Jeg startede midt i april på noget der kaldes “praktisk kursus i biavl”. Planen er at jeg skal lære så meget om bier at jeg selv kan finde ud af at passe dem og forhåbentlig slynge en masse honning.
Jeg har gennem flere år været utrolig fascineret af bier og deres evne til at udnytte naturens ressourcer og efterhånden som jeg lærer mere og mere om bifamilien, deres opbygning, funktioner og evne til at tilpasse og udvikle sig – ja, så bliver jeg bare endnu mere fascineret…
Men der er godt nok meget at lære… og mange helt nye udtryk som f.eks. varroamider, dronningegitter, propolis, droneyngel og sværmceller… for bare at nævne nogle få.
Helsigvis er der også mange erfarne og dygtige biavlere til stede, som tålmodigt tager os nye med og ud i skolebigården, hvor de viser hvordan vi skal passe bierne og svarer på spørgsmål.
Inden for det næste stykke tid skal vi selv være med til at lave vores egne bifamilier som vi til sidst får med hjem til vores egne stader. Det bliver spændende!
ENGLISH: I started a course in beekeeping. it is very exciting – hopefully I can get my own bees this summer.