Aronia smoothie

Aronia surbær opskrift smoothie - www.vangelyst.dk

I dag har jeg lavet en lækker smoothie med Aronia og andre gode sager. Efter køkken ombygning i over 2 måneder, begynder jeg virkelig at trænge til flere grøntsager og lidt sundere mad….

Heldigvis kommer vores køkken i morgen tirsdag – og så kan vi se frem til at kunne lave en masse lækker mad i de nye omgivelser.

Aronia- moothie - www.vangelyst.dk

Aronia har mange sunde egenskaber og kaldes ofte “Verdens stærkeste antioxidant”!

Du kan læse mere om Aronia’s sunde egenskaber HER.

Sammenlignet med blåbær har Aronia 3 gange så mange antioxidanter, det styrker kroppens immunsystem og dæmper aldringsprocessen – what’s not to like? Nå ja – det skulle da lige være smagen, som godt kunne være bedre.

Derfor er en smoothie også helt perfekt – man får de sunde bær sammen med andre sunde grøntsager og frugter – og det smager dejligt.

Opskrift med aronia - www.vangelyst.dk

Ingredienser:

1 stor håndfund friske (eller frosne) Aronia
1 stk. squash (5-6 cm tyk skive)
1/2 avokado
5-6 frosne jordbær
1 spsk solsikkekerner
1 råt æg

Alle ingredienser blendes og tilsættes evt. lidt vand. Denne portion giver to gode glas Aronia smoothie.

ENGLISH: Here is inspiration for an Aronia smoothie. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Fyldte squash

Fyldte squash - www.vangelyst.dk

Squash fra køkkenhaven - www.vangelyst.dk

Jeg har ret mange store squash i køkkenhaven, så til aften havde jeg besluttet mig for at lave grønt til maden kun med egne grøntsager.

Det blev til fyldte squash med revne gulerødder, løg og friske krydderurter – toppet med ost (som jeg dog alligevel ikke har i haven) .

Fyldte squash med gulerødder - www.vangelyst.dk

Det er ret simpelt at lave og en opskrift er næster overflødig, men jeg lægger den alligevel på bloggen, så jeg altid kan finde den. Måske kan den også inspirere andre, der mangler en idé til tilberedning af squash…

Ingredienser:

2 squash
3-4 gulerødder
2 løg
friske krydderurter
olie
revet ost

Squash halveres og udhules (kerner og grøntsagskød gemmes evt. til en smoothie). Gulerødder og løg rives og krydderurterne hakkes – det hele blandes sammen og lægges ned i de halve squash. Til sidst hældes lidt olie over og de drysses med salt og revet ost.

Opskrift på fyldte squash - www.vangelyst.dk

Sæt dem i ovnen i ca. 20-30 minutter ved 175 grader – men hold lidt øje, måske skal de ikke have lige så lang tid i din ovn.

ENGLISH: Today I have made stuffed squash with grated carrots and onions – all homegrown.

Opskrift på hyldeblomstsnaps

CUBA Pure vodka hyldeblomst snaps - www.vangelyst.dk

Jeg har sat over til hyldeblomstsnaps – eller måske bliver det nærmere likør. Jeg har nemlig sødet end del, da jeg ikke bryder mig om at den er alt for skarp.

Under alle omstændigheder dufter den allerede fantastisk – parfumeret, syrlig og sød på samme tid.

Hyldeblomst snaps ingredienser - www.vangelyst.dk

Det er lidt specielt at vi kan samle hyldeblomster her midt i juli måned – normalt plejer det at være i midten af juni hyldeblomsterne er klar, men her hvor jeg bor kan man faktisk stadig nå det.

Hjemmelavet snaps likør hyldeblomster - www.vangelyst.dk

Her kommer opskriften på min version af hyldeblomst snaps.

Ingredienser:

15-20 hyldeblomstskærme
200 g sukker
1 spsk honning
1/2 citron
70 cl. Cuba Pure Vodka (eller anden ren vodka)

Alle stænglerne på hyldeblomsterne fjernes, så der er så lidt af det grønne som muligt tilbage. Jeg skyller ikke blomsterne for at bevare mest muligt af smagen – men sørg for at ryste blomsterskærmene let – og se efter at der ikke sidder insekter i dem.

Hæld sukker, hyldeblomster og en halv citron skåret i 1/4 skiver i et glas. Tilsæt en flaske vodka og honning. Rør rundt nogle gange om dagen den første dag til sukker og honning er opløst.

Hyldeblomst snaps - www.vangelyst.dk

Hyldeblomst snaps med citron - www.vangelyst.dk

Jeg lader blandingen stå og trække i ca. en uge – hvorefter saften skal filtreres gennem et klæde i en si. Så er snapsen klar til at drikke!

Jeg vil også prøve at bruge noget af snapsen til at lave en likør af ved at tilsætte rødvin. Det er godt nok lidt omvendt rækkefølge – men mon ikke det kan lade sig gøre alligevel. Se opskriften på Brombærlikør.

