Lyserødt pudder og længere dage…

hyacinter roser www.vangelyst.dk

Det ligner næsten lyserødt pudder med de rosa farvede hyacinter og roser. Men det er dejligt at kunne skabe forskellige rum og stemninger bare ved hjælp af farver. Lige nu kører jeg lige med lidt lyserødt i stuen og det føles næstren som forår med den dejlige duft fra hyacinter og roser – og så passer det jo til Valentine’s Day, som er lige om lidt 🙂

hyacinter roser www.vangelyst.dk

Samtidig kan man rigtig mærke at dagene er blevet længere – især om eftermiddagen lægger jeg mærke til at jeg rent faktisk kan nå ud til hestene inden det er mørkt når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er så skønt!

hyacinter roser www.vangelyst.dk

ENGLISH: these flowers almost remind me of soft rosa powder – I love to make different feelings and still life just using colours – perfect for Valentine’s Day. It also reminds me of spring and I can feel the days are getting longer – now I can actually go out to the horses before it gets dark when I come home from work. It’s so fantastic – love the feeling of spring!

Nina Jochumsen / Vangelyst

DIY // Tavlemaling på flasker

Tavlemaling flasker blackboard paint - www.vangelyst.dk

Der er efterhånden flere der har spurgt hvad det var for nogle etiketter jeg havde brugt på flaskerne med brombærlikør. Det er slet ikke etiketter – det er tavlemaling – smart ik’?

opskrift brombær likør

Det er super let at lave – det eneste man skal bruge er malertape, en pensel og noget tavlemaling.

Flasken rengøres godt både ud- og indvendigt først. Malertapen sættes på flasken, så den omkranser det flet, der skal være “etikette” – og herefter maler man direkte på flasken.

Jeg gav flaskerne to lag maling og der blev lidt striber efter penslerne (det var også en ret dårlig pensel jeg brugte)… Man kan også bruge en lille rulle, hvis man ikke kan lide penselstregerne – eller bare en rigtig god pensel.

Tavlemaling flasker malertape - www.vangelyst.dk

Når tavlemalingen er tør kan man skrive oven på den. Jeg brugte en hvid “Chalk Marker”, som kan købes i de fleste hobby forretninger eller f.eks. her på www.kreahobshop.dk.

Der kan man også købe et smart sæt med både tavlemaling, rulle, kridt og kridttush – en rigtig god idé, hvis man gerne vil lave forskellige ting med tavlemaling – f.eks. en tavle malet på et spejl eller en væg, etiketter på flasker, navnetags, bordkort eller andre kreative ting.

Tavlemaling pesler blackboard paint - www.vangelyst.dk

Jeg har en del tavlemaling til overs, som jeg helt sikkert skal lave flere sjove ting med. Og brombærlikøren smager i øvrigt fantastisk! Hvis du har brombær i fryseren bliver du altså nødt til at prøve denne opskrift 🙂

ENGLISH: Here you can see how I made the labels on the bottles for the delicious blackberry liqueur.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Stenalderkost – En kur der dur – helt enkelt…

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

Nogen af jer har måske fulgt med i “En kur der dur”? Det har jeg – og jeg synes ideen med at belyse forskellige kure og sætte fokus på sundhed og sund livsstil er en rigtig god idé.

Jeg er dog blevet ret skuffet over deres bedømmelse af de forskellige kure…

Først fik juicekuren 4 stjerner af ernæringseksperten Louise Bruun på trods af at deltagerne var ved at brække sig af at drikke juice og især den ene skulle ikke i nærheden af juice i meget lang tid. Så er risikoen for at falde tilbage i sit gamle mønster meget stor, når man ikke har fået nogle gode værktøjer at arbejde med, når hverdagen melder sig.

