Alma havde jo fødselsdag fredags og jeg nåede hjem og fik bagt banankage til eftermiddagskaffen, mens fødselsdagsbarnet var ude og shoppe fødselsdaggave sammen med mormor.
Og bare fordi jeg godt kan lide at tage billeder kommer her opskriften på banankage fra Karoline’s køkken – igen (den findes også HER).
Ingredienser:
3 æg
170 g sukker (ca. 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 tsk bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
1-2 mosede bananer
100 g hakket chokolade
Sådan gør du:
Pisk en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker – det er vigtigt at den piskes ret længe, det er nemlig med til at gøre kagen svampet og let. Herefter røres mel og bagepulver sammen og det vendes i æggemassen sammen med det smeltede smør. Bananer moses og vendes i dejen til sidst sammen med lidt hakket chokolade.
Jeg har brugt en randform – men man kan også bruge en franskbrødsform (ca. 1 liter).
Kage bages midt i ovnen ca. 50 min i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) – men hold øje, bagetiden kan variere en del fra ovn til ovn.
Så er der serveret – og den smagte dejligt 🙂
TIP: Hvis du vil undgå at banankagen bliver klæg – så pisk æggemassen rigtig længe, brug en randform og sørg for den bliver bagt længe nok. Det virker i hvert fald for mig.
Jeg kom i øvrigt ikke af sted til Georg Jensen lagersalg i weekenden, men det var måske meget godt 🙂
ENGLISH: Here is the recipe for a banana cake – press “translate” in the top menu to read the text in English.