Havebesøg i Lilly Lund’s Have

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Sidste weekend var vi på havebesøg i Lilly Lunds Have i Sønderborg – det var den årlige udflugt med min mor, søster og mostre.

I år gik turen til Sønderborg, hvor vi først skulle besøge Lilly Lunds Have. Jeg havde ikke kunnet finde så meget om haven inden vi skulle af sted, så jeg havde ikke nogen specielle forventninger til haven. Det er nogen gange også det bedste – så bliver man endnu mere overrasket og glad. Haven var nemlig så fantastisk – ikke stor, nærmest kompakt – men fuld af overraskelser, fine opsætninger, små rum, mange forskellige blomster og utrolig velplejet.

Jeg tog en del billeder så her kommer første del af haven.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Ude foran huset var forhaven meget enkel – nærmest som en modsætning til det der ventede os på den anden side af huset.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Et kig ind i haven… man var slet ikke i tvivl om at der ventede noget helt specielt.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

De mange smukke blomster og planter blev studeret. Overalt var græs, bede og stier smukt afgrænset af brosten.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Lilly fortalte om haven og besvarede alle vores mange spørgsmål – det var så mange spændende blomster og planter.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

I haven var der også fine opsætninger og stilleben – smagfuldt placeret i god kombination med havens udtryk og form.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Over deres terrasse var der den flot blåregn – jeg fik ikke et billede af den på afstand, men den var helt overdådig og smuk.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

– og så lige et billede mere af Lilly og hendes mands søde hund Gaia. Den sødeste lille hund. Jeg var helt forelsket! Det er en mini sznaucer – og jeg er faktisk ret sikker på at det er den race vi skal have når vores lille Walther gadekryds (Puddel/Dansk Svensk Gårdhund) engang ikke er her mere.

I dag skal vi til nabo-hygge som også er en årlig tradition og det plejer at være super hyggeligt. Vi bor jo på landet og ser ikke dem der bor omkring os så ofte, men alligevel holder vi sammen og ved at vi altid kan spørge hinanden om hjælp. Derfor er det dejligt lige at samles og tale sammen og høre hvordan det går og hvad der er sket i det forgangne år. Du kan læse om hvad godt naboskab betyder for mig HER.

Jeg vender tilbage med anden del af besøget i Lilly Lunds Have 🙂

Syrener og stilleben på terrassen

Stilleben loegkasse

På terrassen ved havehuset er det lille stilleben med løgkasser blevet frisket lidt op. Potten til venstre med “pletter i luften” har stået ude hele vinteren, og troede egentlig den var død, men nu står den med masser af små knopper så inden længe er den fyldt med blade igen. I baggrunden har jeg sat min vinduesskodde, som jeg købte for et stykke tid siden i Stalden i Hejls.

syren blomst - www.vangelyst.dk

Rundt om havehuset har vi en masse syrener – de dufter stadig helt fantastisk når man træder ud på terrassen.

terrasse ved havehuset - www.vangelyst.dk

I morgen skal jeg med min mor, søster og alle mostrene på havetur. Vi skal syd på denne gang og skal bl.a. besøge Lilly Lund’s Have i Sønderborg. Det glæder jeg mig til! Håber bare ikke vi bliver skyllet helt væk i regn og tordenvejr…

Sidste år gik turen til Lille Malunds Have og til Fru Pedersend Have – det var en skøn dag – du kan læse om det HER og HER.

Weekenden – livet på landet

Weekenden fløj bare af sted – mange havde fri i fredags hvor det var grundlovsdag, men jeg var på arbejde. Tog dog lidt før fri og kørte ned til min farmor, der havde bagt en masse lækkerier til os, som jeg skulle have med hjem.

Ulrik havde fri, så jeg havde sat ham til at hente et legehus jeg havde fundet på DBA. Alma har glædet sig lige siden sidste år hvor hun forelskede sig i Fru Pedersens Legehus… Det er godt nok ikke så stort – men bedre end ingenting 🙂

legehus sættes i stand - www.vangelyst.dk

Inden jeg nåede at få taget billeder havde Ulrik allerede malet det udenpå og var i gang indendøre. I løbet af weekenden har han lavet køkkenbord, en bænk og plader til et lille bord jeg havde fundet. Nu er det vist mig den hænger på – der skal syes gardiner og forhæng.

havehus i haven - www.vangelyst.dk

Lørdag morgen spiste vi morgenmad i havehuset – inden vi skulle ud og se Magnus spille en vigtig kamp. Heldigvis vandt de hele 7-1, så flot!

nyt bistade trugstade - www.vangelyst.dk

Senere på dagen fik jeg endelig hentet mit bistade – et gammeldags hvidmalet trugstade, som min søde onkel har fundet til mig og hjulpet med at sætte i stand. Der er ikke bier i endnu, men forhåbentlig varer det ikke så længe inden jeg får min bifamilie med hjem – det projekt kan du læse mere om HER.

betonfad blad - www.vangelyst.dk

Ved siden af bistadet står det store betonfad, jeg lavede sidste efterår af et gunnerablad. Her håber jeg bierne han få slukket tørsten.

