Brombærmarmelade med steviasukker // blackberry jam

brombær syltetøj steviasukker

Brombærmarmelade eller syltetøj indgår næppe i stenalderkost, men ind imellem er det dejligt at forkæle sig selv med lidt lækkert – f.eks. sammen med disse gode paleo knækbrød.

Jeg har dog skåret ned på det hvide sukker og har i stedet brugt honning og steviasukker (som godt nok er en blanding af en blanding af alm. sukker, der udvindes af sukkerroer, men også steviolglykosider, som udvindes af steviaplantens blade).

Det er let at bruge staviasukker og kan i de fleste opskrifter erstatte alm. hvidt sukker – man skal bare kigge på doseringsvejledningen på pakken – 1 dl. steviasukker søder lige så meget som 1 dl. almindeligt sukker, men vejer kun halvt så meget og indeholder 50% færre kalorier. Dette betyder, at steviasukker er perfekt, hvis man vil spare på kalorierne…

brombær syltetøj opskrift paleo steviasukker

Nå – men tilbage til brombær marmeladen, som jeg lavede for et par uger siden – den blev rigtig lækker og ungerne har allerede hjulpet mig med at spise det hele!

Opskrift på brombær marmelade:

500 g brombær
1/2 dl. vand
1 spsk citronsaft
1 tsk rød melatin
1 spsk honning
2 dl. steviasukker
lidt atamon
evt. en stang vanille

Brombær skylles og hældes i en gryde sammen med lidt vand og evt. en stang vanille. Når det koger hældes citronsaft, honning, staviasukker og vanille i gryden. Lad det koge langsomt i ca. 10 min. mens der røres i det ind imellem.

Jeg blander melantin i lidt af det varme syltetøj og rører det sammen med resten af syltetøjet. Til sidst skal det bare hældes på nyskoldede glas – og så har man lækker brombærsyltetøj 🙂

ENGLISH: Homemade blackberry jam with stevia sugar. Press “translate with google” here or in the top menu and see the recipe 🙂

20130522-224619.jpg

Portræt – Portrait & Lifestyle workshop med Christina Greve

Alma portrait Christina Greve workshop  Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-2

Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-3

Alma portrait collage Christina Greve workshop

Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-4

Jeg har tidligere skrevet om det foto kursus, jeg er i gang med i øjeblikket. Jeg er kommet lidt bagefter… Heldigvis gør det ikke så meget for det hele foregår on-line, så jeg har jo hele tiden adgang til alt materialet…

I forrige uge uge var emnet portræt fotografering – og hjemmeopgaven var at øve sig i at tage portrætfotos. Det er der kommet denne lille serie ud af med Alma 🙂

ENGLISH: Photos of my daughter Alma for the Portrait and Lifestyle workshop with photographer Christina Greve.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Hjemmelavet paleo leverpostej // homemade pate

paleo leverpostej hjemmelavet

Siden jeg var lille – eller i hvert fald så længe jeg kan huske – har min mor altid lavet hjemmelavet leverpostej. Det er nærmest en familietradition – hjemmelavet leverpostej lavet efter min mormors opskrift – lun og lækker til morgenmad i weekenden, brunch og frokost.

paleo leverpostej hjemmelavet

Jeg har tit selv haft lyst til at forsøge mig med hjemmelavet leverpostej, men det skulle jo være den “originale” opskrift og efter jeg er begyndt at spise stenalderkost, har jeg ikke rigtig spist leverpostej. For et stykke tid siden kom jeg til at tænke på, om man ikke kunne lave den i en paleo udgave, så i dag havde jeg aftalt med min mor, at vi skulle lave leverpostej sammen.

Hun lavede den efter min mormors opskrift og jeg stod ved siden af og lavede en tilsvarende – bare med lidt tilretninger uden margarine, hvedemel og mælk.

paleo leverpostej hjemmelavet

Opskrift på paleo leverpostej:

200 g hakket svinelever
100 g hakket svinespæk
1 spsk mandelmel
1 æg
1 tsk salt
1 spsk fintrevet løg
1 knivspids allehånde
lidt peber
evt. lidt bacon i tern

Spæk smeltes ved svag varme i en gryde og mandelmel tilsættes mens det røres godt rundt. Spækblandingen hældes op i en skål med hakket lever – og der tilsættes æg, løg og krydderier.

