Dette indlæg handler om noget der har rørt mig meget – en smuk oplevelse selvom baggrunden var trist.

Englebørn er noget ofte en betegnelse for børn der ikke er her mere – børn vi har mistet enten inden de blev født eller efter. Alle der har mistet et barn ved hvilken sorg og smerte det er, hvor ondt det gør både fysisk og psykisk. At man aldrig bliver færdig med at sørge og at der er et hul, som aldrig bliver fyldt ud. Jeg kan kun forestille mig det – da jeg ikke selv har prøvet det….

For et stykke tid siden spurgte en bekendt mig, om jeg ville tage billeder af deres familie og deres dejlige piger. Hun havde især et specielt ønske – at få et billede af HELE deres familie – dvs. incl. den pige de havde mistet inden hun blev født.

Jeg sagde at det ville jeg meget gerne. Jeg ville gerne kunne glæde dem med sådan et billede og samtidig så jeg det også som en udfordring for mig selv, i forhold til at få mulighed for at tage nogle billeder, som jeg ikke har prøvet før.

Men det skulle vise sig at det faktisk også kom til at betyde rigtig meget for mig!

Jeg havde nok ikke spekuleret nærmere over betydningen af sådan et billede for en familie der har mistet – og samtidig kan det sikkert også være meget forskelligt, hvordan man har brug for at bearbejde sorgen, men da jeg efter at have taget billederne fik en besked fra moderen, blev jeg meget rørt. Hun skrev noget i retning af:

“Tak fordi du har gjort min familie hel!”

Jeg ved godt at der altid vil være et savn og et tomt hul – men jeg ved også at billedet har hjulpet familien med at bearbejde tabet og samtidig bryde et tabu omkring det at miste – og måske har billedet endda fyldt en lille bitte del af hullet ud.

Familien kan mindes og tale om englebarnet, som har forenet deres familie gennem billedet og gjort dem stærkere. Nu er eksisterer hun ikke kun i erindringen og er ikke bare et minde, som man er bange for skal forsvinde en dag.

De yngste søskende vokser op og ved fra de er helt små, at de har en søster, som bare ikke er i blandt dem fysisk – men de forstår det gennem billedet og der er ikke noget underligt ved det.

Puha – jeg får selv en klump i halsen, mens jeg skriver dette og på samme tid bliver jeg så utrolig glad når jeg tænker på hvad et fotografi også kan bruges til. Privat bruger vi nemlig ofte billeder til at bevare et specielt øjeblik, til at huske vores børn da de var små og bevare gode minder. Men et billede kan også skabes og gøre et minde synligt for alle, så det ikke kun er en følelse.

Samtidig synes jeg også at billederne som serie, er utrolig livsbekræftende – de fortæller netop en historie om sorg, glæde, kærlighed, savn, liv og død – viser at livet går videre på trods af de kriser man går igennem, selvom man ikke tror det er muligt, mens man står i situationen.

På den måde er det også et stærkt budskab om at vi skal huske at elske hinanden og sætte pris på det vi har – at leve livet mens vi har det!

Jeg er taknemlig for at jeg fik lov til at tage billederne og vil til enhver tid gøre det igen.

^{Billeder og tekst er bragt efter aftale med forældrene.}