari på Fanø

Sælsafari Fanø - www.vangelyst.dk

I morges startede jeg dagen med at tage på sælsafari kl. 7.30 – turen var arrangeret af Club Fanø og guiden var den kendte “Oyster King” Jesper Voss.

Jeg er stødt på Jespers navn mange gange når jeg har læst om Fanø og de berømte østersture, som han også står bag. Men i dag var det sælsafari han skulle stå i spidsen for og pga. tidevandet var den første tur altså forholdsvis tidlig i dag. Børnene og Ulrik ville gerne sove længe, så jeg tog selv af sted sammen med Walther (hunden). Man kan faktisk også tage på sælsafari med båd fra Nordby, hvor man ser sælerne der ligger på den nordlige side af Fanø – og det må også være spændende at se Fanø fra søsiden.

Men jeg valgte altså gåturen – og det fortryder jeg bestemt ikke.

Kort over galgerev sæslafari - www.vangelyst.dk

Turen startede fra stranden ved Sønderho og herfra gik vi ca. 1,6 km ud over Vaden mod syd. Undervejs fortalte Jesper om livet i Vadehavet og der blev gjort stop under vejs, når vi stødte på noget spændende, som krævede en nærmere forklaring.

Det var utrolig spændende og fascinerende at høre om Vaden, dyrelivet og naturen – og jeg lærte faktisk flere nye ting 🙂

Vadehavet Fanø - www.vangelyst.dk

Det er utrolig smukt at gå ud over det store flade stykke med endeløse vidder hvor strand, himmel og hav næsten går sammen i et.

Sandorm Fanø - www.vangelyst.dk

Der blev gravet et par sandorm op og de blev studeret – jeg fik også en i hånden og bagefter havde jeg et gult aftryk, hvor den havde ligget. Forskere har for nyligt fundet ud af at det er et stof, som har en meget stærk antibiotisk effekt. Man prøver derfor at udvikle et nyt super-antibiotikum af stoffet fra sandorme, da det har vist sig at bakterier ikke udvikler resistens over for stoffet. Se – der lærte jeg i hvert fald noget nyt 🙂

Kveller salturt Fanø - www.vangelyst.dk

Mange steder kunne man også se de små kveller – som også kaldes salturt. De kan bruges til madlavning og er især lækre i salat. De er dog bedst tidligere på året – og findes i større antal på den østlige side af Fanø, hvor man kan plukke dem og bruge det yderste friske stykke.

Fuglespor muslinger - www.vangelyst.dk

Flere steder på stranden kan man se nogle små underlige spor eller aftryk i sandet. Jeg vidste ikke hvad det var – men forklaringen er, at det er fugle, som står og stamper i sandet for at få små muslinger op. Vi prøvede selv ved at stå i bare tæer og trampe stille i sandet – og det virkede! Masser af små muslinger vrimlede nærmest op mellem tæerne 🙂

Sæler på Galgerev Fanø - www.vangelyst.dk

Efter en gåtur på ca. 1,6 km nåede vi ud til sandbanken, hvor alle sælerne ligger. Jeg ved ikke hvor mange der var i dag – men der skulle efter sigende være mellem 200 og 400 sæler. Her holder både den spættede sæl og gråsælen til – med fordelingen 80/20. Gråsælen er betydelig større end den spættede sæl og kan blive helt op til 2,5 m lang og veje 300 kg. Det er kun omkring 10 år siden den vendte tilbage til Vadehavet efter at have været væk i næsten 100 år. Den spættede sæl er mere almindelig og bliver kun omkring 1,5 m og vejer op til ca. 120 kg. Begge er meget nysgerrige – og flere hoppede da også i vandet og svømmede over mod os, mens deres hoveder ind imellem dukkede op over vandoverfladen, for at holde øje med hvad vi lavede.

