Sund grøntsagsjuice – januar detox

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Solen skinnede så fantastisk dejligt i formiddags – det var godt nok koldt udenfor, men indenfor blev stuen badet i sol, lige til at blive i godt humør af. Noget andet man næsten kun kan live glad i låget af at kigge på, er farven på denne lækre grøntsagsjuice, jeg lavede til morgen – er den ikke flot?!

Så er den tilmed sund – og det er der i den grad brug for… Jeg har virkelig ikke været god ved mig selv i december – eller det vil sige, det føltes faktisk sådan mens det stod på – blev forkælet med god mad, småkager, slik og søde sager næsten hver dag…

Men så lige pludselig strammer bukserne, huden ter sig og motionscenteret og løbeklubben glemte jeg vist eksisterede. Dumt!

Er der mon andre der har prøvet det?

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Det er ikke fordi jeg nu er gået på en stram slankekur – men nærmere en udrensningskur. Det har min krop brug for lige nu… Sidegevinsten er at det helt sikkert betyder at jeg smider et par af de kg. der har sneget sig på. Selvom det føles dejligt at slippe de usunde vaner, er det også hårdt de første par dage – hovedpine, træthed og sukkertrang, er noget af det jeg oplever mest. Sidst jeg prøvede det varede det 2-3 dage, men da det var overstået, kom energien til gengæld tilbage. Dobbelt op. Det ser jeg frem til 🙂

Opskriften på min grøntsagsjuice skal du få lige om lidt, men hvis du mangler inspiration til sund morgenmad, kan du lige nu og frem til på tirsdag (d.6/1 2015) downloade Ditte Ingemans e-bog Morgenmads Missionen med 85 opskrifter på velsmagende og mættende morgenmad – alle uden sukker – helt GRATIS! Der er rigtig mange gode opskrifter og inspiration i den.

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Min grøntsagsjuice bestod af rester fra køleskabet – bl.a. frisk rødkål fra juleaften og citron der var til overs, da jeg lavede citronfromage.

Opskrift på grøntsagsjuice:

2 stokke fra broccoli
1 stykke rødkål (lidt mindre end en knytnæve)
1 æble
1 skive citron – ca. 1 cm tyk – med delvis skræl på 🙂 (økologisk)
lidt hørfrøolie

Jeg spiste en omelet med revet squash og lidt mandler sammen med grøntsagsjuicen.

Nu ser jeg frem til en sund og aktiv måned, hvor lyset tilmed kommer tilbage! Win-Win 🙂

Grøn vitamin booster – grøntsagsjuice

grøn vitamin juice - vangelyst.dk

Åhh – endelig weekend! Egentlig ikke fordi ugen har føltes så lang – men alt det sne gør alligevel det hele lidt mere besværligt… Hestene går stadig ude om natten – så det kræver noget ekstra foder flere gange om dagen når det er så koldt og frisk vand hele tiden, da det fryser til.

Jeg har startet dagen med en gang puls-træning og bagefter en æggekage med spinat og tomat og et glas grøntsagsjuice.

Grønne grønstager er nemlig vildt sunde – jo grønnere jo bedre 🙂 Jeg har brugt brocoli (stokken), spinat, hvidkål, ingefær, æble og til sidst lidt olie i juicen.

grøn vitamin juice æggekage - www.vangelyst.dk

grøn vitamin juice valnødder - www.vangelyst.dk

omelet spinat tomat www.vangelyst.dk

Omelet eller æggekage får jeg tit til morgenmad – jeg har skrevet om det her og her. Det er nemt at lave og mætter godt samtidig med at det passer perfekt til stenalderkost / paleo.

