For et stykke tid lavede jeg brombær likør for første gang… Resultatet er bare blevet fantastisk!!
Jeg var lidt skeptisk, da jeg ikke havde prøvet det før – og ikke helt var sikker på, om det ville blive så godt med rødvin, men jeg må sige at det bestemt ikke er sidste gang jeg laver denne kombination. Vi prøvesmagte den sidste weekend sammen med min lillebror, som kender en del til rødvin, protvin, rom osv. Han var også helt vild med min hjemmelavede brombær likør og sagde det smagte i retning af en ret god portvin 🙂
Nu overvejer jeg lige om jeg skal lave en udgave med aronia også – dem har vi nemlig også rigtig mange af i haven endnu – og de sidste skal snart plukkes… det kan også være det bliver til både aronia likør og aronia snaps – måske i en juleudgave?
De brombær, som havde lagt og trukket i rødvinen brugte vi forresten til dessert – de blev lige kogt op med lidt sukker og serveret som lun brombær sauce til vanilje is – uhmm… det smagte også godt!
ENGLISH: a while ago I made blackberry liqueur – and it turned out very good!
Uhm, det lyder lækker. Jeg skal helt sikkert prøve at læve den her brombær likør. Hvor har du købt flaskerne og den sorte etikette? Syntes tit jeg har besvær med at finde flaske når jeg læver hjemme lavet snaps. Mvh Birthe
Hej Birthe,
Jeg er selv overrasket over så godt det er blevet – så jeg er sikker på at din bliver lige så god!
Flaskerne stammer fra Claus Meyers Æble Gløgg – som jeg køber hvert år til Jul. Den kan også varmt anbefales og så har man jo de fine flasker, som man kan bruge bagefter. Ellers finder jeg tit gamle patentflasker og olieflasker på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.
Etiketterne er faktisk malet på flaskerne med tavlemaling 🙂 Planen var egentlig at jeg ville lave et indlæg om det, men har bare ikke fået det gjort endnu – men det gør jeg lige inden så længe, så kan du jo kigge med igen hvis du har lyst.
Knus Nina
Hvor er det en god ide med at male etiketten på med tavle kridt. Tak for ideen.
Knus Birthe
Pingback: Tavlemaling på flasker - chalk marker tuch - DIY | www.vangelyst.dk
Pingback: Opskrifter med brombær - brombær likør, brombærmarmelade, brombærkage | www.vangelyst.dk