Paleo oksekød frikadeller / paleo meatballs

20140510-015247.jpg
I sidste uge lavede jeg disse lækre frikadeller eller kødboller af oksekød.

Jeg var ærlig talt lidt bekymret for om resten af familien kunne lide dem – for jeg havde puttet ret mange krydderurter og revet squash i…

Men overraskende nok gik de som varmt brød – ja, jeg nåede faktisk ikke engang at tage et billede af det færdige resultat!

Opskrift:
600 g hakket oksekød
2 æg
1 spsk fiberhusk (loppefrøskaller)
1/2 revet squash
Salt & peber
Friske krydderurter fx oregano og timian

Det hele røres godt sammen og så former man kødboller og lægger dem i et ildfast fad.

Jeg gav dem ca. 20 min ved 175 grader og ekstra 5 min ved 200 g på en rist.

Opskrift på aronia saft

Aronia bær i kande

I sidste weekend fik Alma og jeg plukket en del aronia. Men vi er slet ikke færdige endnu.

Vi har kogt aroniasaft i saftkogeren. Den helt rå og koncentrerede udgave – uden tilsat sukker! Vi kogle ca. 3 kg. aronia bær og det gav 2 ltr. saft – de sidste dråber måtte dog næsten vrides ud af gryden, men vi skulle lige have det sidste med…

Aronia bær kande opskrift saft

Aronia bær saftkoger

aronia saft tappes

Aronia saft flaske sundhed

Fremgangsmåden er ret enkel – man hælder vand i bunden af den nederste gryde (den må ikke koge tør) – aronia bær hældes i den øverste gryde og så tænder man for kogepladen og venter til vandet begynder at koge. Man skal ikke løfte låget for tit – så virker det ikke. Når saften begynder at sive ned i den mellemste gryde, kan man tappe lidt af med mellemrum. Man skal passe på det ikke flyder over, så det kommer ned i vandet i den nederste gryde.

Mellem tapningerne skal man lukke med klemmen om gummislangen.

Når man har tappet den første liter og saften ikke løber til så hurtigt til mere, kan man lette på låget og presse bærene mod siden af gryden med en grydeske, så den sidste saft kommer ud.

Når saften er tappet tilsætter jeg lidt atamon for at være sikker på, det ikke mukner eller gærer.

Vi drikker aroniasaften som et sundheds-shot hver morgen – fyldt med vitaminer og antioxidanter! Så satser vi på ikke at blive syge 🙂

Hvis man gerne vil drikke aronia saften som fortyndet saft, kan man koge saften op i en gryde med sukker efter den er tappet. Jeg tilsætter ca. 300-400 g sukker pr. liter og evt. lidt citronsaft.

God fornøjelse!

Nina Jochumsen / Vangelyst

Opskrift på salat med perlebyg og blåbær

Salat med blåbær og perlebyg

Til nabofesten i weekenden havde jeg bl.a. medbragt en salat med perlebyg og blåbær.

Det er en nem og hurtig salat – men alligevel super lækker!

Du skal bruge følgende:

1 stor håndfuld friske salatblade
1 æble
4-5 forårsløg
1/2 agurk
75 g. perlebyg (eller perlespelt)
1 håndfuld blåbær

Hvis man gerne vil lave salaten 100% paleo kan man f.eks. bruge en håndfuld solsikkekerner eller pinjekerner i stedet for perlebyg .

Men her får du udgaven med perlebyg – kog den efter anvisningen på pakken. Mens det koger kan du forberede de andre ingredienser.

Kogt perlebyg

Salat skylles og skæres i strimler, forårsløg skæres i små skiver, agurk halveres og udhules og skæres i mindre stykker, æblet skæres i både som skæres i skiver eller tern.

Læg salat i bunden af en skål og fordel de andre ingredienser oven på. Tag den afkølede perlebyg og hæld over og til sidst lægges friske blåbær på toppen – uhmmm!

Salat med blåbær og perlebyg

Hæld også gerne lidt olie og balsamico eddike over salaten…

Jeg har nærmest levet af det hele ugen, da jeg havde fået lavet en ret stor portion og derfor havde næsten en hel skål med hjem, men det har bare været lækkert at have en færdig salat i køleskabet til frokosten 🙂

Nina

Frugtsmoothie med æggehvider

Efter jeg er begyndt på stenalderkost, får jeg flere gange om ugen en smoothie til morgenmad – og spiser den for det meste sammen med en håndfuld mandler eller et stykke ristet stenalderbrød og en kop the.

smoothie_jordbær_1 smoothie_jordbær_2

Det er jo rigtig mange muligheder for at blande alt muligt sammen – alt efter hvad man lige har i køleskabet/fryseren. Jeg bruger dog altid æggehvider, som gør den dejlig cremet og giver længere mæthedsfornemmelse.

For det meste består min smoothie af følgende:

1,5 pasteuriseret æggehvide (=1 bæger)
1/2 appelsin
1/2 banan
5-7 frosne jordbær
1 lille håndfuld solbær eller aronia
1 lille stykke ingefær på str. men en terning
lidt hørfrø
8-10 mandler

Alt – undtagen mandler, hældes i en blender og blendes godt – mandler hældes i til sidste og blendes med ca. 5 sek. mere.

Jeg hælder også tit min shoothie i en thermokop med låg og spiser det når jeg kommer på arbejde 🙂

Velbekomme!

Nina