Sol og sommer på Fanø

Der er lidt stille her på bloggen for tiden. Vi holder sommerferie i vores dejlige sommerhus på Fanø. Vejret er fantastisk – vi sover, spiser is, bader og cykler ture. Man kan næsten ikke ønske sig mere…

20140723-150201-54121579.jpg
English: It’s a bit quiet here – we are on holidays in our lovely summerhouse on the isle of Fanø. The weather is perfect – we sleep, eat ice cream, bade in the sea and ride nice tours on our bikes. What more can you wish for?

Et nyt havefund – Hestemynte…

hestemynte spiselig staude

Her til aften opdagede jeg endnu en fin staude, som jeg ikke anede jeg havde. Er den ikke fin? Jeg kendte heller ikke navnet på den – men det kunne min mor heldigvis hurtigt fortælle mig efter en SMS og et par billeder.

hestemynte staude

Jeg har lige googlet den og fundet frem til at det er en lægeplante som indianerne i århundreder har brugt som medicin. Man kan også lave te af Hestemynte, som skulle være god mod søvnproblemer – eller man kan tilsætte lidt tørret hestemynte til grøn te, som vil give et frisk strejf af mynte.

De smukke blomster er spiselige og kan derfor også bruges i salat eller som pynt på maden, frosset i isterninger eller til kandisering – jeg får vist travlt 🙂

Jeg tror jeg har fået Hestemynte stauden sidste efterår ved vores tidligere nabo, som har den flotteste have fyldt med smukke blomster. Da jeg fik blomsterne var mange af dem afblomstret, så jeg vidste ikke hvordan de så ud. Derfor er det heller ikke den første blomst jeg har “fundet” i år – et andet rigtig dejligt havefund var en fin dobbelt Akeleje – det indlæg kan du læse HER.

ENGLISH: Today I found this beautiful flower in my garden – I think the name is Monarda (Im not sure what it’s called in English). It was a nice suprise – and I got even more happy when I found out that it can be used for tea, for salad or as an edible decoration on food.

Endnu et projekt…

smukt havehus

Jeg har fundet dette skønne lille hus (- eller skur om man vil) på Pinterest… Du kan se flere billeder HER.

Det kunne være så  fint i køkkenhaven lige på hjørnet af solcellerne, så man ikke kan se solcelleanlægget inde fra haven.

Det lille hus ville jeg bruge til at opbevare haveredskaber i og så måske en stol, så man kan tage en lille pause.

Har vist det til Ulrik… Han sagde bare “Åhh nej” 🙂

ENGLISH: a little lovely house I wish for my garden – you can see more photos HERE

Køkkenhaven lige nu – og et godt råd om gulerødder

kartofler i køkkenhaven

Karl har hjulpet mig i køkkenhaven med at grave kartofler op – det gør han tit og det er ret hyggeligt at gå derude sammen.

røde kartofler

Vi har taget toppene af alle kartoflerne da det var som om der begyndte at komme brune pletter på nogen af bladene. Jeg tænker at det måske kan være kartoffelskimmel, som er en svampesygdom, der angriber toppen. Smitten kan overføres til knoldene, hvis det regner på planterne, ved at svampesporerne kommer ned i jorden med regnen. Derfor fjernede vi alle toppe – og så må vi bare håbe at kartoflerne ikke har nået at tage skade.

friske løg køkkenhaven

Heldigvis ser løgene ud til at trives rigtig godt – og vi tog lige et par stykker op som skal bruges til salat.

gulerødder forspiring

Så var der lige et godt råd om gulerødder… De egner sig ikke til forspiring – jeg taler af errfaring 🙂 (se bare på billedet). Så er der måske nogen der tænker “det kan man da sige sig selv” – men nej, ikke mig – jeg syntes faktisk jeg havde gjort mig rigtig umage for at lave dybe huller i jorden med en priklepind da de skulle plantes ud i køkkenhaven, så roden kom lige ned i jorden – men ikke desto mindre har enden af gulerødderne altså ikke helt kunne finde ud af at gro nedad og i stedet har den levet sit eget liv – op – ned – rundt – frem og tilbage…

krumme gulerødder forspiring

Nå – men så blev jeg så meget klogere – heldigvis smager de dejligt, men de bliver nok ikke til mere end små snack-gulerødder. Til gengæld har jeg fundet en anden måde at forspire gulerødder på som du kan læse om HER. Der vil jeg i hvert fald prøve til næste år.

ENGLISH: a little a glimpse of the vegetable garden – potatoes and onions are growing fine – however the carrots did not develop as expected. They are not suitable for germination of plants… 

Fødselsdag og hindbærroulade

hindbærrulade opskrift vangelyst

Jeg havde fødselsdag i sidste uge – og i går blev jeg fejret af familien. Vi var ikke så mange men det var rigtig hyggeligt! I sidste sekund – eller sådan ca. 20 min. før gæsterne skulle komme, besluttede jeg mig lige for at lave en hindbærroulade med nogle af alle de hindbær jeg havde plukket i haven i lørdags. Ved godt det nok havde været smartere, hvis jeg havde planlagt det lidt bedre – men det var lige en idé der kom til mig at vi skulle sidde i havehuset senere og nyde en kop kaffe og et stykke hindbærroulade 🙂

friske hindbær www.vangelyst.dk

Det er første gang jeg har haft så mange hindbær at jeg lige frem kan plukke hele skålfulde af dem – og det er endda på trods af at de blev flyttet i efteråret. I flere år har de nemlig stået inde i haven ved siden af vores bålsted – men det har både været for tørt og der har været for lidt sol. Utroligt så stor forskel der er – og næste år kunne jeg endda forestille mig at der kommer endnu flere bær når planterne får bedre fat og vokser godt til på deres nye plads.

