I dag har jeg presset honning sammen med Alma og Karl – og med min onkel, der er en erfaren biavler, pĂ„ sidelinjen. Vi valgte at presse det, da jeg ikke havde ret mange tavler med honning. Ved at presse det fĂ„r man foruden honning ogsĂ„ en masse nektar og pollen med, som ellers bliver siddende i tavlerne, nĂ„r man slynger. Nogle siger at det giver en ekstra aromatisk og smagfuld honning – om det er godt eller skidt er nok en smagssag… SĂ„ vi mĂ„ se hvad over-honning-dommeren Ulrik siger, nĂ„r han smager pĂ„ det.
Det har ikke vÊret helt uden forhindringer at nÄ hertil. Jeg havde nemlig lidt problemer i starten af forÄret, hvor min dronning forsvandt. Det betÞd at bierne klogt nok selv lavede en ny dronning, men i det tidlige forÄr var det lidt usikkert om hun selv ville flyve ud og blive parret og om der overhovedet ville vÊre nogle droner i nÊrheden til at parre hende.
Derfor fik jeg efter et stykke tid en ny dronning og heldigvis tog de godt imod hende – det har dog alligevel betydet, at der har vĂŠret lidt uro i bistadet og mĂ„ske har det ogsĂ„ vĂŠret medvirkende til, at de ikke har lavet helt sĂ„ meget honning, som jeg havde hĂ„bet pĂ„.
Men nĂ„r det sĂ„ er sagt sĂ„ er jeg alligevel rigtig glad for den honning, det har givet – ca. 10 kg. er det blevet til.
Det har ogsĂ„ vĂŠret en fornĂžjelse at bruge dagen sammen med Alma og Karl, som nĂŠsten har lavet mere end mig đ Alma har fyldt i honningpressen og Karl har sĂžrget for at dreje sĂ„ det blev presset. De har ogsĂ„ haft styr pĂ„ at flytte spande og si og hjulpet med at skolde glas, som stĂ„r klar til det skal tappes.
Det nĂŠste skridt er at lade honningen stĂ„ et par dage – derefter rĂžre – og rĂžre igen og sĂ„ finde ud af hvornĂ„r det er det helt rigtige tidspunkt at hĂŠlde pĂ„ glas. Dette er nok det svĂŠreste i processen for en helt ny biavler – hvornĂ„r er det rigtige tidspunkt?? Jeg hĂ„ber det bliver lidt lettere nĂ„r, man stĂ„r med det… Ellers mĂ„ jeg jo lĂŠre at mine fejl og fĂ„ erfaringer til nĂŠste gang.
Nu er det ikke fordi jeg ikke vil slynge min honning, det kommer sikkert til at ske nÊste Är, nÄr der forhÄbentlig er en stÞrre portion honning.
NĂ„r honningen presses pĂ„ gammeldags vis, bliver den ikke iltet pĂ„ samme mĂ„de som ved slyngning, hvilket nogle mener er en fordel. Det skyldets, at jo mere honningen er udsat for luft under slyngning, jo stĂžrre er risikoen for dens fine aroma og smagskomponenter gĂ„r tabt – bl.a. fordi honning let optager vanddamp fra luften – om man kan smage den store forskel i forhold til dette, tror jeg nu ikke.
Til gengĂŠld tror jeg det har en betydning for smagen at presset honning indeholder mere pollen og nektar – hvor alm. slynget honning indeholder ca. 5.000-10.000 pollenkim, indeholder presset honning 75.000-100.000 pollenkim. Det kan give en kraftigere smag og samtidig har bipollen ufattelig mange positive egenskaber – se bare HER. Jeg har ogsĂ„ lĂŠst at honning med meget pollen menes at have en gavnlig effekt pĂ„ pollenallergikere, fordi kroppen bliver introduceret for pollenet indefra gennem fordĂžjelsessystemet.
Biernes verden er spĂŠndende og forunderlig – og jeg har meget at lĂŠre endnu đ