Sådan kom servanten at se ud…

Shabby chic vintage hvidmalet - www.vangelyst.dk

Her er så den “nye” servante som jeg har malet med Annie Sloen Chalk Paint – mit første møbel malet med kalkmaling.

Som jeg fortalte HER – synes jeg det var lidt svært med den brune voks – med jeg er egentlig meget godt tilfreds med effekten.

Jeg har malet den to gange med AS Old White – men det er lige før jeg har været for grundig. Malingen dækker nemlig så godt, at det nærmest var svært at få slebet den af, hvor det skulle se slidt ud.

Annie Sloan Chalk Paint Old white clear dark wax - www.vangelyst.dk

På billedet herover kan man måske fornemme effekten med den brune voks – især omkring skuffen, men også lidt ude på kanten.

Annie Sloan maling slidt look - www.vangelyst.dk

Annie Sloan vintage paint - www.vangelyst.dk

Kalkmaling til møbler inspiration - www.vangelyst.dk

Jeg vil sige, at hvis man gerne vil bevare det helt lyse udtryk, så behøver man ikke bruge den brune voks. Desuden er det en god idé lige at lade den hvide voks tørre op inden man evt. påfører den brune voks. Jeg synes nemlig farven ændrer sig lidt og bliver lidt mere flødefarvet, når den er tør og så kan det måske blive for meget med brun voks oven på.

Men der er ingen tvivl om at den brune voks kan give nogle vanvittige fede effekter, hvis man er modig og især sammen med flere farver.

Jeg har i hvert fald flere ideer til flere forskellige projekter – skal bare have sparet sammen til lidt mere maling 🙂

Borås Tapeter – opfølgning

Valg af tapet - www.vangelyst.dk

Vi har endelig besluttet os for tapetet til soveværelset efter lang tids overvejelse og mange flotte prøver fra Borås Tapeter. Det bliver STRIBET 🙂

Alma har også været meget interesseret og set på tapet til hendes værelse.

Valg af Borås tapet -  www.vangelyst.dk

Borås wallpaper collected memories camille - www.vangelyst.dk

Jeg har tidligere fortalt hvor let og smart det var at bestille prøver ved Borås Tapeter – men syntes lige jeg ville lave en opfølgning på bestillingen… det var nemlig ikke nemt!

Det viste sig nemlig at selve tapetrullerne ikke kunne købes på deres hjemmeside – men kun via deres forhandlere forskellige lande. I DK forhandles Borås Tapeter af Beckers, men den butik jeg gik ind i kendte ikke til mærket og var ikke særlig interesserede i at hjælpe. Ved Jotun, som er den anden forhandler, fik jeg ar vide at den nærmeste butik på i Åbenrå… Heldigvis fandt jeg en svensk netbutik, der hedder Tapetkompaniet.se, hvor jeg kunne bestille – det gik også godt og hurtigt – men lidt pebret i fragt.

Borås wallpaper collected memories - www.vangelyst.dk

Lille mis - www.vangelyst.dk

Det er ellers rigtig ærgerligt at det er så besværligt at få fat på – for Borås Tapeter er noget af det lækreste jeg har set og deres mønstre, farver og design passer lige til min smag 🙂

Vi er også gået i gang med at sætte op – og det er rigtig nemt at arbejde med. Jeg har valgt den stribede tapet i noget der kaldes “easy up” som er en non-woven tapet, hvilket betyder at man bare kan stryge limen direkte på væggen. Noget nemmere end før i tiden.

Desværre gik Ulrik ned med en gang “mande-influenza” midt i det hele – og så var der ikke andet at gøre end at indstille arbejdet. Lige med det samme. Han er heldigvis blevet frisk igen, så forhåbentlig bliver vi færdige i weekenden 🙂

Weekendens loppefund og tip om en genbrugsbutik

Ved et tilfælde kom jeg forbi nogle store skilte med GENBRUG & ANTIK den anden dag da jeg skulle ud efter maling. Først var jeg standhaftig og kørte forbi, men på vej tilbage kørte bilen nærmest derind af sig selv!

Mussel malet genbrug - www.vangelyst.dk

Butikken jeg kom til var indrettet i en stor gammel bygning – med masser af møbler, porcelæn, lamper og nips. Meget blandet – noget var nyere – men det meste af ældre dato. Manden der har butikken hedder John Dalgaard og så vidt jeg husker har han vist været med i nogle TV programmer, hvor man har set lidt fra hans butik.

J D Antik møbler - www.vngelyst.dk

J D Antik lamper - www.vangelyst.dk

Jeg har i et stykke tid været på jagt efter et skab efter vi i forbindelse med renoveringen af soveværelset har skrottet det “fine” indbyggede HTH klædeskab, som har stået der helt fra vi flyttede ind.

Det har aldrig rigtig passet ind indretningsmæssigt, men passede jo fint til formålet. Ulrik havde ellers besluttet at han bare ville have sit tøj i en kommode – men det er jeg sikker på han vil blive træt af i længden. Så det jeg gik efter var først og fremmest et skab.

Heldigvis var rigtig mange fine ting når man lige fik kigget nærmere – og en hel væg med det ene gamle karlekammerskab efter det andet. Hvor heldig kan man være…

Karlekammerskab genbrug - www.vangelyst.dk

Priserne var meget rimelige og manden til at handle med (selvom han var lidt hård 🙂 ) – så det endte også med at der kom et sengebord med marmorplade med i købet.

Hvis du er til loppefund og genbrug og er i nærheden af Kolding, kan jeg anbefale at køre et smut forbi John Dalgaard – butikken JD Antik ligger på Nr Bjertvej 195, 6000 Kolding – og John bor i huset lige ud til vejen, hvis han ikke lige er i laden, hvor butikken er 🙂

Nu skal der males!

Annie Sloan Chalk Paint (klak maling)

Annie Sloan Chalk Paint Old white - www.vangelyst.dk

Jeg har længe ledt efter den slags maling der giver den helt rigtige matte og gammeldags overflade. Jeg har gennem tiden prøvet et hav af forskellige slags maling til at male møbler med, men har aldrig været helt tilfreds.

Da jeg for noget tid siden så at Jeanne d’Arc Living havde lanceret en Chalk Paint tænkte jeg at det måtte jeg prøve. Desværre kunne jeg ikke Læs resten

Giveaway – Lifestyle Photography Workshop

Christina Greve Lifestyle Photography Workshop giveaway

Inden længe har den vildt dygtige fotograf Christina Greve en ny “Lifestyle Photography Workshop” – det hele foregår online i 6 uger og man kan følge med i sit eget tempo. Hun deler rundhåndet ud af alt sin viden og erfaring omkring fotografering, lys, opstilling, redigering, indstilling af kamera og meget Læs resten