Friske hindbær og jordbær vangelyst.dk

Allerede inden vi begyndte at spise var oldemor og Alma gået i køkkenhaven for at plukke de sidste jordbær og hindbær. Jeg tror rigtig de hyggede sig.

rose i gammel mælkeflaske

En af mine kollegaer gav mig denne smukke rose – og den har stået helt siden i tirsdags! Den er bare så smuk… Den gamle mælkeflaske som den står i fandt jeg på genbrugsjagt i lørdags sammen med min mor til bare 5 kr.

alma fødselsdag i havehuset vangelyst

Alma fortalte om rokketænder og viste den manglende fortand.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

Efter morgenmaden gik vi ud i havehuset og fik mere kaffe og den føromtalte hindbærroulade. Den smagte rigtig godt!

Opskrift på hindbærroulade

Bund:
250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
50 g hakkede mandler

Fyld:
400 g rå hindbær med lidt sukker (eller hindbærmarmelade)
1/4 l. piskefløde

Æg og sukker piskes til en tyk, let skum og mel, bagepulver og vanillesukker vendes forsigtigt i. Dejen bredes ud på en bageplade – så den fylder næsten hele pladen. Til sidst fordeles de hakkede mandler over dejen, som bages i ovnen ved 225 grader i ca. 8-10 min. Når den er færdig vendes den ud på et bord drysset med sukker. Bagepapiret skal stryges af med koldt vand med det samme – lag bagepapiret ligger over bunden til den er afkølet. Hindbærmassen fordeles ud over bunden – den kan godt virke meget tynd og lidt af væsken kan evt. hældes fra – alternativt kan man også koge den op – men så skal man lige vente til den er afkølet inden den stryges på bunden. Til sidst skal flødeskum ud over hindbærmosen og så er den klar til at blive rullet sammen. den har godt af at stå og trække lidt inden den kan spises.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

ENGLISH: last week it was my birthday – we celebrated it for the family yesterday – and I had made a raspberry roulade with fresh raspberries from the garden. Press translate in the top menu to read the text and recipe in English.

Stilleben i Fru Pedersens Have

fru pedersens havehavebord treller

Uha – som tiden dog flyver af sted! Det er allerede 14 dage siden jeg besøgte Fru Pedersens helt fantastiske have i Vemb. Er der noget Fru Pedersen er god til så er det at lave de fineste opstillinger og stilleben – synes I ikke?

fru pedersens have bænk fuglebord

fru pedersens have hr gås

Allerede ved indgangen til den eventyrlige have mødes man af den romantiske stemning og bliver taget imod af Hr. Gås. Han var godt nok lidt sur – for han skulle passe godt på Fru Gås, som lå og rugede på æg – det kan du læse mere om HER.

fru pedersens have fuglebuffet

Næste stilleben var Fru Pedersens Fuglebuffet – de fine skilte rundt om i haven er altså lige prikken over i’et. Dem har hun også selv lavet – se hvordan HER.

fru pedersens have stilleben genbrug

Længere inde i haven møder man dette skønne syn! Et gammelt bord, men nogle fine emaljekander, en potte, et fad og et gammelt staldvindue – mere skal der ikke til… jeg synes det er så fint – og er nærmest forelsket i det 🙂

fru pedersens have rose

Duftende roser og mange andre flotte blomster var der selvfølgelig også rigtig mange af i haven.

fru pedersens have lavendler stilleben

Lavendler gør sig altid godt både i bede og potter – jeg har dem selv mange steder i haven. Det er også rigtig hyggeligt at lave duftende lavendelparaplyer og små lavendelkranse med dem – se hvordan HER og HER.

fru pedersens have stilleben gammel havestol

Igen en gammel patineret havestol med en fin opstilling – jeg tror faktisk endda ægget var ægte – måske et strudseæg?

fru pedersens have stilleben fuchsia

Fuglebure er der faktisk en del af i Fru Pedersens Have – de giver også en helt speciel stemning og passer rigtig godt til stilen.

fru pedersens have stilleben jernstol

Årrh – jeg kunne have brugt flere timer i Fru Pedersens Have – men desværre havde vi et lidt stramt program og jeg nåede ikke at sidde stille og bare nyde haven og de mange indtryk.

Meeen så er der jo en undskyldning for at komme tilbage – og det vil jeg helt sikkert gøre på et tidspunkt – der er så mange hyggelige kroge og man opdager hele tiden noget nyt.

Du kan også se Fru Pedersens fine legehus HER – som min datter Alma var fuldstændig forelsket i.

fru pedersens have natur

Vi sluttede dagen af med denne smukke udsigt ikke mange kilometer derfra. Vi var jo på besøg hos min moster og hendes mand, som bor i området – og de kender det dejligste lille sted gemt midt i naturen, hvor vi nød medbragt kaffe, kage og friske jordbær – uhmm.

ENGLISH: Still life from Mrs. Pedersens Garden – a beautiful, romantic garden with still life and fantastic arrangements. Visit her blog here.