Selvom det regnede helt vildt i eftermiddags da jeg kom hjem fra arbejde trængte jeg bare sådan til at komme ud få noget frisk luft. Det er ikke meget jeg har været i haven eller køkkenhaven på det sidste – og jeg må indrømme at det hele ser lidt forsømt ud.
Det gad jeg dog ikke tænke på og gik i stedet ud i køkkenhaven for at plukke nogle af de dejlige store sensommerhindbær vi har.
Det gode ved sensommer hindbær er, at de er meget store og flotte og der er aldrig orm i dem – modsat dem der er først på sæsonen.
I morgen tror jeg at jeg vil overraske resten af familien med en hindbærroulade eller hindbærsnitter til eftermiddagskaffe 🙂