Det er faktisk ikke hele min have der er lyserød – men nærmere et hjørne af den.
I weekenden har jeg flyttet lidt rundt på nogle af stauderne for en gangs skyld. Holder man mon nogen sinde op med det??
Lige nu begynder pæonerne at springe ud – min yndlingsblomst!
Digitalis er der efterhånden nogle stykker af i min have – jeg er ret glad for dem og synes de giver en romantisk stemning i haven. Men de skal holdes lidt nede, da de spreder sig ret meget. Heldigvis er de lette at rykke op.
Endnu en pæon – denne er ca. 1,5 m høj!
Midt i bedet har jeg sat en japansk ahorn – jeg håber den kan overleve frost og blæst til vinter. Jeg synes nemlig det mørke løv er rigtig flot mellem stauderne.
En lyserød stjerneskærm – den er så fin synes jeg.
Nu er vi klar til 4 dage på arbejde inden der står sommerferie i kalenderen – og så endda med hedebølge og 30 graders varme til at starte med – håber der kommer mere af det 🙂
ENGLISH: Photos from my pink romantic garden – I just love peonies! Press “translate” in the top menu to rest the text in english.