Fuglespor vaden Fanø - www.vangelyst.dk

Galgerevet Sønderho - www.vangelyst.dk

Efter at have set sæler og hørt om deres unger “hylerne” og mange andre spænde ting, gik vi tilbage mod stranden ved Sønderho.

Selvom det var gråt og blæsende og der kom lidt støvregn var luften lun, så det gjorde ikke noget at blive blæst godt igennem.

Turen tager ca. 2 timer med stop og fortællinger under vejs. Jeg vil anbefale at man tager ud med en guide første gang – da man får rigtig mange informationer og spændende historier med på turen. Hvis man begiver sig af sted selv, skal man være meget opmærksom på tidevandet og havgus. Det er vigtigt at man går ud ved lavvande og at man kan nå tilbage inden vandet stiger (tjek en tidevandstabel). Ude hvor sælerne ligger stiger vandet op til omkring 150 cm. ved højvande, så der kommer altså ret meget vand.

Havgus er en meget tæt tåge som dannes over havet når varm luft med et højt fugtindhold bevæger sig over koldt vand. Tågen er så tæt at man ikke kan se mere end 50 m frem – og så er der altså langt ind til land, når man ikke kan orientere sig. Havgus kommer ofte snigende fra havet ind over kysten i løbet af dagen på en klar og flot forårs- eller sommerdag, så det er ikke noget man kan forudse.

Er du på Fanø synes jeg bestemt du skal tage ud og opleve sælerne sammen med familien – turen er også for børn. Husk gummistøvler – eller gå i bare tæer (det gjorde jeg).

Postkort fra Fanø – Sønderho

Postkort fra Sønderho - www.vangelyst.dk

Her er lige en lille sommerhilsen fra Fanø. Det har været en skøn dag med dejligt vejr og gode oplevelser.

I formiddags havde jeg lokket børnene med på byvandring i Sønderho. Jeg tror ikke de syntes det var specielt spændende – så drengene brugte noget af tiden på at fange Pokemons mens vi gik! Der er ofte mange af dem i nærheden af serværdigheder og museer – så de fangede en del 🙂

Det var nu en hyggelig gåtur – vi gik ad små stier og veje, som man ofte ellers ikke ser – samtidig med at vi selvfølgelig hørte en masse historisk om byen og bygningerne og fik fortalt historier om folkene der engang boede her. Vi var også inde og se Hannes Hus, som er et lille hus bygget i 1770’erne. Her boede Johanne (kaldet Hanne) fra 1882 og frem til sin død, hvorefter datteren Karen overtog huset. Det helt specielle ved dette hus er, at det står med den oprindelige indretning og indbo som i 1800-tallet. Tiden har nærmest stået stille for familien… Men til stor glæde for os andre, der i dag kan komme og se det.

Jeg har selvfølgelig taget en masse billeder – så det bliver nok til et indlæg kun om Hannes Hus.

Da byvandringen var færdig gik vi hen på Sønderho Kro og bestilte bord til i aften. Vi har længe drømt om at prøve at spise på Sønderho Kro og vi havde aftalt at det skulle prøves i denne sommerferie. Det er lige før kroen også står, som et hus fra 1800-tallet indvendigt – det er i hvert fald autentisk og super hyggeligt indrettet – og maden var virkelig lækker! Men også mere om det senere.

I morgen skal jeg tidligt op og på sælsafari sammen med hunden 🙂 Så kan de andre få lov til at sove længe.

Solnedgang over Fanø

Noget af det smukkeste på Fanø er de helt fantastiske solnedgange over havet – åhh, hvor jeg elsker det!

Gåtur i klitterne Fanø

I weekenden har vi haft besøg af min svoger og svigerinde og deres to børn – det har været så hyggeligt og børnene har leget, badet, hoppet i klitter og banket deres fædre i fodbold på stranden.

