Buketter med tørrede blomster er blevet mere og mere moderne og er en af de helt store trends lige nu.
Jeg er også selv ret glad for dem og synes det er skønt at få eller lave en buket der kan holde sig flot i lang tid. Og så passer det også ret godt ind i mit genbrugs-hjem 🙂 Det tager de både hensyn til miljøet og til ens pengepung, når man ikke hele tiden skal erstatte dem.
I fredags forkælede jeg mig selv med en lille buket bestående af Pampasgræs, eucalyptus, bomuldsgrene, en pilegren med gæslinger og noget jeg tror er Japansk Elefantgræs.
Jeg synes faktisk godt det kan være lidt svært at få fat på Pampasgræs – men jeg var heldig at finde det ved en af de lokale blomsterhandlere i Kolding. Hun havde da også kun nogle få stykker tilbage… Det må være noget jeg selv skal have I haven 🙂
I går var jeg et smut hjemme hos min bror – and guess what… ude i haven har han en kæmpe græsstaude. Faktisk den samme som jeg havde købt dagen før – den der ligner Japansk Elefantgræs. Min bror var egentlig bare lidt irriteret over, at han ikke havde fået den klippet ned i efteråret – men det var heldigt for mig:-) Så kunne jeg nemlig få en flot buket tørret græs med hjem!
For at undgå at især det tørrede græs drysser er det en god idé at bruge elefanthud spray – eller alternativt almindelig hårspray. Et andet godt tip er at føntørre Pampasgræs for at få det til at se mere fluffy og blødt ud – det har jeg ikke fået gjort ved mit endnu, men det skal jeg have gjort 🙂
ENGLISH: I love dried flowers – they are so decorative and will last for a long time. Press “translate” in the top menu to read the text in English.