Årets julebord blev en lyserød udgave – det havde jeg altså ikke lige set komme! Lyserød er helt ikke det jeg forbinder med jul, men jeg synes nu det blev ret godt alligevel. Faktisk er det Claus Dalbys skyld – ja, han får altså skyld for meget her hjemme lige så snart det har noget med blomster og have at gøre 🙂 Årsagen er, at jeg blev lidt forelsket i nogle lyserøde julerstjerner, som jeg han har lagt navn til – og de kom til at bestemme farvenuancen.
Det er efterhånden blevet en tradition at jeg pynter julebordet lidt ekstra juleaften. I år var ingen undtagelse… Egentlig havde jeg planer om at det skulle være hvidt – men det endte som sagt i en lidt anden retning.
Nogle gange er det som om der er en idé der bare skal ud af mit hoved – og i år var det altså en blomsterdekoration… Selvom jeg egentlig ikke havde ret meget tid og det ville have været meget nemmere at pynte bordet mere enkelt, var jeg nødt til at tage ud for at finde blomster og andet materiale fredag efter arbejde og så hjem og lave dekorationen sidst på eftermiddagen.
Jeg havde allerede besluttet, at det skulle være noget med eukalyptus, husløg og gran eller fyrregrene – resten er noget der er opstået efterhånden som jeg er kommet i gang.
Her er dekorationen set oppefra med et stort granatæble i midten. Den er bygget op på en glasopsats med oasis og herpå fyrregrene og buskbom fra haven, eaucalyptusgrene, tranebær, husløg, roser, kogler, tørret lotusblomster, julekugler med lys og så de lyserøde julestjerner.
På hver tallerken en lille eucalyptus- og fyrretræsgren bundet med at stykke pink bånd som faktisk er gavebånd fra Matas (genbrug fra en fødselsdagsgave). Så der er små Matas logoer på båndet – men det tror jeg ikke der var nogen der lagde mærke til 🙂
Bestikket er også genbrug – fundet for en del år siden i en lokal genbrugsbutik. Det er lavet af bronze med skaft af rosentræ. Det er lidt sart og kan selvfølgelig ikke komme i opvaskemaskinen, men det er meget smukt synes jeg.
Vi havde i øvrigt en skøn juleaften med familien. Håber også jeres jul har været god.
ENGLISH: Here is my Christmas table for Christmas Eve. This year in a pink version. Press “translate” in the top menu to read the text in English.
Utroligt flot Nina! Du faar altsaa mange gode ide’er – hvad mon den naeste bliver?
Vi havde ogsaa en god juleaften.
Rigtig godt Nytaar, haaber 2017 bringer lykke og godt helbred, samt mere fred i verden. Knus Kirsten
Tusind tak Kirsten. Jeg håber også 2017 bliver et godt år og ønsker jer et fantastisk nytår 🙂
Knus Nina
Åh, det er da så pænt! Og meget julet. Jeg brugte også CD julestjerner som bordpynt, men mine var hvide. – Din idé med de lyserøde er mere original 🙂
Tak Nana 🙂 Var også selv tilfreds med resultatet selvom det blev anderledes end jeg lige havde forventet. Rigtig godt nytår!
Knus Nina
Sikke et flot julebord! Smukt og rigtig meget julet! Ja, CD kan inspirere og give gode ideer – fedt, når man bygger videre på det! Indtil nu har jeg ikke brudt mig om de lyserøde julestjerner, men det har du lige ændret!
Mange tak – ja, det er fedt at være kreativ og få nye ideer. Knus Nina
Hvor ér det bare flot, elsker naturpynt fremfor nisser mv (:
– A
Tusind tak – jeg elsker også naturmaterialer mixet med genbrug 🙂
Knus Nina
Hold da op Nina hvor er det smukt. Næsten forårsagtigt, men alligevel med julestemning. Simpelthen den fineste blomsteropsætning også selvom jeg aldrig ville have troet at jeg ville have sagt det om en lyserød juledekoration! Elsker også bestikket. Det ville jeg også gerne vaske op i hånden hvis det var mit!
Rigtigt godt nytår til dig og dine. Jeg håber I får en dejlig aften og at den bliver starten på et forrygende år.
Mange tak Marina. Jeg håber også I får en rigtig god nytårsaften og ønsker jer alt det bedste for 2017 🙂
Knus Nina
Meget smukt julebord. Flot med tranebærrene på dugen, det strækker dekorationen og farven til hele bordet. Det bestik er da så fint, godt du passer på det.
Rigtig godt nytår.
Kærlig hilsen Anette
Tak Anette – håber også I får en skøn nytårsaften og kommer godt ind i det nye år.
Knus Nina