DIY // havebord af gamle løgkasser – garden table made from old bulb boxes

gamle løgkasser blomsterbord

For et stykke tid siden fortalte Claus Dalby på sin skønne blog at han havde fundet nogle gamle løgkasser i Holland, som Bilka ville tage hjem – læs indlægget HER.

Jeg har tidligere købt nogen ved blomsterbutikken i Fanø – men de var ret dyre…

Så da jeg så at de ville komme til salg i Bilka til 49 kr og 10 for 400 kr. sendte jeg straks min mor af sted efter 10 stk. af de gamle fine patinerede løgkasser (vi var nemlig på Fanø). Hun spurgte ret forundret hvad jeg dog skulle bruge så mange til… og for at være helt ærlig, så havde jeg faktisk ikke den fjerneste anelse, men syntes bare det var et godt tilbud 🙂

Her får I lige en idé til en simpel måde at bruge kasserne på – nemlig som et lille havebord. Den nederste kasse vendes på hovedet så den står på ben og resten sættes ovenpå – jeg har brugt 5 stk. i alt.

Jeg vender tilbage med flere billeder af buketten med de vilde blomster, som jeg plukkede søndag morgen mens resten af familien sov og jeg hyggede mig med mit kamera og en gåtur i mosen.

ENGLISH: I have bought these old bulb boxes which I have turned into a little garden table. Press TRANSLATE to read the text above in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Nye høns – igen… / New chickens – again…

tværstribede orpington høns

Jeg tør næsten ikke fortælle det, men vi har fået nye høns – igen… Vi fik jo vores første høns sidste sommer – fra starten var det egentlig Karl’s høns og ham der sørgede for at passe dem. De gik frit omkring det meste af tiden og blev kun lukket ind om natten. Desværre kom ræven en formiddag her i foråret, mens vi ikke var hjemme og tog dem alle sammen – 7 styk!

Vi fik hurtigt nogle nye høns – eller ungerne gjorde… Vi lavede en ny mindre indhegning udenfor selve hønsegården så de havde lidt mere plads når de nu ikke kunne gå frit i haven. Det gik også meget fint – lige ind til vi glemte at lukke den inderste dør – bare en enkelt nat!  I kan selv gætte hvad det var sket næste morgen….

Vores tværstribede orpington høns - www.vangelyst.dk

Men jeg er faktisk også gået hen og blevet ret glad for de små kræ – så jeg besluttede at vi skulle have nogle nye – igen. Men nu er det “mine” høns (og lidt Karl’s 🙂 ) så derfor er det også mit ansvar, at det bliver lukket – hver aften! Til gengæld ville jeg så også have lov til at bestemme hvilken race det skulle være – og jeg har længe kigget efter høns af racen Orpington – det er også den race de har bl.a. i Frihuset og min blog-veninde Julie har også Orpington høns, som du kan se HER. Jeg synes de tværstribede er så fine og lidt anderledes.

Vores tværstribede orpington høns - www.vangelyst.dk

Denne gang har vi også fået nogle der ikke er så gamle – jeg tror nemlig nogle af de andre høns vi har haft har været nogle halv-gamle damer – og der giver jo ikke mange æg! De nye tværstribede Orpington høns er ca. 3 måneder – og skulle gerne begynde at lægge æg når der er omkring 20 uger.

Vores tværstribede orpington høns - www.vangelyst.dk

Vores tværstribede orpington høns - www.vangelyst.dk

De er allerede blevet meget snaksagelige og her er en af dem ved at kravle helt op på brystet af Karl 🙂  Med tiden skulle vi gerne have bestanden udvidet lidt (der er også en hane imellem) – det kunne være sååå hyggeligt at prøve selv at få kyllinger.

