Så er vi hjemme igen efter en uges ferie i sommerhuset – og det er nu også ret dejligt at være hjemme. Man kan vel nærmest ikke kalde det sommerferie… Jeg hørte i radioen at i går havde været den koldeste sommerdag i 22 år!?
Vi har allerede siddet ude i havehuset både til frokost og igen til aften – hvor jeg dog bare elsker det lille hus 🙂
Mange af pæonerne i haven var nærmest blæst omkuld – men nogle stod stadig fint. Her er det de hvide ved havehuset.
I næste uge håber jeg det bliver vejr til en slapper i havestolen på terrassen.
- 1. En lille fugl i køkkenhaven det har set sig varm på mine ribs.
- 2. En overskåret vintønde med lavendler og havelygter, jeg har lavet i pileflet.
- 3. Et kig gennem vinduet til havehuset, hvor jeg har siddet i eftermiddag med en kop the og magasinet Haven (hvor vores sommerhus var med i, som du kan se HER).
- 4. Hønsefødder og gulerødder… Eller rettere hanefødder fra vores hane, som vi slagtede for 14 dage siden. Karl fortalte mig da han kom hjem fra jernalderlejr i Vingsted, at man brugte hønsefødder til at hænge op ved dørene for at holde onde ånder og hekse væk, så tænkte at de selvfølgelig også skulle hænges op og beskytte havehuset.
Tjek lige de her squash – de er bare gået helt amok den sidste uge! – og både store og små kyllinger er vosket mindst lige så meget.
Nu står den på 14 dages ferie hjemme med lidt arbejde ind imellem og måske et par små udflugter. Ulrik skal i gang med at brække gulve op og rive køkken ned – og til sidst skulle det gerne ende med gulvvarme og nyt køkken… Jeg glæder mig!! – selvom det nok kommer til at gå et stykke tid inden vi når så langt…