Rådyr på marken - www.vangelyst.dk

Søndag formiddag var jeg i haven – og på et tidspunkt var det besøg på marken af et par rådyr. Der kunne man så se mig kravle hen over marken med rumpen i vejret i det våde græs med kameraet under armen for at komme lidt tættere på.

Godt vi ingen naboer har lige om hjørnet!

Terrasse blomster digitalis fingerbøl - www.vangelyst.dk

Selvom jeg ofte er i haven er der et sted hvor blomsterne har fået overtaget – det er foran havedøren ind til en af stuerne. Her må man altså sno sig lidt for at komme ind og ud af døren – de selvsåede digitalts og en akeleje på den anden side (som man ikke kan se på billedet) har nemlig bestemt sig for at gro i de små sprækker mellem fliserne – og jeg nænner ikke at fjerne dem. Utroligt de kan vokse op på så små steder.

koekkenhave status - www.vangelyst.dk

Jeg fik også hentet jord til de sidste plantekasser – så nu er alle endelig fyldt op og jordbærene er flyttet over i.

Det var så den weekend… Håber også jeres har været dejlig 🙂

Søde kalve og et umage par

Kalve på marken - www.vangelyst.dk

Jeg var lige ude og sige godnat til hønsene, da jeg opdagede at alle kalvene havde lagt sig til rette lige bag hækken. Det har været vådt og blæsende hele dagen – så de lå godt i læ for vinden.

Bedste venner ko hest - www.vangelyst.dk

Men jeg stod og betragtede de søde små kalve, kom jeg til at se til den anden side, hvor islænderen Klakki og en kvie stod og nussede hinanden men mulerne – det endte endda med at de til sidst “kyssede”. Armen altså – ved godt jeg er lidt skør, men hvor var det sødt!

Bedste venner ko hest kalve Limousine - www.vangelyst.dk

– og det var helt gengældt – koen kyssede igen 🙂

Bedste venner ko hest - www.vangelyst.dk

Jeg er sikker på at Klakki ville ønske, han kunne komme over til kreaturerne. Lige siden de kom på græs, har han stået lige ved siden af dem, så snart de er i nærheden. Det er næsten som om han tror de er i familie – men de ligner jo også næsten hinanden 🙂

Pinsetur 2015

Pinsetur 2015 ved søen - www.vangelyst.dk

Jeg har været på min egen lille pinsetur her til morgen sammen med hunden. Der var ikke meget pinsesol – som i ingen overhovedet.

Men det var nu en meget smuk morgen alligevel. Ikke mindst på grund af alle fuglene og deres sang.

Pinsetur 2015 rådyr på marken - www.vangelyst.dk

Det første syn de mødte mig på vej hen over marken var denne lille dame. Tror vi blev nogenlunde lige forbavsede… Jeg fordi jeg stadig gik lidt i søvne og rådyret fordi den absolut aldrig møder noget menneske på denne tid af døgnet på vores matrikel.

Pinsetur 2015 pinsesolen danser - www.vangelyst.dk

Pinsetur 2015 i skoven - www.vangelyst.dk

På vej tilbage satte vi os i skoven og lyttede til fuglene 🙂

Pinsetur 2015 www.vangelyst.dk

Pinsetur 2015 Maxine - www.vangelyst.dk

Til sidst gik vi en tur ud til hestene og blev hurtigt opdaget af Maxine, somstraks skulle hen og nusses lidt.

Nu tror jeg jeg vil lave morgenmad til resten af familien – selvom Ulrik godt nok havde sagt at det skulle han nok gøre… Tror sengen har overmandet ham igen – og jeg har været så flink at lukke hanen ind i huset igen så han kunne sovelidt længere 🙂

Dagens loppefund

Loppefund og genbrugsguld - www.vangelyst.dk

Her er dagens loppefangst… Fine kroner med en fransk lilje på toppen, en mønstret sommertop (ses i baggrunden), to fantastiske Villeroy & Boch skåle, to sølvgafler, lysestager i fattigmandssølv, et piskeris, en stribet top og et par blade…

Loppefund og genbrug - www.vangelyst.dk

Der er jo egentlig bare små ting og nips – men ikke desto mindre ting, som jeg sagtens kan bruge og jeg er rigtig glad for jeg har fundet.

Villeroy and Boch skåle - www.vangelyst.dk

Noget at det jeg er mest glad for er disse to skåle fra Villeroy & Boch – fuldstændig perfekte uden skår og let krakeleret i overfladen.

Der skal ikke så meget til at gøre mig glad 🙂

I aften må jeg hellere gå lidt tidligere i seng (ikke let for et B-menneske) – så jeg kan komme op og se Pinsesolen danse. Indlæg fra Pinsen sidste år kan du læse HER.

ENGLISH: today’s flea market finds – I’m really happy to have got hold of the two bowls from Villeroy & Boch.