Nymalet stue – en dejlig følelse

Det føles så dejligt når man får lavet noget hjemme – især når det er lidt større ting, som har stået på to-do-listen længe, man kan tjekke af… Jeg har i sidste uge fået malet vores stue – og det er så dejligt!

Vi har haft hvide vægge i en del år efterhånden, men Ulrik ville gerne have lidt farve bare på en enkelt væg. Jeg syntes dog det var enten eller – så jeg endte med at male hele stuen i en fin sandfarvet nuance fra Jotun, som hedder “Space”. Så kan man måske diskutere hvor meget “farve”, der er i det – men jeg synes den passer rigtig fint til gulve og møbler. Alle fodlister og gerigter er også blevet malet – så nu mangler jeg bare at få loftet vasket ned og givet en ny gang lud. Jeg burde måske have gjort det i omvendt rækkefølge – men jeg havde bare lige mest lyst til at gå i gang med at male vægge 🙂

Jeg synes normalt det er ret svært at vælge farve, når man skal male noget nyt – jeg kan være virkelig ubeslutsom. Og i disse Corona-tider er det ikke til at komme ud og se på farveprøver i butikkerne, så jeg havde næsten droppet det. Men så skrev en af mine veninder, at hun lige havde malet og havde en hel 10 ltr. spand til overs – det bedste af det hele var, at jeg kunne komme og se et helt rum malet, inden jeg besluttede mig for om det var noget 🙂 Der var lige som ikke så meget at vælge imellem og farven “space” så rigtig fin ud, så det blev den.

Det næste rum der trænger til en kærlig hånd, er vores kontor – jeg er allerede gået i gang med at tømme skabe og skal have sorteret en del. Nå – ja, så har vi faktisk også aftalt at rydde op i stalden i weekenden – det trænger også gevaldigt! Det giver bare så meget luft og ny energi, når man får sorteret og smidt ud eller givet ting videre til genbrug. Det kan varmt anbefales!

På havebesøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg

Hvert år er det efterhånden blevet en tradition at jeg sammen med min mor, mostre og tante laver en havedag, hvor vi tager på havebesøg og hygger sammen en hel dag. Det er egentligt en fødselsdagsgave til min tante, som engang sagde at hun bare ønskede sig en oplevelse – og nu er det altså blevet en tradition.

I år gik turen til Silkeborg hvor vi startede med at besøge “Haven ved Hegnet” – en rigtig fin have midt i et parcelhuskvarter. Fyldt med fine små stier af marksten, buske, træer og selvfølgelig en masse flotte blomster.

De mange store træer i haven giver meget skygge og plads til små hyggekroge.

Der var de flotteste valmuer 🙂

Der var også mulighed for at købe mange af de forskellige blomster fra haven – og der kan være svært at vælge hvis man ikke skal købe det hele…

Jeg elsker altså sådan nogle små hyggelige stier med trædesten – det er næsten som at gå på opdagelse i et eventyr.

Der var den flotteste træpæon som blev studeret nøje.

Her er et lille glimt af Inger som sammen med sin mand Jørn har en kæmpe passion for have og planter og gennem de sidste 25 år har forvandlet en kedelig parcelhushave med en stor græsplæne til den smukkeste oase med små stier, træer, buske og mange flotte blomster.

og græsplænen – ja, den er helt væk nu…

Hvis du kan lide at se forskellige haver og få inspiration så kan et besøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg varmt anbefales – det er en hyggelig og uhøjtidelig have med mange små stier, figurer – masser af sten og hyggelige rum. Man kan læse mere om haven her: http://www.haven-ved-hegnet-7.dk

Solnedgang på Fanø

Noget af det jeg elsker allermest når vi er i sommerhus, er at gå ture og komme ned på stranden og se en flot solnedgang. Det er bare så fantastisk at se solen gå ned over havet på en skyfri himmel.

Vi havde selvfølgelig også lille Tinka med – og hun havde en fest på stranden og var endda ude og soppe lidt selvom vandet var ret koldt.

Her er så det, som det hele går ud på – de smukke farver på himlen, silhuetter af mennesker – en beroligende følelse og smuk afslutning på dagen. Er der mon andre der har det lige sådan?

På Instagram er der også en del solnedgangsbilleder i mit feed – følg med hvis du har lyst her: https://www.instagram.com/nina.berggreen/ eller søg efter “Nina Berggrreen”.

Rigtig god weekend 🙂

English: I just love sunsets – and especially at our summerhouse where you can enjoy the sunset over the ocean.

Nyt familiemedlem

For præcis 8 uger siden flyttede et lille nyt familiemedlem ind hos os – nemlig en lille hundehvalp. Det var i starten af marts – kun få dage efter at danmark lukkede ned pga. Corona. Det er jo en alvorlig og trist situation – men på den anden side måske næsten det bedste tidspunkt at få en lille basse på.

