Inspiration til årets julebord

Juleborddækning - WWW.VANGELYST.DK

Her er lidt inspiration til årets julebord – billederne er faktisk fra sidste års julebord, men meget enkelt og simpelt, som kan bruges igen og igen med lidt forskellig pynt.

Årets julebord - www.vangelyst.dk

Okay – dugen kunne jeg måske godt have strøget… men hvem ser det når julemusikken spiller 🙂

Simpelt julebord - www.vangelyst.dk

Faktisk består julebordet af meget få elementer: en grøn juledag, fyrretræsgrene, sukkulenter med sne på, enkle juleservietter,  messing bestik og mine engelske genbrugs tallerkner – jeg brugte dem også for et par år siden, som du kan se HER.

Husløg med julesne - www.wangelyst.dk

Jeg fandt disse fine sukkulenter det allerede havde “julesne” på da jeg købte dem – men man kunne også sagtens selv lave det ved at spraye lidt lim på og derefter drysse med steviasukker. Se fx kogler og lærkegrene med julene af steviasukker, som jeg har lavet HER.

Julebord ideer - www.vangelyst.dk

Inspiration til julebord - www.vangelyst.dk

Nå – men inden længe er det jul igen!! – og i år bliver vi ret mange juleaften…

Vi glæder os helt vildt – jeg tror det er første gang siden min far døde for snart 14 år siden, at jeg skal holde jul sammen med begge mine søskende – og selvfølgelig min mor, moster og fætter. Min søsters mand og skønne lille Bjørk kommer også. Vi mangler kun min brors børn, men de skal holde jul sammen med deres mor i år.

Katten Prop - www.vangelyst.dk

Mens vi venter vil jeg tænke lidt over hvordan Årets Julebord 2018 skal være og samle lidt inspiration. Jeg bliver nok også nødt til at se om jeg kan finde noget mere messing bestik på DBA, så der er ens bestik til alle.

ENGLISH: Inspiration for a simple nordic Christmast table. Press “translate with google” in the top menu to read the text in English.

Årets julebord 2016 – en lyserød udgave

Jul borddekoration 2016 - www.vangelyst.dk

Årets julebord blev en lyserød udgave – det havde jeg altså ikke lige set komme! Lyserød er helt ikke det jeg forbinder med jul, men jeg synes nu det blev ret godt alligevel. Faktisk er det Claus Dalbys skyld – ja, han får altså skyld for meget her hjemme lige så snart det har noget med blomster og have at gøre 🙂 Årsagen er, at jeg blev lidt forelsket i nogle lyserøde julerstjerner, som jeg han har lagt navn til – og de kom til at bestemme farvenuancen.

Årets julebord borddekoration - www.vangelyst.dk

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg pynter julebordet lidt ekstra juleaften. I år var ingen undtagelse… Egentlig havde jeg planer om at det skulle være hvidt – men det endte som sagt i en lidt anden retning.

Borddækning juleaften - www.vangelyst.dk

Nogle gange er det som om der er en idé der bare skal ud af mit hoved – og i år var det altså en blomsterdekoration… Selvom jeg egentlig ikke havde ret meget tid og det ville have været meget nemmere at pynte bordet mere enkelt, var jeg nødt til at tage ud for at finde blomster og andet materiale fredag efter arbejde og så hjem og lave dekorationen sidst på eftermiddagen.

Jeg havde allerede besluttet, at det skulle være noget med eukalyptus, husløg og gran eller fyrregrene – resten er noget der er opstået efterhånden som jeg er kommet i gang.

Borddekoration granatæble jul - www.vangelyst.dk

Her er dekorationen set oppefra med et stort granatæble i midten. Den er bygget op på en glasopsats med oasis og herpå fyrregrene og buskbom fra haven, eaucalyptusgrene, tranebær, husløg, roser, kogler, tørret lotusblomster, julekugler med lys og så de lyserøde julestjerner.

Eucalyptus gren dekoration - www.vangelyst.dk

På hver tallerken en lille eucalyptus- og fyrretræsgren bundet med at stykke pink bånd som faktisk er gavebånd fra Matas (genbrug fra en fødselsdagsgave). Så der er små Matas logoer på båndet – men det tror jeg ikke der var nogen der lagde mærke til 🙂

Bronze bestik med træ - www.vangelyst.dk

Bestikket er også genbrug – fundet for en del år siden i en lokal genbrugsbutik. Det er lavet af bronze med skaft af rosentræ. Det er lidt sart og kan selvfølgelig ikke komme i opvaskemaskinen, men det er meget smukt synes jeg.