Vores tværstribede orpington høns - www.vangelyst.dk

ENGLISH: I hardly dare tell – but we’ve got new chickens – again … We have had a visit from the fox for the second time this year. The new chickens are of the breed striated Orpington. I think they look so beautiful 🙂 Press TRANSLATE in the top menu and read all of the text in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Livet på landet – selv hestene sover til middag

Jeg ved ikke noget bedre end at være ude i naturen: nyde stilheden – mærke vinden – lytte til fuglene, arhh – der er så dejligt. Det synes hestene vist også!

Det der med middagsluren når jeg dog aldrig selv – men det er der andre det gør! – og det er sååå hyggeligt 🙂

Vores heste har gået ude hele vinteren – det kan man vist godt kalde løsdrift… Selv da stormen “Bodil” hærgede var de ude. Det havde jeg det dog ret dårligt over bagefter, men vi havde slet ikke regnet med at det blev så slemt. Vi to dem selvfølgelig ind da den næste storm kom, men den var jo ikke nær så voldsomt. Det er faktisk den eneste overnatning de har haft indendøre det sidste års tid!

De har et stort læskur som de kan gå ind i og det er helt uundværlig – ikke kun om vinteren – men også om sommeren hvor de går i ly for fluer, bremser og andre stikkende insekter!

Det er godt nok et stykke tid siden jeg optog denne lille bid video – men i går aftes fik jeg lige lyst til at lege lidt med at “embedde” en video i et bolgindlæg og så blev denne lille video altså lige prøveklud.

English: I love the life in the country – to feel the nature and the silence. I think the horses feel the same way and there is nothing better than when the they take a nap

Nina Jochumsen / Vangelyst

Farvel lille sommerhus / Bye bye little beach house

stilleben genbrug sommerhus fanø

I weekenden var vi i sommerhuset på Fanø for sidste gang i laaang tid.

Fra nu af er det nemlig lejet ud helt frem til vi skal derover i sommerferien – heldigvis har jeg husket at booke det til os selv i år! Det nåede jeg nemlig ikke sidste år, inden det var lejet ud hele sommeren – damn!!

stilleben genbrug sommerhus fanø

Her er lidt stemningsbilleder fra stuen. Kommoden er fundet på genbrug sammen med alle de andre ting 🙂 Skibet har vi dog fået i gave – og det passede tilfældigvis perfekt i farven!

ENGLISH: This weekend we spent in our little beach house for the last time in very long time. The next several weeks it is rented out – and we won’t go back until our own summer holiday.

Here you see a few photos from the living room – which is filled with flea market finds 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo oksekød frikadeller / paleo meatballs

20140510-015247.jpg
I sidste uge lavede jeg disse lækre frikadeller eller kødboller af oksekød.

Jeg var ærlig talt lidt bekymret for om resten af familien kunne lide dem – for jeg havde puttet ret mange krydderurter og revet squash i…

Men overraskende nok gik de som varmt brød – ja, jeg nåede faktisk ikke engang at tage et billede af det færdige resultat!

Opskrift:
600 g hakket oksekød
2 æg
1 spsk fiberhusk (loppefrøskaller)
1/2 revet squash
Salt & peber
Friske krydderurter fx oregano og timian

Det hele røres godt sammen og så former man kødboller og lægger dem i et ildfast fad.

Jeg gav dem ca. 20 min ved 175 grader og ekstra 5 min ved 200 g på en rist.

Turkise lækkerier fra H&M

Jeg er ret vild med turkise nips og pynteting! Har vist nævnt det før… som du kan se HER.

Den anden dag faldt jeg over så mange fine turkise ting på H&M’s hjemmeside – bliver nok nødt til at bestille et par ting. Man kan vel altid bruge noget i sommerhuset eller i havehuset 🙂

Turkis boligtilbehør HM

1. bademåtte / 2. træskål / 3. hynde / 4. håndklæde / 5. lysestage / 6. pudebetræk

ENGLISH: I like turquoise accessories for the home and the other day I saw that there were several lovely things on H&M’s web site. Here are some of my favourites.

Nina Jochumsen / Vangelyst