Til gengæld gav hun kun Stenalderkost 2 stjerner fordi hun mente at det var problemetisk at man på den ene side helst skulle spise økologisk samtidig med at man skulle spise meget kød? Der er jeg ikke enig i! Man behøver altså ikke spise meget kød bare fordi man spiser efter stenalderkost principperne – faktisk mener jeg at det er en udbredt misforståelse, at stenalderkost er en diæt, hvor man skal spise meget kød. Tværtimod bør man øge mængden af grøntsager – så det dem, der erstatter kornprodukterne fremfor kød!

Lægen i programmet Jerk W. Langer kunne se at deltagerne havde tabet meget fedt og ikke så meget muskelmasse, hvilket var positivt. Desuden var han tilhænger af at vi spiser på den måde, vores gener er beregnet til, og som vi gjorde for ti tusind år siden. Fordelen er, at man primært skærer de hurtige kulhydrater og junken væk. Dog trak det meget ned i hans bedømmelse, at det var meget besværligt at leve efter stenalderkost principperne. Her er jeg så igen ret uenig – stenalderkost er ikke mere besværligt end man selv gør det til! Faktisk er det den nemmeste kur jeg har prøvet og den eneste jeg har kunnet holde – ikke noget med at tælle kalorier, lave mad efter bestemte opskrifter osv. Derfor er det heller ikke længere en kur for mig, men bare en del af en ny sund livsstil.

Jeg siger ikke at stenalderkost passer til alle – det tror jeg bestemt ikke. Jeg er sikker på at vores gener er forskellige og man skal prøve sig frem og finde det er passer en bedst.

Men jeg kunne godt have tænkt mig at “eksperterne” havde sat sig lidt bedre ind i de forskellige kure – og havde bedømt dem lidt mere objektivt.

I øvrigt også lidt påfaldende at ernæringseksperten Louise Bruun gav 5:2 kuren toppoint, når hun lige selv har udgivet en bog om selv samme kur – synes I ikke? Bortset fra det – så kunne jeg godt selv finde på at prøve 5:2 kuren… Men det vender jeg tilbage med.

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

Nå – det blev en længere smøre… Men som sagt så skal det være nemt, enkelt og lækkert når jeg skal lave mad. Med to fuldtidsjobs, tre børn, 4 heste og sport hver dag – er programmet tit lidt presset. Jeg har ikke tid til at stå og lave to forskellige slags aftensmad – men tilpasser det så der f.eks. er pasta, ris eller kartofler til mand og børn og resten kan vi alle spise – altså kød og grøntsager.

Til aften fik vi i dag denne salat sammen med kylling, rødbede “fritter” og pasta. I morgen tager jeg rester med på arbejde til frokost sammen med et stykke Stenalderbrød med hørfrø – nemt ik’?

Salaten består såmænd bare af følgende:

  • blandet salatblade
  • avokado
  • rødløg
  • grøn peber
  • bønnespirer (ikke paleo)

Tilsæt til sidst olivenolie og lidt friskkværnet peber. Jeg krydrede også med lidt citrongræs fra Urtekram – men lidt friskpresset citron eller lime kan også bruges.

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

ENGLISH: For me the paleo diet is no longer a diet – but a part of my new healthy lifestyle. At the same time it has to be easy and delicious as I don’t have much time in at busy working day with full time jobs, 3 children, 4 horses and sports each day.

Nina Jochumsen / Vangelyst

DIY // Hjemmelavet fuglemad

lav selv fuglemad www.vangelyst.dk

I år har vi næsten ingen fugle haft i haven – undtagen dem her selvfølgelig 🙂

Vi har talt om mange gange hvor mon de var blevet af – måske er det den milde vinter der har gjort at de har kunnet finde mad mange andre steder.

Men da vejret blev koldere i forrige uge begyndte de at komme frem og alle pignon æblerne, som har ligget og pyntet i mine krukker udenfor er efterhånden blevet spist.

Så i går lavede vi en portion hjemmelavet fuglemad til de små kræ – og håber de har lyst til at blive boende lidt endnu, det er nemlig så hyggeligt at sidde i stuen og se ud på dem.

lav selv fuglemad www.vangelyst.dk

Vi brugte noget vildtfugle foderlanding, hampefrø, æbler, lidt havregryn og aroniabær (som jeg har masser af i fryseren) – og smeltet palmin.