Årets lyserøde julebord - www.vangelyst.dk

Claus Dalby lyserød julestjerne - www.vangelyst.dk

Vi havde i øvrigt en skøn juleaften med familien. Håber også jeres jul har været god.

ENGLISH: Here is my Christmas table for Christmas Eve. This year in a pink version. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Borddækning til konfirmationen

Borddækning konfirmation www.vangelyst.dk

Så er konfirmationen overstået – vi havde en fantastisk dag i går og var så heldige med vejret.

Vi valgte dog alligevel at rykke indenfor i stuen i stedet for at sidde i telt, da vejrudsigten var ret usikker og hele ugen har det nærmest mindet om efterår med storm og lave temperaturer. I stedet brugte vi teltet til alle vores møbler fra stuen hvor gæsterne så kunne gå ud og sidde og snakke.

Borddækning inspiration konfirmation www.vangelyst.dk

Magnus havde selv valgt menuen – men da det kom til borddækningen, var han ret ligeglad – eller også har han bare fuld tiltro til mig. Da jeg for et stykke tid siden spurgte om der var noget bestemt han kunne tænke sig i forhold til farver eller tema var hans eneste kommentar nemlig: ” Mor – vælg nu bare det du kan lide…”.

Og sådan blev det – i bedste gør-det-selv genbrugsstil 🙂

Jeg kunne godt have lavet borddekorationer – som du kan se jeg gjorde HER og HER – men for ikke at blive alt for stresset havde jeg valgt en lettere løsning med hvide hortensiaer i en zinkspand.

Tavle bordkort med kridtskrift - www.vangelyst.dk

Bordkortene har jeg selv designet og printet på kraftigt papir og derefter klippet ud. De er limet på stangen til små fødselsdagsflag med en limpistol – hvor jeg forinden havde pillet papirsflaget af. For at de ikke skulle vælte fik de lige lidt tape i bunden.

Rustik borddækning konfirmation www.vangelyst.dk

På bordene havde jeg lagt nogle gamle rustikke egetræsbjælker, som Ulrik har fundet for et stykke tid siden. Herpå stod hortensiaerne og to lanterner med fyrfadslys. Både zinkspandene og lanternerne er købt i Søstrene Grene.

Fransk lilje foldet serviet www.vangelyst.dk

Servietter foldet som en fransk lilje – super nemt, ved ikke hvorfor jeg først har fundet ud af det nu. Det er i hvert fald ikke sidste gang.

Blackboard tavle bordkort menu borddækning www.vangelyst.dk

Vin egen label konfirmation www.vangelyst.dk

Vinetiketterne har jeg også selv lavet med lidt inspiration fra andre design og dekorationer. Man kan også sagtens få lavet etiketterne med et foto af festens hovedperson eller andre motiver. Det er enkelt og super nemt – mere info kan I finde på www.egenetiket.dk– eller skriv til mig, så skal jeg hjælpe (det er der jeg arbejder).

Buffet til konfirmation www.vangelyst.dk

Vi havde stillet buffet op i et andet rum, som ligger lige mellem stuen og køkkenet – så det var let både for pigerne i køkkenet og for gæsterne at gå ud til maden.

Buffet kokkekompagniet konfirmation 2016 www.vangelyst.dk

Maden var fra Kokkekompagniet – og det kunne ikke have været bedre! Menuen var selvfølgelig sat op på en mørk tavlebaggrund og printet ud og sat i nogle menuholdere.

Bordpynt konfirmation www.vangelyst.dk

Borddækning ideer konfirmation www.vangelyst.dk

Så er der ikke mere billedspam – men jeg kan ikke udelukke at der kommer lidt mere fra festen senere 🙂

Det er virkelig fedt med konfirmation på St. Bededag – så har man stadig hele weekenden til både at rydde op og hygge – og konfirmanden nyder sine gaver, tænker på hvad han skal bruge alle pengene på og samler kræfter til Blå Mandag.