I går aftes gik vi en dejlig aftentur ned til stranden for at se solnedgangen – og på vej der ned blev der sprunget ud over skrænter og klitterne.

iphone billeder solnedgang

Men man kan hurtigt komme bagefter når der også skal tages billeder…

solnedgang Fanø klitter

solnedgang Fanø Strand

Flere steder i klitterne sidder folk og venter på at se solen gå ned – det er så hyggeligt.

iphone Solnedgang Fanø Rindby

Det trak ret hurtigt op da vi kom ned på stranden – men det kan også være smukt med en skyet solnedgang.

solnedgang Fanø august 2016

Overskyet solnedgangsolnedgang Fanø

iphone foto Solnedgang Fanø Rindby

En iPhone er faktisk også ret god til at tage billeder af solnedgange med.

solnedgang Fanø klitterne  Sky spøgelse

Denne lille sky lignede et spøgelse 🙂

Fodbold på stranden Fodboldpå stranden Fanø

Der blev spillet fodbold på stranden – og det gik hårdt for sig!

Fanø august 2016 gåtur

Det er sådan en dejlig måde at slutte dagen af på. Børnene og jeg har også været af sted i aften på cykeltur – mens Ulrik blev hjemme og lavede terrasse. Turen endte selvfølgelig nede på stranden igen – og vi fik lagt solen i seng. I morgen venter en tur med sælsafari og måske aftensmad på Sønderho Kro, som vi har drømt om længe.

ENGLISH: I love sunsets – and of course I always bring my camera – press translate in the top menu to read the text in English.

Det skal være skidt før det bliver godt…

Så er den nye terrasse med morgensol på bagsiden af vores hus ved at tage form. Den har også været lang tid under vejs – men man må jo ikke klage, bare huske på hvor dejligt det er at ens mand kan ordne den slags selv… når han har tid (læs: lyst).

nye fliser terrasse - www.vangelyst.dk

Ved siden af varmepumpen plejer vores drivhus at stå – men vi vil egentlig gerne have et vindue sat i ind til vores vaskerum og derfor skal det flyttes.

Drivhus på terrasse - www.vangelyst.dk

Drivhuset er efterhånden groet fast ude på græsplænen som man kan se – så jeg skal snart have fundet ud af om det skal op på fliserne igen eller om det skal have en anden plads.

Fliser ny terrasse - www.vangelyst.dk

Terrasse herregårdssten - www.vangelyst.dk

Det er lige her foran den flotte gamle hortensia jeg har tænkt på at placere drivhuset – det skal i hvert fald stå tæt på huset så jeg lige kan gå derud og plukke tomater og agurker.

Jeg er forresten kommet til at købe et par små beboere til drivhuset… ups – Vorbasse marked er noget skidt…

Jeg tog endda hjem derfra uden at have købt noget i første omgang, men fortrød så alligevel og sendte bestilling med naboen, som skulle der over igen. Nu har jeg så nogle søde vagtler gående i stalden, som venter på at kunne flytte ind 🙂

Gammeldags hortensia - www.vangelyst.dk

Denne hortensia er jeg rigtig glad for – den har helt lådne grene og de smukkeste lyslilla blomsterskærme. Det er en meget gammel sort som jeg har arvet – men man kan stadig købe dem på planteskoler. Arten hedder Hydrangea aspera – på dansk rubladet hortensia.

Mere ferie…

Det er ikke til at forstå at det allerede er over 14 dage siden vi kom hjem fra Sardinien…

Sardinien sejltur - www.vangelyst.dk

Vi havde en havde en dejlig ferie – og på trods af at vi ikke er til sol-ferie, hvor man bare ligger på stranden eller poolen hele dagen, synes jeg faktisk det gik ret godt! Vi voksne blev måske en anelse rastløse et par gange – og drengene en enkelt gang, men ikke noget af betydning. Dog vil jeg ikke afvise at den næste ferie vi skal på bliver en smule mere aktiv 🙂

sardinien strand snorkle - www.vangelyst.dk

Vi burde virkelig have haft et kamera til tage billeder under vandet med – men det havde jeg selvfølgelig glemt. Selv helt inde med stranden og hvor der også var klipper var der masser af store og flotte fisk.

