Fredags forkælelse med Dooley’s White Chocolate…

Dooleys winter chocolate white drinks

Uhmm – det er altså lækkerier! Dooley’s White Chocolate. En dejlig cremet likør lavet på ægte hollandsk fløde tilsat vodka og hvid chokolade med et strejf af skovbær.

En helt ny variant af den originale Dooley’s Cream. Den smager fantastisk! Kan drikkes ren med lidt knust is eller frosne bær.

Fedtindholdet er noget lavere end andre cream likører – fantastisk ik’?! Vi kan godt blive enige om at alkohol ikke er sundt – men med et alkoholindhold på 15% og lavt fedtindhold går det ikke så galt.

Dooles white chocolate liqueur

I går havde jeg besøg af min søster og min mor og mens vi hyggede os med madlavning fik vi en lille “drink” i anledning af at det var fredag og fordi vi fejrede at jeg nu har en teenager i huset! Hvad sker der i øvrigt lige for det!? OMG kan selv huske da jeg blev 13 år – det var sgu da stort og ens forældre var mega gamle… Det er jeg jo slet ikke! Ikke hvis du spørger mig i hvert fald – men det er muligt mine børn mener noget andet 🙂

Vi har ellers prøvet at bilde dem ind at vi kun bliver 28 år hver gang vi har fødselsdag – ha ha.

I morgen kommer hele familien til brunch – det bliver hyggeligt.

ENGLISH: A little friday treat – Dooley’s White Chocolate, uhmm it tastes nice!! The occation was that I had a visit from my mom and sister because we now have a teenager in the house! That’s crazy! I can’t believe he is already so old – I have not got much older myself 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Sommerminder fra Fanø Glaspusteri

Fanoe glaspusteri indgang

Sidder lige og rydder op i ALLE mine billeder – men det går lidt langsomt, for jeg bliver ved med at finde dejlige billeder med med en masse skønne minder.

Nogen af dem er fra sensommeren – fra en weekend i vores sommerhus på Fanø.

Selvom vi har været der rigtig mange gange elsker jeg at gå en tur i Nordby’s smalle brostensbelagte gader og se på fine gamle huse og hyggelige butikker.

Fanø Glaspusteri et også altid et besøg værd – det er fascinerende at se glaspusteren arbejde og skabe flot glaskunst med de bare hænder og gammelt håndværk. Man bruger nemlig de samme grundteknikker, som blev anvendt for over 2000 år siden!! Helt utroligt at tænke på – jeg har dyb respekt for deres arbejde og kreativitet… Du kan læse mere om Fanø Glaspusteri her.

Fanoe glaspusteri ovn glas vaser

Nu varer det heldigvis ikke længe inden vi skal i sommerhuset igen – faktisk er det reserveret til os selv fra næste weekend og frem til d. 2. maj – så mon ikke vi når der over et par gange eller tre – selvom jeg godt nok synes at vores weekender plejer at blive fyldt op med judo- og fodboldstævner hele tiden 🙂

ENGLISH: Trying to clean up my memory card with all my photos – but it takes some time – beautiful photos with lovely memories keep coming up. Press “translate with google” in the top menu to read the text in english.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Nem paleo forret – carpaccio med grønne asparges

paleo forret carpaccio oksefilet asparges pesto

Carpaccio med grønne asparges er nok noget nær den nemmeste forret man kan lave – men det er netop noget af det jeg går meget ind for – det skal være nemt og lækkert!

Så står du lige og mangler inspiration til en forret kan jeg varmt anbefale carpaccio med grønne asparges og pesto som forret – det passer perfekt til paleo og stenalderkost.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges tallerken

Det skal du bruge:

1 pk. Carpaccio (jeg brugte Skare Carpaccio, fordi det skulle være enkelt og nemt, men gå evt. til slagteren og få kalvekød af inderfilet helt tyndt skåret)
1 bundt friske grønne asparges
2 spsk. pesto
1 spsk. olivenolie

De grønne asparges kommes i kogende vand i 2-3 min. og afkøles. Herefter rulles de ind i carpaccio kødet. Det hele anrettes på en tallerken og pyntes med pesto og olie.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges

Jeg kunne ikke lade være med at drysse osten over, som var med i pakken – selvom det ikke hører til stenalderkost, men det kan man jo selv bestemme 🙂

ENGLISH: Here is some inspiration for a really easy starter – carpaccio with green asparagus. It fits the paleo diet perfect and is very delicious.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Duftende hyacinter og turkis stilleben…

turkis stilleben hyacinter closeup

Et glimt fra min stue med turkis stilleben og duftende hyacinter.

