Havemesse og flotte blomsterdekorationer

Vase med blomster - www.vangelyst.dk

Havemessen på Gram Slot plejer altid at være et besøg værd – så derfor tog vi også et smut der ned i dag for at se på blomster, brugskunst og andre fine ting til haven. Vi har også besøgt havemessen i 2013 og i 2014 (men ikke sidste år) – og blev lidt skuffede over at der var noget færre udstillerne end de forrige år.

Selvfølgelig var der mange boder og forskellige udstillere – men jeg synes der manglede noget… Heldigvis var der stadig nogle fine stande – og på blomstermarkedet mødte vi Lilly Lund – hvis have vi besøgte sidste år – se indlæg og billeder fra den flotte have HER og HER.

En af de stande jeg virkelig nød var Haveselskabets – meget enkel men med flotte blomsterkreationer.

Haveselskabet-gine blomsterkjole - www.vanglyst.dk

Der var tre forskellige giner dekoreret og udsmykket med blomster.

Middagsbord med blomsterdekoration - www.vangelyst.dk

Der var også et flot middagsbord  – begge dele dekoreret af blomsterdekoratør Camilla Hugger Tarp. Nedenfor vil jeg lade billederne tale for sig selv 🙂

blomsterbuket med grøntsager - www.vangelyst.dk Dekoration blomst med vindruer agurk - www.vangelyst.dkBlomsterkage haveselskabet - www.vangelyst.dk Borddekoration Allium prydløg - www.vangelyst.dk Vase med grøntsager og blomster- www.vangelyst.dk Blomsterdekoratør Camilla Hugger Tarp - www.vangelyst.dk

Jeg elsker kombinationen af det vilde og uperfekte sammen med de fine farver og flotte opsætninger – og kombinationen af blomster og grøntsager er noget man sagtens selv kan lave.

Bænk af engangspaller Haveselskabet - www.vangelyst.dk

Alma hyggede sig også og mente at jeg skulle tage et billede af denne havebænk af engangspaller, som hun gerne vil have sin far til at lave….

Jeg har nu lidt andre planer, som vi gerne skal have lavet inden – ha-ha 🙂

ENGLISH: Today vi visited the big Garden Fair at the castle of Gram. Press Translate in the top menu to read the text in english.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Piger på tur – til Gram Slot

Gram slot havefestival Nina Alma

I søndags var jeg på tur sammen med Alma og min mor. Vi var på Gram Slot til deres hus & havemesse – og vi havde en rigtig hyggelig dag!

Det var vi faktisk også sidste år – du kan læse indlægget HER.

Lige som sidste år var der rigtig mange udstillere med alt lige fra delikatesser, brugskunst, haveresskaber og selvfølgelig blomster i alle afskygninger.

Gram slot havefestival græssofa

I slotsparken var der en konkurrence om bedste haveanlæg blandt nogle udstillere. En af dem var anlægsgartner Frank Sørensen – som havde lavet en fin lille have med 2m høj bøgehæk – det fineste hvide drivhus i engelsk stil og en masse flotte hortensiaer, som indrammede hele herligheden. Spurgte også min mor – om man ikke godt kunne have to havehuse??!

Inde i drivhuset kunne børn få lov til at lave deres egen lille potte og så morgenfruer. Alma fik også lavet en lille potte af avispapir og såede morgenfruer – så nu venter vi spændt på at der skal komme små fine blade frem.

Gram slot havefestival anlægsgartner Frank Sørensen

Vi startede faktisk ud med at holde os i skindet og nåede helt ned i bunden af Slotsparken inden vi begyndte at købe planter 🙂 Min mor ville gerne have nogle duftpelargonier, som hun også købte sidste år – og dem købte jeg også 4 forskellige af. Det er helt fantastisk at bladene på en plante kan dufte så meget! Der var endda en der duftede præcis som cola! Ikke lige min smag – men alligevel imponerende.

På det private plantemarked købte vi forskellige planter til meget rimelige priser (men også ret små planter) – jeg gik mest efter de hvide farver til mit bed foran havehuset.

Gram slot havefestival almuegaarden bolcher

Vi købte ingen bolcher – men alligevel så fint at jeg lige måtte tage et billede.

Men jeg fandt en stand med de fineste ting importeret direkte fra Frankrig – de havde simpelthen de fedeste gamle franske siphonflasker – fil-de-fer – kurve, zinkbaljer, gamle fade osv. Jeg kunne have købt mig fattig! Men gjorde det ikke… Tjek deres hjemmeside La Camelot – hvis du også er til fransk landstil og loppefund 🙂

Gram slot havefestival 2014

Måske er det ved at blive en tradition af vi skal på Gram Slot og se på planter og blomster – vejret var skønt og vi hyggede os, så det er nok ikke sidste gang.

ENGLISH: Yesterday I went to a little castle nearby where they had a garden fair. The weather was fantastic and we had a really nice day. Press translate in the top menu and read the text in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Havefestival på Gram Slot

I går var jeg på pigetur til Gram Slot med min mor og min datter Alma.

Jeg er jo ret glad for min have og udeliv i det hele taget – og der var masser at se på: blomster, krydderurter, pileflet, andet havetilbehør og en masse lækre delikatesser – ost, brød, hjemmelavede pølser osv.

Vejret var også helt perfekt – så det var en skøn tur!!

20130527-001513.jpg

Alma og mormor kigger på blomster og andre lækre sager.

20130527-001554.jpg

Alma valsede selv havregryn – hun kunne næsten ikke vente til hun måtte spise det her til morgen 🙂

20130527-002157.jpg

På vej hjem… Min mor gav mig denne lækre gamle zinkspand – den skal bruges til at hente  grøntsager i køkkenhaven… Ellers fik jeg købt forskellige stauder, zinkhylde og kasse til drivhuset, plantestativer og fine zinkskilte, så jeg kan holde styr på hvad jeg har sået og plantet i køkkenhaven 🙂

Vi nåede også lige at spise frokost sammen da vi kom hjem og så tog jeg en gang holdtræning fra 16-17. Ja – og det var så den dag…

Håber også I har haft en dejlig weekend!

20130522-224619.jpg