Sardinien Magnus snorkler - www.vangelyst.dk

“Så stor” råber Magnus faktisk her og viser med hænderne, hvor stor den fisk han lige har set var 🙂

Sardinien Arbatax Tropic Pool - www.vangelyst.dk

Sardinien Magnus - www.vangelyst.dk

Sardinien Arbatax Park hotel - www.vangelyst.dk

Sardinien Alma vandet - www.vangelyst.dk

Sardinien Cala Biriola - www.vangelyst.dk

Nu glæder jeg mig mig til at vi snart skal en uge i sommerhuset på Fanø – det er sååå længe siden vi har været derovre. Så kryds lige fingre for at sommeren kun lige er begyndt – vi vil så gerne have lidt sol og varme når vi skal der over.

ENGLISH: I cannot believe that it is already two weeks since we came home from our holiday on Sardinia. Here are a few pics. Press “transtale” in the top menu to read the text in English.

En stor i fødselsdagsgave

Jeg har fået en ret stor fødselsdagsgave – nok den største nogensinde… En sten! Faktisk har jeg fået to – og det er ikke den slags der sidder i et smykke.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

Den ene er en vandsten til haven med et lille vandspejl, hvor bier og fugle kan sidde og slukke tørsten og vi andre kan nyde den inde fra havehuset. Den anden sten er en stor sten med VANGELYST indgraveret, som nu står oppe ved indkørslen til vores ejendom.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

For at få stenen med vandspejlet placeret, krævede det lige at jeg fik lavet et “lille” bed – jeg har faktisk haft sat af til det i et stykke tid, fordi jeg havde planer om at der skulle stå et gammelt saltkar i bedet – men de planer blev ændret til en vandsten.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

Sidste weekend fik jeg gravet af – og i dag kom min onkel (som selv har lavet stenen til mig) og afleverede den og hjalp med at få den sat op.

vandstenspumpe - www.vangelyst.dk

Etablering af vandsten - www.vangelyst.dk

Vi har gravet en balje ned og lagt rionet og fiberdug over. Oven på dette har jeg lagt marksten. I baljen ligger der en pumpe og så går der en lille slange fra baljen og op gennem stenen.

Pumpen er drevet af en solcelle – smart ikke! Det betyder selvfølgelig at vandet ikke ridster på en overskyet dag – men det synes jeg ikke betyder noget.

Bed med vandsten . www.vangelyst.dk

Efter stenen var placeret, kørte jeg et godt lag muld på fra den gamle møgstak – det er noget planterne kan lide!

Hjemmelavet vandsten i haven - www.vangelyst.dk

Min onkel har selv fundet stenen og slebet den og formet lille vandspejl og de snoede riller, hvor vandet løber ud. Han har selvfølgelig også lavet det lille kobberrør, som har en dekorativ snoning, hvor vandet løber ud. Han er altså ret dygtig synes jeg 🙂 Jeg er i hvert fald rigtig glad for vandstenen og elsker den flotte form.

Jeg havde planer om at stjæle en masse stauder fra venner, familie og naboer til bedet – men ved nærmere eftersyn, havde jeg faktisk en del rundt omkring, som trængte til at blive tyndet ud i – og andre steder havde jeg placeret lidt midlertidigt, som jeg nu har flyttet over i bedet.

Jeg mangler måske lige at få fat på et par enkelte planter – men det er ikke ret meget. Det hele fik jeg gravet op og plantet igen i løbet af eftermiddagen… Dejligt når man får tingene lavet færdig!

Flere billeder af bedet med planter og stauder må I se senere.

ENGLISH: For my birthday I got a big stone with water for the garden. My uncle has made it himself! Press “translate in the top menu to read the text in English.