Lækre sensommerhindbær

Sensommer hindbær - www.vangelyst.dk

Selvom det regnede helt vildt i eftermiddags da jeg kom hjem fra arbejde trængte jeg bare sådan til at komme ud få noget frisk luft. Det er ikke meget jeg har været i haven eller køkkenhaven på det sidste – og jeg må indrømme at det hele ser lidt forsømt ud.

Det gad jeg dog ikke tænke på og gik i stedet ud i køkkenhaven for at plukke nogle af de dejlige store sensommerhindbær vi har.

Friske hindbær - www.vangelyst.dk

Det gode ved sensommer hindbær er, at de er meget store og flotte og der er aldrig orm i dem – modsat dem der er først på sæsonen.

I morgen tror jeg at jeg vil overraske resten af familien med en hindbærroulade eller hindbærsnitter til eftermiddagskaffe 🙂

Fødselsdag og hindbærroulade

hindbærrulade opskrift vangelyst

Jeg havde fødselsdag i sidste uge – og i går blev jeg fejret af familien. Vi var ikke så mange men det var rigtig hyggeligt! I sidste sekund – eller sådan ca. 20 min. før gæsterne skulle komme, besluttede jeg mig lige for at lave en hindbærroulade med nogle af alle de hindbær jeg havde plukket i haven i lørdags. Ved godt det nok havde været smartere, hvis jeg havde planlagt det lidt bedre – men det var lige en idé der kom til mig at vi skulle sidde i havehuset senere og nyde en kop kaffe og et stykke hindbærroulade 🙂

friske hindbær www.vangelyst.dk

Det er første gang jeg har haft så mange hindbær at jeg lige frem kan plukke hele skålfulde af dem – og det er endda på trods af at de blev flyttet i efteråret. I flere år har de nemlig stået inde i haven ved siden af vores bålsted – men det har både været for tørt og der har været for lidt sol. Utroligt så stor forskel der er – og næste år kunne jeg endda forestille mig at der kommer endnu flere bær når planterne får bedre fat og vokser godt til på deres nye plads.

Friske hindbær og jordbær vangelyst.dk

Allerede inden vi begyndte at spise var oldemor og Alma gået i køkkenhaven for at plukke de sidste jordbær og hindbær. Jeg tror rigtig de hyggede sig.

rose i gammel mælkeflaske

En af mine kollegaer gav mig denne smukke rose – og den har stået helt siden i tirsdags! Den er bare så smuk… Den gamle mælkeflaske som den står i fandt jeg på genbrugsjagt i lørdags sammen med min mor til bare 5 kr.

alma fødselsdag i havehuset vangelyst

Alma fortalte om rokketænder og viste den manglende fortand.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

Efter morgenmaden gik vi ud i havehuset og fik mere kaffe og den føromtalte hindbærroulade. Den smagte rigtig godt!

Opskrift på hindbærroulade

Bund:
250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
50 g hakkede mandler

Fyld:
400 g rå hindbær med lidt sukker (eller hindbærmarmelade)
1/4 l. piskefløde

Æg og sukker piskes til en tyk, let skum og mel, bagepulver og vanillesukker vendes forsigtigt i. Dejen bredes ud på en bageplade – så den fylder næsten hele pladen. Til sidst fordeles de hakkede mandler over dejen, som bages i ovnen ved 225 grader i ca. 8-10 min. Når den er færdig vendes den ud på et bord drysset med sukker. Bagepapiret skal stryges af med koldt vand med det samme – lag bagepapiret ligger over bunden til den er afkølet. Hindbærmassen fordeles ud over bunden – den kan godt virke meget tynd og lidt af væsken kan evt. hældes fra – alternativt kan man også koge den op – men så skal man lige vente til den er afkølet inden den stryges på bunden. Til sidst skal flødeskum ud over hindbærmosen og så er den klar til at blive rullet sammen. den har godt af at stå og trække lidt inden den kan spises.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

ENGLISH: last week it was my birthday – we celebrated it for the family yesterday – and I had made a raspberry roulade with fresh raspberries from the garden. Press translate in the top menu to read the text and recipe in English.