Jeg nyder virkelig duften af hyacinter – stærk, varm og forårsagtig. Det kan man dog ikke ligefrem sige om vejret – altså forårsagtigt. I går kom der endda sne flere steder – måske ikke noget at sige til på denne årstid, men det har bare været så mildt i år….

turkis stilleben hyacinter sifonflaske

Hyacintvaserne er nye. Det er metalbakken for den sags skyld også (altså ikke ny ny – men ny for mig). Jeg har købt det ved nordhjem.dk – som du måske har læst om her. Det var egentlig efter at have set hyacintvaserne på Claus Dalby’s blog i et fint stilleben, jeg forelskede mig i dem.

turkis stilleben hyacinter gammel bakke genbrug

Metalbakken købte jeg som sagt samme sted – den er ikke ny, så det er jo lige min stil – gammel og brugt! 🙂 Jeg er super glad for den.

turkis stilleben hyacinter sifonflaske

Det hele passer sammen med mit “crush” på turkis – man skal ikke have for meget – men lidt hist og pist kan jeg godt li’.

ENGLISH: Here is a glimpse from my living room with fragrant hyacinths and turquoise still life. It reminds me of spring even though the weather outside is grey and rainy.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo stenalderpizza / rootza

paleo stenalderpizza rootza

I dag har vi fået den lækreste stenalderpizza til aftensmad – århh den var go’.

Jeg havde ellers lavet “almindelig” mad til resten af familien, men alle smagte stanalderpizzaen og godkendte – så det er ikke sidste gang den bliver lavet.

Jeg fandt inspiration til pizzaen på madbanditten.dk – der er rigtig mange gode LCHF opskrifter og mange af dem kan også bruges til paleo og stenalderkost.

paleo stenalderpizza rootza

Opskrift

Ingredienser til pizzabund:
500 g knoldselleri
50 g revet parmesan eller hård ost (ikke paleo – kan udelades)
2 æg
2 spsk loppefrøskaller
2 spsk oregano

Topping til pizza:
1 stor rød peber
10 grønne asparges
Olivenolie
Oregano
Lidt revet ost
Tomatsovs eller puré (jeg blendede to tomater med lidt kogende vand)
Kalkunbacon (eller alm. bacon)

Fremgangsmåde:
Knoldselleriet rives først på et alm. rivejern – bagefter blendes det sammen med de øvrige ingredienser til pizzabunden. Tilsæt evt. en lille smule vand, hvis det ikke vil gå ned i blenderen. Dejen hældes ud på en bageplade med bagepapir og trykkes lidt ud med en ske. Til sidst kan du lægge et stykke bagepapir over og rulle det helt ud.

Pizzabunden bages ved 220 grader i ca. 15 minutter – den skal have farve og være brun i kanten.

Mens pizzabunden er i ovnen ordnes peberfrugt og asparges – de skal pensles i lidt olie og steges på en grillpande. Begge dele fordeles på pizzabunden når den er færdig sammen med kalkunbacon og lidt revet ost på toppen.

Til slut skal stenalderpizzaen lige en tur i ovnen igen i 5-10 minutter og er herefter klar til servering. Glæd dig!! Pynt evt. med lidt frisk oregano eller basilikum.

Hvis jeg skulle lave til os alle 5 – ville jeg nok lave dobbelt portion. Heldigvis var der et lille stykke tilbage, som jeg skal have med på madpakken i morgen 🙂

ENGLISH: Today i made paleo pizza – it was so delicious – even my husband and kids liked it. Press “translate with google” in the top menu to see the recipe in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Nyt træningstøj – husk at forkæle dig selv!

sportamore nike hummel tilbud

Man skal huske at forkæle sig selv – også selvom det lige har været jul 🙂

Nej – seriøst…Hvis du lige er gået i gang med at træne så sørg for at have noget træningstøj du føler dig godt tilpas i – det giver så meget mere motivation til at komme af sted, hvis man føler man ser bare lidt godt ud selvom målet er at komme i bedre form eller at tabe sig – og du måske hellere vil vente med at bruge penge på træningstøj til målet er nået… Gør du nu alligevel 🙂

Jeg har flere gange handlet ved Sportamore.dk og synes de har mange fede ting – ofte på tilbud. Der er gratis fragt og det er også gratis at returnere! Bare et godt tip…

Lige nu står jeg og mangler nogle nye sko til at træne i – og kunne godt tænke mig disse Nike Free Run 5.0 – i PINK ja!

ENGLISH: Remember to spoil yourself – it feels so much better to go to the gym if you feel comfortable and pretty in your training outfit 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst