Det nordiske julebord

Julebord i naturlig stil - www.vangelyst.dk

Julebordet blev lidt anderledes end jeg havde forestillet mig – jeg blev simpelthen for nærig til at købe de blomster jeg først havde set på 🙂 I stedet købte jeg nogle hvide nelliker, brudeslør og nogle eucalyptus grene og lavede buketter med fyrregrene og efeu fra haven. En overgang var jeg dog lige ved at fortryde – var faktisk nervøs for at det ville ligne bordpynt til et bryllup… men så bestemte jeg mig for at det selvfølgelig skulle symbolisere nordisk “hvid jul”!

julebord med benknive - www.vangelyst.dk

Dem der følger med på Instagram har måske set mine fine knive med benskafte, som jeg købte i genbrug for en måneds tid siden. Jeg vidste godt at resten af familien nok ikke ville være lige så vilde med dem som jeg er – og måske heller ikke liige kunne se dem pynte på julebordet – men se nu her! De passede jo perfekt til det nordiske jule-tema.

Julebord inspiration - www.vangelyst.dk
Julebord inspiration - www.vangelyst.dk
Ruska Ulla Procope - www.vangelyst.dk

Tallerknerne er også forholdsvis nye – jeg har samlet og købt en hel del af stellet Ruska i løbet af i år. Jeg har købt både på loppemarkeder og på Den Blå Avis. Det er designet i starten af 1960’erne af Ulla Procope som var en meget dygtig designer og keramiker. Jeg er vild med de brune nuancer, som er forskellige på hver eneste tallerken og jeg synes de giver en flot kontrast til den hvide dug.

Nordisk julebord - www.vangelyst.dk
Juleborddækning - www.vangelyst.dk

Det er for øvrigt Alma der har lavet servietterne – så hyggeligt når vi kan gå og pynte sammen 🙂

Nordisk hvidt julebord - www.vangelyst.dk

Juleaften var i øvrigt helt speciel – for første gang siden min far døde af kræft for snart 14 år siden var vi alle samlet igen juleaften – min mor, søster, bror – samt min moster og fætter, som altid har holdt jul sammen med os lige så længe jeg kan huske. Jeg var lidt nervøs for om vi alle kunne være i vores lille hus (som ikke er så lille endda) – men det gik rigtig fint – maden var perfekt – og alle var glade 🙂

ENGLISH: Here is my version of the Nordic Christmas table. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Borddækning til konfirmationen

Borddækning konfirmation www.vangelyst.dk

Så er konfirmationen overstået – vi havde en fantastisk dag i går og var så heldige med vejret.

Vi valgte dog alligevel at rykke indenfor i stuen i stedet for at sidde i telt, da vejrudsigten var ret usikker og hele ugen har det nærmest mindet om efterår med storm og lave temperaturer. I stedet brugte vi teltet til alle vores møbler fra stuen hvor gæsterne så kunne gå ud og sidde og snakke.

Borddækning inspiration konfirmation www.vangelyst.dk

Magnus havde selv valgt menuen – men da det kom til borddækningen, var han ret ligeglad – eller også har han bare fuld tiltro til mig. Da jeg for et stykke tid siden spurgte om der var noget bestemt han kunne tænke sig i forhold til farver eller tema var hans eneste kommentar nemlig: ” Mor – vælg nu bare det du kan lide…”.

Og sådan blev det – i bedste gør-det-selv genbrugsstil 🙂

Jeg kunne godt have lavet borddekorationer – som du kan se jeg gjorde HER og HER – men for ikke at blive alt for stresset havde jeg valgt en lettere løsning med hvide hortensiaer i en zinkspand.

Tavle bordkort med kridtskrift - www.vangelyst.dk

Bordkortene har jeg selv designet og printet på kraftigt papir og derefter klippet ud. De er limet på stangen til små fødselsdagsflag med en limpistol – hvor jeg forinden havde pillet papirsflaget af. For at de ikke skulle vælte fik de lige lidt tape i bunden.

Rustik borddækning konfirmation www.vangelyst.dk

På bordene havde jeg lagt nogle gamle rustikke egetræsbjælker, som Ulrik har fundet for et stykke tid siden. Herpå stod hortensiaerne og to lanterner med fyrfadslys. Både zinkspandene og lanternerne er købt i Søstrene Grene.

Fransk lilje foldet serviet www.vangelyst.dk

Servietter foldet som en fransk lilje – super nemt, ved ikke hvorfor jeg først har fundet ud af det nu. Det er i hvert fald ikke sidste gang.

Blackboard tavle bordkort menu borddækning www.vangelyst.dk

Vin egen label konfirmation www.vangelyst.dk

Vinetiketterne har jeg også selv lavet med lidt inspiration fra andre design og dekorationer. Man kan også sagtens få lavet etiketterne med et foto af festens hovedperson eller andre motiver. Det er enkelt og super nemt – mere info kan I finde på www.egenetiket.dk– eller skriv til mig, så skal jeg hjælpe (det er der jeg arbejder).

Buffet til konfirmation www.vangelyst.dk

Vi havde stillet buffet op i et andet rum, som ligger lige mellem stuen og køkkenet – så det var let både for pigerne i køkkenet og for gæsterne at gå ud til maden.

Buffet kokkekompagniet konfirmation 2016 www.vangelyst.dk

Maden var fra Kokkekompagniet – og det kunne ikke have været bedre! Menuen var selvfølgelig sat op på en mørk tavlebaggrund og printet ud og sat i nogle menuholdere.

Bordpynt konfirmation www.vangelyst.dk

Borddækning ideer konfirmation www.vangelyst.dk

Så er der ikke mere billedspam – men jeg kan ikke udelukke at der kommer lidt mere fra festen senere 🙂

Det er virkelig fedt med konfirmation på St. Bededag – så har man stadig hele weekenden til både at rydde op og hygge – og konfirmanden nyder sine gaver, tænker på hvad han skal bruge alle pengene på og samler kræfter til Blå Mandag.