Årets grønne julebord – med et touch af rødt

Inspiration til julebord 2015 - www.vangelyst.dk

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg viser billeder af vores julebord – og hvert år forsøger jeg at lave noget nyt, men med så meget genbrug og natur som muligt.

Serviet foldet som en vugge eller krybbe - www.vangelyst.dk

I år var vi kun os selv juleaften, så kunne jeg bruge de grønne tallerkener fra English Ironstone Tableware Ltd., der hedder Old Inn Series, som jeg desværre kun har 6 stk. af. Jeg havde foldet servietter som en lille krybbe – det passer jo meget godt til jul 🙂

Ideer til borddækning til jul - www.vanngelyst.dk

Jeg går jo ret meget ind for genbrug – og det eneste jeg havde købt var en bakke tranebær og hyacinter (som jeg i øvrigt også brugte på bordet da vi hentede juletræ). Gevirene for enden af borden indgår året rundt i forskellige dekorationer og stilleben – desuden brugte jeg dem også på sidste års julebord. Patentflaskerne har jeg en del  og brugte dem på forrige års julebord.

Borddækning til jul med genbrug - www.vangelyst.dk

På kanten af hver patentflasker havde jeg sat en gammel lysholder til juletræet. Jeg har fået nogen af dem af min farmor og så har jeg senere suppleret med lidt fra genbrug. Den grønne kugle i enden er ret slidt på mange af dem, men det synes jeg bare giver lidt sjæl og charme 🙂 De små krukker, som hyacinterne står i, er faktisk honningglas – som jeg forhåbentlig får brug for til sommer, hvor jeg håber jeg kan slynge honning for første gang.

Borddækning med patentflasker og tranebær - www.vangelyst.dk

Dugen er sørme også fundet på genbrug – en god gammeldags hvid dug med flot vævet mønster, som jeg kan huske min mormor brugte når der skulle dækkes fint op. Ulempen ved den slags duge er at de skal rulles for at blive pæne. Derfor bruger jeg dem ikke så ofte – så når de endelig kommer på, nyder jeg det ekstra meget.

ENGLISH: Here is my Christmas table for Christmas Eve. I always use a lot of second hand items for decoration and love to make a light and natural look. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Borddækning juleaften

Hvidt julebord 2014 - www.vangelyst.dk

Her er lige lidt flash-back til juleaften og vores julebord.

Dugen er en Georg Jensen Damask dug, som hedder bonderose. Den er desværre udgået, men jeg har været så heldig at få to stk. af min mor i fødselsdagsgave. Selvom motivet er bonderoser, synes jeg fint den kan bruges som juledug – da blomsterne også minder om juleroser.

Borddækning til jul - www.vangelyst.dk

Bordet var pyntet med mine juletræer foldet af gamle bøger, gevir, nødder og kogler – samt forskellige julekugler i fattigmandssølv.

Borddækning til jul - www.vangelyst.dk

Det hele skulle jo passe til servietterne, som Alma havde valgt – nemlig små søde egern. De hører jo til i skoven, hvor der er nødder, gran og kogler 🙂

Borddækning med gevir - www.vangelyst.dk

Julebord med kogler og nødder - www.vangelyst.dk

Nu står jultræerne og gevir og pynter på spisebordet. Nødderne har vi snart spist.

Årets hvide julebord

Julebord med hvidt bordpynt - www.vangelyst.dk

Sådan så årets hvide julebord ud i går da vi var samlet efter juletræet var hentet. Jeg tror jeg genbruger det meste juleaften 🙂

Julebord med hvidt bordpynt - www.vangelyst.dk

Måske undrer du dig over at vi allerede har et juletræ?

Det skyldes at vi allerede fik et i starten af december i forbindelse med at jeg havde besøg af en journalist og fotograf, der skulle tage billeder af vores hjem til en artikel. Men børnene var så utilfredse med at jeg selv havde fundet et juletræ, at vi selvfølgelig blev nødt til at tage af sted alle sammen og finde det helt rigtige.

Jeg tror jeg genbruger det meste juleaften

Bordet er pyntet med lyse glaskugler i fattigmandssølv og en samling forskellige lysestager på en bund af rødgran og kogler. Meget enkelt – men dekorativt…

Hvidt julebord juleaften - www.vangelyst.dk

Sidste års julebord kan du se HER og borddækningen juleaften er HER.