Så sig hej til lille Tinka – som betyder “himmelsk”, som kan oversættes til vidunderlig, dejlig, guddommelig og skøn – og det betegner vist meget godt vores lille hundehvalp 🙂

Vi har været så heldige at kunne følge med i hendes første tid, da vores gode venner har Rosa, som er Tinkas mor. Her har Tinka fået den bedste start på livet ved en god og kærlig familie. Hun og de andre hvalpe er vokset op inde i stuen og har været en del af familiens hverdag. Det er rart at vide, da det betyder meget for en hunds udvilkling hvilket miljø den er vokset op i.

Hun er som sagt en Bichon Havanais, der er en helt fantastisk familiehund. Samtidig er den allergivenlig, fordi den mangler underuld og ikke udskiller skæl. Det er rigtig godt for mig, da jeg faktisk ikke så godt tåle almindelige hundehår – og det er helt vildt dejligt, men også underligt for mig, at kunne kramme og nusse uden at mine øjne bliver hævede og begynder at klø.

Tinka var faktisk også navnet på min første og højtelskede pony, som jeg fik da jeg var omkring 9-10 år. Vi solgte hende dag jeg blev for stor til at ride på hende – og jeg fortrød inderligt at vi var kommet af med hende. Under tilfældige omstændigheder kom hun heldigvis tilbage til os igen, da min søster begyndte at ride, hvorefter vi havde hende indtil hun var en meget gammel dame. Så jeg tænker der må være noget med navnet Tinka – måske er det ikke tilfældigt at hun lige skulle komme til os 🙂

ENGLISH: This is Tinka – our new little puppy. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Gåtur i naturen

I eftermiddags nåede jeg lige at gå en tur for at se om jeg kunne finde lidt tørrede blomster og græs. Vi har en lille mini-skov, som ligger bag vores hus så det er hurtigt lige at gå over marken for at komme derover. Jeg havde taget kameraet med og det kom der lidt billeder ud af – jeg glemte faktisk næsten at se efter de tørrede blomster 🙂

Jeg vil lade billederne tale for sig selv og håber I kan se det smukke forfald. Inden længe vil det hele spire og blomstre igen og få nyt liv.

Vandløb i naturen
Tørret græs
Mos og natur - www.vangelyst.dk
Enligt træ
Mos i skovbunden - www.vangelyst.dk
Jagthytte i skoven - www.vangelyst.dk
Vinterdag i skoven - www.vangelyst.dk
Detaljer fra skovbunden - www.vangelyst.dk
Naturens egen kunst - www.vangelyst.dk

Det sidste billede er næsten som naturens eget maleri eller kunstværk. Et smukt mønster i træets bark med en grøn bund malet på af blødt mos.

Rigtig god weekend 🙂

ENGLISH: Today I took my camera for a walk 🙂

Køkkenrenovering

Vi har renoveret køkken for meget få midler i vores lille hus. Det er nemt at finde fine brugte køkkener og det samme med hvidevarer. Man kan komme langt for få midler.

Vi er meget snart færdige med at renovere det lille hus vi købte for ca. 7 måneder siden, som skal bruges til udlejning – du kan læse mere om det HER. Jeg har ikke fået skrevet meget om det her på bloggen – men på instagram er der highligts i story, hvor du er velkommen til at følge med på @nina.berggreen.

Køkkenet vær nærmest ikke eksisterende, da vi overtog huset – dvs. der var da et gammelt komfur og emhætte af den slags jeg kan huske fra min barndom – men ingen af delene virkede. Ud over det kun to køkkenskabe og en håndvask. Men det fede ved det er, at så kan man selv bestemme hvordan et nyt køkken skal være.

Vi besluttede ret hurtigt at rive en væg ned så det blev et køkken-alrum i forlængelse af stuen. Så lige i samlingen mellem køkkengulvet og trægulvet som man kan se på billedet ovenover, var der en væg mellem rummene.

Køkkenet er købt brugt og var noget af det første jeg købte efter vi havde overtaget huset. Jeg må dog indrømme at jeg en anden gang nok ville have lidt mere is i maven og vente og se om der ikke skulle komme noget i bedre stand – og så give lidt mere for det. Køkkenet er dog i en god kvalitet fra Kvik med massive låger – men noget mere slidte og skrammede end der stod i annoncen og man kunne se på billederne. Emhætten mangler lige at blive sat til, men ellers er resten færdigt.

Alle hvidevarer er også brugte og det samme er vask og armatur. Selv vinduerne er nogle jeg har fundet brugt. Bordpladen er dog købt ny og det samme er gulvet.

At rive en væg ned betød også nye lofter og nyt gulv – men det har været det hele værd synes jeg. På billedet ovenover kan man fornemme hvor lyst og åbent det hele er blevet. Vi joker ind imellem med at vi næsten selv skulle flytte ind 🙂 – selvom det nok ville blive lidt trangt med 5 personer på 84 kvm.