Det går fremad…

Havehus i september 2013 - Nina

… med vores havehus, lysthus, orangeri – kært barn har mange navne 🙂 I dag fik Ulrik hentet spær – som forhåbentlig bliver sat op i løbet af weekenden – glæder mig så meget!

Spær til havehuset

Men der er stadig et stykke vej endnu inden jeg kan få lov til at komme på banen og indrette lidt. Det føles næsten som da vi købte sommerhus – hvor jeg rigtig kunne få lov til at gå og finde små fine ting som liiige ville passe til huset.

Havehuset fra siden

Forskellen er nok bare at der ikke er plads til ret meget i det lille havehus – så jeg må nok begrænse mig 🙂

Mellem alle stolperne skal der sidde bondehus vinduer og i gavlen en dør og to vinduer. Der var ellers lidt krise efter soklen var blevet støbt… Det viste sig nemlig at der var lavet en “mindre”regnefejl og at huset faktisk er blevet for kort i forhold til det planlagte! Derfor kommer der nu kun 4 vinduer i hver side – hvor det ellers var meningen at der skulle have været 5 vinduer.

Havehus forfra

Jeg var godt nok lidt sur og irriteret, da vi fandt ud af det og forlangte et kort øjeblik at Ulrik skulle brække soklen op og grave ud til en ny, så huset kunne få den rigtige længde…

Men ved nærmere eftertanke kunne jeg godt se, at det ville give alt for meget arbejde – bare surt når man kun lige mangler 18 cm!

Men det skal nok blive godt alligevel!

Nina

Projekt havehus…

I weekenden fik vi besluttet hvordan vores nye havehus skal placeres (glæder mig SÅ meget).

Det har hele tiden været planen, at det skal stå foran vores nye solcelleanlæg, så man ikke ser anlægget så tydeligt inde fra huset og haven – men vi skulle lige finde ud af hvilken vej havehuset skulle vende og hvor langt nede i haven det skulle placeres – det bliver nogenlunde sådan her:

Havehus // orangeriVi er også begyndt at samle materialer sammen og har allerede mursten, 12 stk. bondehusvinduer, en dør og fliser 🙂

Næste step er en tegning af det hele, så vi kan søge om en byggetilladelse.

Jeg har også samlet lidt inspiration – som du kan se her.

Så hvis alt går efter planen, skulle vi gerne i gang i sommerferien…