Til ophæng brugte vi nogle grankogler med en snor i.

lav selv fuglemad www.vangelyst.dk

Først hældte vi lidt fuglefrø i bunden af nogle engangsglas – og derefter satte vi grankoglen ned i og hældte lidt smeltet palmin over. Dette gentages med det fyld man gerne vil have i og palmin til glasser er fyldt.

Så er det bare at vente til det hele er størknet og man kan tage plastglasset af ved lige at klippe et hak i kanten.

lav selv fuglemad www.vangelyst.dk

lav selv fuglemad www.vangelyst.dk

Der var lidt snask til overs som hønsene straks kastede sig over.

Nu venter vi bare på at fuglene i haven finder ud af, at vi har lavet lææækker mad til dem!

ENGLISH: This year we have not had many birds in the garden – hardly any actually. But as the weather got cold last week they came back. Therefore we made some bird food for them yesterday.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Ny army genbrugsjakke

Army jakke genbrug www.vangelyst.dk

Jeg kom liiige til at smutte ind forbi den lokale genbrugsbutik i går – og se hvad jeg fandt! En fin jakke – sådan lidt army eller sailor inspireret.

Måske lige kold nok til det snevejr vi har i øjeblikket – men så snart det bliver lidt lunere skal den helt sikkert bruges. Jeg måtte slippe den nette sum af 25 kr. for den 🙂

Army jakke genbrug www.vangelyst.dk

Der gik lige lidt “høns” i det… men hun er bare så sød!

Army jakke genbrug www.vangelyst.dk

– og bagefter blev Walther hunden jaloux over at det ikke kun var ham der fik opmærksomhed.

Army jakke genbrug www.vangelyst.dk

Støvlerne er mine dejlige vinter boots fra Ca’Shott – helt uundværlige i dette vejr!

Ungerne fik også leget i sneen i dag – de byggede sneborge og havde sneboldkamp – bagefter måtte vi alle ind og have varm the. I eftermiddags nåede vi også at få lavet fuglemad til de små kræ udenfor og dejlig simremad – svinehjerter i flødesovs… uhmm, det smagte dejligt!

ENGLISH: Yesterday I bought this lovely jacket in the local second hand shop. 

Nina Jochumsen / Vangelyst

Grøn vitamin booster – grøntsagsjuice

grøn vitamin juice - vangelyst.dk

Åhh – endelig weekend! Egentlig ikke fordi ugen har føltes så lang – men alt det sne gør alligevel det hele lidt mere besværligt… Hestene går stadig ude om natten – så det kræver noget ekstra foder flere gange om dagen når det er så koldt og frisk vand hele tiden, da det fryser til.

Jeg har startet dagen med en gang puls-træning og bagefter en æggekage med spinat og tomat og et glas grøntsagsjuice.

Grønne grønstager er nemlig vildt sunde – jo grønnere jo bedre 🙂 Jeg har brugt brocoli (stokken), spinat, hvidkål, ingefær, æble og til sidst lidt olie i juicen.

grøn vitamin juice æggekage - www.vangelyst.dk

grøn vitamin juice valnødder - www.vangelyst.dk

omelet spinat tomat www.vangelyst.dk

Omelet eller æggekage får jeg tit til morgenmad – jeg har skrevet om det her og her. Det er nemt at lave og mætter godt samtidig med at det passer perfekt til stenalderkost / paleo.

Resten af dagen skal vist gå med oprydning og rengøring – utroligt så beskidt det bliver i løbet af en uge, hvor man ikke når ret meget af den slags. I morgen skal Karl til judostævne i Galten – håber han klarer det lige så godt som han plejer 🙂

ENGLISH: Today I made omelet and a green vitamin booster for breakfast after I came home from workout. I have used brocoli, spinach, white cabbage, ginger, apple and finally a little oil in the juice.

Nina Jochumsen / Vangelyst