Tiden flyver af sted – nu med teenager…

brunch fødselsdag bernadotte kaffekande

Åhh – tiden flyver bare af sted – det er allerede en uge siden vi fejrede Magnus’ fødselsdag med brunch for familien.

Det er heller ikke til at forstå at jeg nu har en teenager i huset. Det er nok altid noget særligt når det er den første…

brunch fødselsdag morgenbrød

Første fødsel – første baby – første dagplejemor – første børnehave – første skole osv. jeg har været usikker mange gange undervejs – men heldigvis bliver man mere og mere sikker som tiden går – og det ser da også ud til at vi har gjort det meget godt 🙂

Magnus er i hvert fald en dejlig, rolig og fornuftig dreng – en fantastisk storebror og en god kammerat. Hvad mere kan man ønske sig?

ENGLISH: Last week my oldest boy turned thirteen – can you believe it? I now have a teenager in the house. I have been insecure many times – but luckily it seems we have done a good job. We have lovely boy – he is a fantastic big brother and a good friend. What more could you want?

Nina Jochumsen / Vangelyst

På udsalg hos Nordhjem.dk

udsalg nordhjem collage

Uhh – jeg kom til at gå lidt på udsalg hos nordhjem.dk den anden dag…

De har bare så mange fine ting – også en masse der ikke er på udsalg, men til absolut fornuftige priser!

Jeg har bestilt følgende:

  • et par vaser magen til dem på billedet bare i farven “chocolate”
  • fine kort til bare 0,75 kr. pr. stk.
  • store tasker som jeg vil bruge til sengetøj og lign. når vi skal til Fanø i sommerhus
  • det fineste håndlavede papir med forskellig prægning
  • en gammel metalbakke
  • tre flotte hyacintvaser i farven turkis (som jeg er ret vild med)

Så nu glæder jeg mig bare til at der kommer en lille pakke til mig 🙂

ENGLISH: The other day I made some shopping on the Danish webshop nordhjem.dk. I got some nice things on sale 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Godt Nytår! // Happy New Year

Godt nytår 2014 happy new year 2014

Så er vi allerede gået ind i et nyt år – hvor tiden dog flyver af sted!

Vi fejrede nytår sammen med nogle gode venner og en masse børn. Det var rigtig hyggeligt. Meget stille og roligt – men med masser af snak, pjat og grin 🙂

Værtinden stor for hovedretten og det andet hold venner havde den lækreste isdessert med. Jeg var kommet til at tilbyde at tage kransekage med til kl 24… Selvom jeg ALDRIG har lavet kransekage før! Skulle jeg måske lige have tænkt på noget før. Nå – men den smagte super godt… den så bare ikke særlig pæn ud! Den der glasur levede sit helt eget liv – og jeg blev mere og mere irriteret efterhånden, som jeg ikke kunne få det til at lykkedes 🙂 Nå – men skidt pyt, den smagte som sagt godt. Så må jeg jo bare lige øve mig til næste gang.

For mig er der sket en masse i 2013 – noget af det der har betydet mest er nok at jeg i foråret tabte mig ca. 10 kg efter jeg startede med at følge stenalderkost-principperne og dykke en del motion. Nu gælder det så om at holde ved… og det er ikke altid let! Jeg skal love for at man hurtig taber formen, hvis den ikke bliver holdt ved lige – og kiloene kan også hurtigt komme på, hvis jeg ikke tænker mig om.

Nytår 2013 nina

2013 var også året hvor jeg endelig fik mig taget sammen til at starte en blog – noget jeg har taget tilløb til i flere år – det er tidskrævende, men også sjovt og spændende. Samtidig synes jeg det er fedt at have en slags kombineret dagbog, kogebog, inspirationstavle og fotoalbum.

I 2013 fik jeg også mit første “rigtige” kamera – et spejlreflekskamera som jeg havde ønsket mig meeeget længe!

En af dagene tror jeg at jeg vil lave et lille tilbageblik på året der er gået – det er altid sjovt at se “gamle” billeder – nogle har man næsten allerede glemt.

Her er lidt flere billeder fra vores nytårsaften.

Nytår 2013 collage børn

Børnene hyggede sig både inden- og udenfor!

Nytår 2013 collage Ulrik

– og det gjorde vi voksne i øvrigt også!

Godt Nytår!!

ENGLISH: We celebrated our New Years Eve together with good friends and a lot of children. We all had a great time. For me 2013 was the year where I finally succeded in loosing weight after I started on Paleo diet and joined the gym… I also started the blog – something I have wanted for a long time. You can read the whole text in English – if you press “translate with google” in the top menu.

Happy New Year!!!

Nina Jochumsen / Vangelyst

Det sørme – det snart, december…

Adventskrans gammel vægt genbrug

Uha – lige som jeg troede jeg var i god tid med juleforberedelserne for en gangs skyld – er jeg alligevel blevet indhentet lidt. Men er det ikke altid sådan?

