Banankage og fødselsdag

Opskrift på svampet banankage - www.vangelyst.dk

Alma havde jo fødselsdag  fredags og jeg nåede hjem og fik bagt banankage til eftermiddagskaffen, mens fødselsdagsbarnet var ude og shoppe fødselsdaggave sammen med mormor.

Karolines Koekken banankage - www.vangelyst.dk

Og bare fordi jeg godt kan lide at tage billeder kommer her opskriften på banankage fra Karoline’s køkken – igen (den findes også HER).

Ingredienser:

3 æg
170 g sukker (ca. 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 tsk bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
1-2 mosede bananer
100 g hakket chokolade

Sådan gør du:

Pisk en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker – det er vigtigt at den piskes ret længe, det er nemlig med til at gøre kagen svampet og let. Herefter røres mel og bagepulver sammen og det vendes i æggemassen sammen med det smeltede smør. Bananer moses og vendes i dejen til sidst sammen med lidt hakket chokolade.

Banankage - www.vangelyst.dk

Jeg har brugt en randform – men man kan også bruge en franskbrødsform (ca. 1 liter).

Kage bages midt i ovnen ca. 50 min i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) – men hold øje, bagetiden kan variere en del fra ovn til ovn.

Opskrift på Karolines banankage - www.vangelyst.dk

Så er der serveret – og den smagte dejligt 🙂

TIP: Hvis du vil undgå at banankagen bliver klæg – så pisk æggemassen rigtig længe, brug en randform og sørg for den bliver bagt længe nok. Det virker i hvert fald for mig.

Georg Jensen viskstykke lagersalg - www.vangelyst.dk

Jeg kom i øvrigt ikke af sted til Georg Jensen lagersalg i weekenden, men det var måske meget godt 🙂

ENGLISH: Here is the recipe for a banana cake – press “translate” in the top menu to read the text in English.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.