Resten af dagen skal vist gå med oprydning og rengøring – utroligt så beskidt det bliver i løbet af en uge, hvor man ikke når ret meget af den slags. I morgen skal Karl til judostævne i Galten – håber han klarer det lige så godt som han plejer 🙂

ENGLISH: Today I made omelet and a green vitamin booster for breakfast after I came home from workout. I have used brocoli, spinach, white cabbage, ginger, apple and finally a little oil in the juice.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Fuld af inspiration og opskrift på rødbedejuice

I går var vi til foredrag med Mads Bo fra “High on Juice” og den kendte sunhedsekspert Chris MacDonald.

Måske derfor der var lavet lækker rødbedejuice i morges da jeg stod op??

rødbede-saft-glas-morgenmad

Jeg havde givet Ulrik billetterne i fødselsdagsgave helt tilbage i april – så man må sige at han har ventet ret længe på det…

Men han har glædet sig rigtig meget. Og det har jeg også – havde nemlig inviteret mig selv med 🙂

high on life flyer

Det var rigtig godt og meget inspirerende – især blev vi begge meget positivt overrasket over Mads Bo. Hold nu op for et energi-bundt – det må være alt det juice han drikker!

Vi kendte begge til hans bøger og har set flere af hans juice-film-klip, men på scenen brændte han virkelig igennem på en sjov men samtidig alvorlig måde – som alle kunne forstå. Chris MacDonald gjorde det også rigtig godt, men i og med at man har set ham mange gange på TV – havde vi nok også nogle andre forventninger til ham og til hans budskab.

Netop det budskab var måske en smule anderledes end forventet – i stedet for at fokusere på at man selv er ansvarlig for sit liv og og for at træffe de “rigtige” beslutninger – handlede budskabet meget om hvorfor det kan være så svært at tage ansvar og træffe de rigtige valg – og at det er okay at vi ikke altid kan gøre det 100% – lidt er bedre end ingenting. Samtidig med at det er vigtigt vi ikke hele tiden udsætter planer om at komme i gang og tage sig sammen – men i stedet er det bedre at tage et lille skridt af gangen – og “falder” man i kan man altid starte på en frisk igen!

Og så er der en anden ting man skal vide:

“Kroppen har ikke noget NATURLIGT forsvar mod salt, sukker og fedt!”

Det eneste forsvar den har er frontallapperne i vores hjerne – men det er også dem som hele tiden bliver påvirket af omverdenen til at tage de forkerte beslutninger – i tilbudsaviserne, på tanken, når vi er pressede eller trætte og tager bilen i stedet for at cykle osv.

Jeg synes egentlig selv vi er ret godt på vej og har været det i et stykke tid – men det er altid godt at få inspiration og motivation til at blive ved!

Rødbedejuice glas

Nå – men måske vil I gerne vide hvad der var puttet i den rødbedejuice jeg fik til morgen?? – det kommer her:

1 rødbede
1 håndfuld Aronia bær (eller solbær hvis du ikke har Aronia)
1/2 agurk
1 håndfuld spinat
2 gulerødder
1 spsk. friskpresset citron
1 spsk. olie

Det giver 2-3 små glas juice – og smager faktisk ikke så tosset endda 🙂

Nina

Brunch med paleo bananpandekager

Er der noget mere dejligt end at hygge med familien søndag morgen og spise lækker hjemmelavet brunch?? Nej – vel… Det kan man jo også sagtens gøre med stenalderkost… Jeg lavede sidste weekend disse brunch-pandekager:

Opskrift (5-6 små pandekager): 

  • 2 bananer
  • 2 æg
  • 25 g mandelmel (eller blendede mandler)
  • revet skal af en halv økologisk cirton
  • Lidt koldpresset olie til stegning på panden (evt. avokado olie)

Bananer moses og piskes sammen med æg. Herefter tilsættes mandelmel og revet skal af den halve citron. Pandekagerne steges på en slip-let pande med lidt olie. Serveres med frisk frugt og nødder – uhmm…

paleo_brunch_grønstagsjuice

Hertil en kop pukka te med peppermint & licorice og frisklavet grøntsagsjuice.

Paleo brunch pandekager