Endnu en smuk morgen… iPhone shot#2

The sun is up morning quote

I forgårs var det endnu en fantastisk morgen. En smuk morgen i naturen med min iPhone og heste, sol, dug og vådt græs.

Til alle jer smukke mennesker –  håber I får en rigtig god dag!

Her er lidt flere smukke billeder 🙂

Morning dew spider web by vangelyst

 

weeds are flowers too morning quote vangelyst

Misty morning iphone horse

Morning cuttle horse iphone shot

En morgen-krammer 🙂

Foggy morning horse iphone

Hvis nogen undrer sig over den sidste del i overskriften “iPhone shot#2” – så er det fordi jeg ikke kan finde ud af at lave dagens outfit, som så mange andre bloggere gør – selvom jeg synes det er meget inspirerende. I stedet bliver mine til dagens iPhone shots – eller ugens. Det bestemmer vejret. Her er det første iPhone shot #1

Apple logo horse iphone

Og så lige et sidste billede. Af min nye apple spejlmærket (ikke brændemærket) hest. Kan du se det?? THE APPLE HORSE 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Naboer, sammenhold og god mad

Nabo sammenhold

Man kan vælge sine venner, men man kan ikke vælge sine naboer. Hvis man er heldig, han man gode naboer.

Det har vi.

En nabo er en person man bor tæt på – men når man bor på landet får begrebet “tæt på” en lidt anden betydning. Nogle af vores naboer bor flere kilometer væk… Alligevel hjælper vi hinanden, holder øje med hinanden og så mødes vi alle sammen en gang om året.

Nabo fest

Og det gjorde vi også i år – i lørdags.

Det var en fantastisk hyggelig dag i de dejligste omgivelser hos Jytte og Bernd. Alle naboer var samlet ved et langbord i stuen, hvor hyggen hurtigt bredte sig mens naboerne talte på kryds og tværs over bordet. Hvor man hurtigt talte mere med sidemanden end med den man kom med.

Børn der hygger sig

Børnene legede på et af værelserne bagerst i huset – vi hørte dem stort set ikke.

De kom en gang imellem efter lidt mad.

Mad buffet

Apropos mad. Så er det en vigtig del af vores årlige nabofest. Man siger at måltidet er en social begivenhed. Det er det.

Alle medbringer hver en ret (eller flere) til fælles frokostbord. Og inden man ser sig om har man en fantastisk buffet med alt lige fra de traditionelle danske retter som sild, frikadeller og kartoffelsalat til stenalderbrød, spansk bønnesalat og vitello tonnato.

Sunde kanelsnegle

Mit bidrag bestod af tre forskellige tærter, sommersalat med perlebyg og blåbær samt de sunde kanelsnegle. Jeg havde lavet kanelsneglene hjemmefra og lagt dem på bageplader, så de bare skulle i ovnen inden kaffen – for nogen var det noget nær dagens højdepunkt 🙂

Det gode måltid danner stadig rammen om sociale sammenkomster med gamle venner og nye bekendtskaber – med naboer.

Tak for en dejlig dag!

Nina

Fødselsdag og varm rødbedesuppe

I går var det Karls fødselsdag – 9 år!! Hvor bliver tiden dog af? Synes ikke det er længe siden han var en lille tyk baby 🙂

karl-alma-fødselsdag2

Vi startede dagen med morgenmad og gaver – altså efter han havde været oppe og vække mig… Alle tre unger var nemlig allerede oppe og Ulrik havde hejst flaget inden han tog på arbejde – så det var kun mig de ventede på (total B-menneske). Men vi nåede at sidde og hygge med morgenmad og gaver inden det var tid til at komme af sted til skolebussen.

Normalt plejer børnene at få lov til at bestemme hvad de vil have til aftensmad når de har fødselsdag, men der havde vi ikke lige fået koordineret – faktisk havde jeg heller ikke fået handlet – så menuen kom til at stå på rødbedesuppe.

fødselsdag_collage

Jeg havde frygtet fødselsdagsbarnet ville brokke sig – men det gjorde han slet ikke. Begge drenge spiste faktisk med velbehag. Kun den mindste har endnu ikke helt fået smag for suppe….

rødbedesuppe

Opskriften blev til lidt ud fra hvad jeg havde i køleskabet – men suppen var vild god!

600 g rødbeder
4 stængler bladselleri med blade
100 g frisk spinat
1 løg
lidt frisk timian
2 tsk hvidløg
2 boullionterninger
2 l vand

Det er meget enkelt at lave – rødbeder skrælles og skæres i mindre stykker. Det hele hældes i en suppegryde og koges til rødbederne er møre. Så blendes det med en stavblender. Min er gået i stykker så det måtte en tur i Kitchen Aid blenderen, men det gik fint.

Som tilbehør fik vi friskbagte madboller og lidt stegt bacon i tern.

Til aften kom mormor og fik en kop kaffe – og hun inviterede Karl med ud og købe fødselsdagsgave i dag. Det sagde han jo ikke nej til! Så ind til videre har han vist haft en fantastisk fødselsdag og fået alt hvad han har ønsket sig og lidt mere til 🙂

Nina

Hovedet på bloggen…

– og her har i mig så – Vangelyst eller bare kald mig Nina 😉

Hovedet på bloggen…

Det er jo mit første blogindlæg… og det har været meget længe undervejs – altså det her blogging.

Jeg har nemlig rigtig længe haft lyst til at lave en blog – men hvordan gør man lige det??

Ja – det har jeg brugt en del tid på at finde ud af og vil skrive lidt om processen senere…  – men nu er jeg i gang og glæder mig til at se hvad det udvikler sig til!