I løbet af en travl uge på arbejde – når jeg bare ikke ret meget andet end at lave mad og ordne unger når jeg kommer hjem – arbejde lidt igen og se lidt fjernsyn og gå i seng…

I dag har jeg dog alligevel nået en del når jeg tænker efter…

Jeg har sovet længe 🙂 – været på loppemarked, været på julemarked, gjort rent, hentet Karl i skoven til fødselsdag – hvor vi hyggede med varm kakao og gik en tur og samlede grene og gran, lavet juledekorationer med Alma da vi kom hjem. Lavet dejlig aftensmad og bagefter julehygget med Alma som har lavet juletegninger mens jeg har lavet to forskellige slags julestjerner foldet i papir. Det sidste var drengene ikke ligefrem interesseret i – de ville hellere spille computer og se film…

Pileflet kurv gran juledekoration

Min sidste nye pilefletkurv – dobbelt fransk sideflet med tilbageslag et par steder. Den er blevet meget god synes jeg – og kan bruges til lidt af hvert. Havde forestillet mig at den skulle bruges til rent vasketøj – men i dag kom den en tur med i skoven 🙂

Udekøkken juledekoration

Et udekøkken omdannet til juleværksted…

glas juledekoration

Alma juledekoration 2013

Alma i fuld gang med juledekorationen til kalenderlyset.

Juledekoration hvid 2013

Her er min juledekoration i hvid og naturfarver.

I morgen skal jeg have hentet noget af det jeg købte på loppemarkedet i dag – det kræver nemlig en trailer (ups!)…  det er vist ikke første gang det er sket, ha – ha!

ENGLISH: Today I have been busy making decorations for Christmas, I also went to a flee market and a Christmas market – you can read more if you press “translate with google” in the top menu.

Nina Jochumsen / Vangelyst

En søndag med masser af judo

DM i judo 2013

Det har været en stor dag, som vi har ventet længe på… Dagen hvor DM i judo skulle afholdes og Karl skulle deltage! I dag har vi derfor været i Ry ved Silkeborg det meste af dagen.

Hele familien blev pakket i bilen forholdsvis tidligt i morges (af en søndag at være) – og så kørte vi ellers af sted for at mødes med de andre kæmpere fra Tomoe judoklub i Kolding og deres familier…

Karl var ret nervøs men også spændt – og lørdag skulle formen da også lige pudses af sammen med farmand, hvor de sidste greb og kast blev øvet. Da klokken var omkring 22 – og han var på vej i seng – kom han i tanke om, at han absolut skulle klippes inden den store dag…. Så jeg måtte i gang med saksen!

Det begynder altså at være lidt svært for sådan en ufaglært frisør som mig at opfylde kravene til diverse moderne frisurer, der efterhånden bliver stillet når drengene skal klippes, men jeg klarede den da endnu engang og Karl var heldigvis tilfreds med klipningen – pyha 🙂

DM i judo 2013

I dag gik det også rigtig godt – han vandt guld ved DM i hans vægtklasse!! (i B-rækken). Det er lidt vildt… Jeg er sikker på min far ville have været pavestolt af ham, hvis han havde været her i dag. Han dyrkede selv judo i mange år og havde sort bælte. Desværre døde han af kræft i 2005, da Karl kun var lidt over et halvt år gammel… Vi snakker tit om ham og for nylig spurgte Karl selv min mor, om han ikke måtte se billederne af morfar, da han var ung og dyrkede judo. Selvom det er trist at han ikke er her mere tror jeg det er rigtig vigtigt at ens børn kender deres rødder og at man ikke er bange for at tale med dem om døden og dem som ikke er her mere.

Nu vil jeg glæde mig over min dejlige familie og Karls flotte resultat i dag – mens jeg ligger i sofaen og lader op til en ny travl uge.

ENGLISH: Today my son won at the Danish championship in judo – press “translate with google”  in the top menu to read more about our fantastic day 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Photoshoot og efterårshygge i naturen

Skovtur fotoshoot Nina

Hvor er det bare skønt at mærke den sidste sensommer sol og være tæt på naturen….

I går sent på eftermiddagen – efter jeg havde været først på shopping-bazar i Kolding – en tur på café med en god veninde – og senere på arbejde i haven – gik Alma og jeg en god lang tur langs marker og skovbryn for at lede efter grene og bær, vi kunne bruge til en efterårsdekoration.

Det endte med at blive et helt fotoshoot – med Alma (på 5 år) som fotograf!! – det meste af tiden… Ved ikke om jeg har lidt dårlig indflydelse på hende mht. at fotografere 🙂

Men det var skønt. Sjovt. Hyggeligt. Og vi fik samlet en masse, som vi skal prøve at lave noget ud af senere i dag.

Alma walk photoshoot collage

Alma walk photoshoot collage

 

Alma walk photoshoot collage

Alma walk photoshoot collage

I dag er det koldt og det regner… Så nu hygger vi indendøre. Det er det dejlige ved efteråret!

Nina Jochumsen / Vangelyst