Sour Mojito – lækker sommer cocktail

Små Sure Jordbær Sour Mojito cocktail opskrift - www.vangelyst.dk

Små Sure Jordbær – det er da kun sådan noget de helt unge drikker tænker du måske! Men der tager du fejl! Små Sure smager også fantastisk i drinks og cocktails 🙂

Nu er det endelig ved at blive sommer og med det gode vejr kommer hyggelige aftener på terrassen, grill-party og ferie ikke at forglemme – og så er en forfriskende sommer drink da lige hvad man har brug for.

Små Sure Sour Mojito ingredienser - www.vangelyst.dk

Til en Sour Mojito skal du bruge følgende:

Små Sure Jordbær (eller en af de andre varianter i serien: Fersken, Cola eller Æble)
Danskvand
Citron (øko/usprøjtet)
Rørsukker
Mynte
Jordbær
Isterninger

Sour Mojito rørsukker citron mynte - www.vangelyst.dk

Citronskiver, sukker og mynteblade moses og hældes i et glas med isterninger. Fyld op med 4 cl. Små Sure Jordbær og 2-4 cl. danskvand.

Små Sure drink opskrift - www.vangelyst.dk

Også perfekt som velkomstdrink!

Små Sure jodbær - www.vangelysr.dk

Uhmm – nu kan sommeren bare komme an 🙂

Flere opskrifter og info kan findes HER og HER.

ENGLISH: Here is the recipe for a refreshing summer drink. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Banankage og fødselsdag

Opskrift på svampet banankage - www.vangelyst.dk

Alma havde jo fødselsdag  fredags og jeg nåede hjem og fik bagt banankage til eftermiddagskaffen, mens fødselsdagsbarnet var ude og shoppe fødselsdaggave sammen med mormor.

Karolines Koekken banankage - www.vangelyst.dk

Og bare fordi jeg godt kan lide at tage billeder kommer her opskriften på banankage fra Karoline’s køkken – igen (den findes også HER).

Ingredienser:

3 æg
170 g sukker (ca. 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 tsk bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
1-2 mosede bananer
100 g hakket chokolade

Sådan gør du:

Pisk en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker – det er vigtigt at den piskes ret længe, det er nemlig med til at gøre kagen svampet og let. Herefter røres mel og bagepulver sammen og det vendes i æggemassen sammen med det smeltede smør. Bananer moses og vendes i dejen til sidst sammen med lidt hakket chokolade.

Banankage - www.vangelyst.dk

Jeg har brugt en randform – men man kan også bruge en franskbrødsform (ca. 1 liter).

Kage bages midt i ovnen ca. 50 min i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) – men hold øje, bagetiden kan variere en del fra ovn til ovn.

Opskrift på Karolines banankage - www.vangelyst.dk

Så er der serveret – og den smagte dejligt 🙂

TIP: Hvis du vil undgå at banankagen bliver klæg – så pisk æggemassen rigtig længe, brug en randform og sørg for den bliver bagt længe nok. Det virker i hvert fald for mig.

Georg Jensen viskstykke lagersalg - www.vangelyst.dk

Jeg kom i øvrigt ikke af sted til Georg Jensen lagersalg i weekenden, men det var måske meget godt 🙂

ENGLISH: Here is the recipe for a banana cake – press “translate” in the top menu to read the text in English.

Opskrift på lækre fiskefrikadeller

Hjemmelavede fiskefrikadeller - www.vangelyst.dk

Vi har næsten fået fryseren fyldt op med torsk af min flinke svigerfar. Det er jo dejligt – men man kan også godt blive lidt træt af dampet, bagt eller stegt torsk.

Derfor bruger jeg nogen gange kødet til fiskefrikadeller – og det er rigtig lækkert!

Fiskefrikadeller af torsk - www.vangelyst.dk

Opskrift på hjemmelavede fiskefrikadeller:

ca. 1 kg hakket torsk
2 æg
2 spsk. mel
2 spsk. rasp
2 spsk. havregryn
2 dl. fløde (eller mælk)
1 revet løg
salt og peber

Jeg plejer at tage 2 hele torsk op af fryseren dagen før, så de kan nå at tø helt op. Herefter befrier jeg kødet for ben og hakker det i min Kitchen Aid køkkenmaskine (røremaskine) – men man kan også sagtens hakke kødet fint med en kniv eller i en blender med lidt væske.

Det hele blandes sammen og herefter skal farsen lige stå og hvile lidt i køleskabet. Så er det ellers mare i gang med at lave en masse fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller til frokost - www.vangelyst.dk

Dem der er til overs kommer som regel med på madpakken næste dag og ellers fryser jeg dem så der er lidt lækkert til frokost i weekenden 🙂

Hvis du hellere vil lave paleo udgaven og undgå mel og fløde kan du bare bruge torsk eller anden lys fisk i opskriften HER.

ENGLISH: here is my recipe for fish cakes. Press “translate” in the top menu to read the text in English.