Det hele røres sammen om hældes op i en form. Denne portion passede til skålen på billederne, som kan indeholde 400 ml. Jeg lagde lidt bacon i bunden af formen og på toppen af leverpostejen, men det kan udelades.

Leverpostejen bages i ovnen ved ca. 175 grader i en time – de sidste 10-15 min. skrues op på 200 grader, så den får lidt farve på toppen. Jeg bager den i vandbad – dvs. et ildfastfad med 1 cm vand i og leverpostejen ned i.

Vi lavede en smagstest bagefter og leverpostejen i paleo udgaven blev godkendt af både børn og mand – yay 🙂

ENGLISH: Today I made homemade paleo liver pate. Press “translate with google” in the top menu and see the recipe 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Lækre paleo proteinpandekager

proteinpandekager-paleo

Morgenmad/frokost bestod i dag af lækre proteinpandekager da jeg kom hjem fra træning! I dag var jeg til Easyline for første gang i 3-4 uger… Har lige været inde i en travl periode med arbejde, børn og en masse andre ting – så det er ikke blevet til så meget træning.

Mens jeg har holdt pause har idrætscentret installeret to store skærme og pulsure – det var vildt fedt og jeg gav mig i hvert fald lige en tand ekstra. Når jeg træner om formiddagen spiser jeg aldrig morgenmad – så da jeg kom hjem var jeg godt sulten og lavede disse lækre proteinpandekager.

proteinpandelager paleo

Oprkrift på proteinpandekager:

3 æg
1 appelsin
30-40 g mandelmel eller proteinpulver
1 spsk olivenolie

Pisk æg sammen og tilsæt saft fra en stor appelsin. Pisk igen mens der tilsættes mandelmel eller proteinpulder og olie. Konsistensen skal være halvtyk og cremet – er dejen blevet for tynd tilsættes lidt ekstra mandelmel eller proteinpulver og hvis det er blevet for tykt, kommer du bare lidt vand i.

Jeg bager dem på en god pande med “slip-let” overflade – pandekagerne skal ikke være meget større end en håndflade – ellers bliver de lidt svære at vende.

ENGLISH: today I made protein pancakes. It is very easy and tastes delicious. All you have to do is to blend 3 eggs, the juice from 1 orange, 30-40 g almond flour og protein powder and 1 tbsp olive oil and make some pancakes on the size of the palm of your hand.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Aronia juice med æble og ingefær // chokeberry juice

Aronia busk

Aronia bær plukkes

aronia busk bær

Nu er det ved at være oppe over med at få plukket de sidste aronia bær – i hvert fald her hos mig… Der er stadig så mange bær på buskene, men jeg har bare ikke mere plads i fryseren og har allerede lavet ret meget aronia marmelade og aronia saft 🙂

I går plukkede jeg en skål bær alligevel og tænkte jeg at jeg kunne jo altid bruge dem til at lave juice med saftpresseren.

Er der nogen af jer som har nogle gode opskrifter med aronia liggende? Så må I meeeget gerne skrive dem i kommentarfeltet. Jeg kan da ikke lade alle de gode bær gå til spilde 🙂

Nå – men ellers kan I lige få min opskrift på aronia juice her:

3 håndfulde skyllede aronia bær
1 lille æble
1 stk. ingefær (på str. med en terning)

aronia juice ingefær æble

Det hele køres bare igennem saft- eller juicepresseren og juicen kan drikkes med det samme. Det smager godt, men er stadig meget tør i smagen lige som bærrene… men hvad gør det når det er super sundt 🙂

Jeg har en Philips saftpresser købt hos High on Life.

ENGLISH: Yesterday I picked a bowl of chokeberries and have used some of them for juice. Just put the ingredients in the juicer and it’s ready to drink.

3 handfuls washed chokeberries
1 small apple
1 pcs. ginger (the size of a dice)

Nina Jochumsen / Vangelyst