Nem sommerhuskage med rabarber / pund-til-pund kage

rabarberkage pund til pund kage

Når vi er hjemme er det sjældent jeg bager, men når vi er i sommerhus er der tid til det og så hygger vi tit med hjemmebagt kage.

Men når vi er i sommerhus er det sjældent jeg har så mange ingredienser at gøre godt med – derfor er dette næsten blevet en slags sommerhuskage, som nemt kan varieres og laves med både rabarber, bær, ferskner – eller hvad man nu lige kan få fat på af bær og frugter.

rabarberkage sommerhuskage

Jeg kan vist lige så godt sige med det samme at det ikke er nogen sund kage og den har ikke noget med paleo at gøre – overhovedet… men det skal der også være plads til ind imellem.

Opskrift på pund-til-pund kage med rabarber:

Grundprincippet i en pund-til pund er at man tager et pund af hver ingrediens – hvis du gør det passer det ca. til en hel bradepande. Jeg bruger dog lidt mindre og så passer det til en mindre bradepande eller springform.

4 æg (ca. 250 g)
250 g blødt margarine
250 g hvedemel
250 g sukker
250 g rabarber
Drys ca. 2 spsk. perlesukker eller alm. sukker

Margarine og sukker røres sammen – tilsæt herefter 1 æg af gangen. Sigt melet i og rør det sammen. Dejen fordeles i en lille bradepande beklædt med bagepapir.

Rabarber rengøres og skæres i små stykker. Tryk dem forsigtigt ned i dejen og drys lidt sukker hen over. Kagen bages i ovnen i ca. 25 min. ved 200 grader.

rabarberkage pund til pund kage

Så har man en skøn og nem sommerhuskage, som smager dejligt med lidt frisk creme fraiche til. I stedet for rabarber kan man som sagt sagtens bruge andre bær eller frugter.

ENGLISH: Easy cake I often bake in the summerhouse where I don’t have so many ingredients available – but still with this recipe you can make a delicious cake. Press translate in the top menu to see the recipe in English.

Fødselsdag og hindbærroulade

hindbærrulade opskrift vangelyst

Jeg havde fødselsdag i sidste uge – og i går blev jeg fejret af familien. Vi var ikke så mange men det var rigtig hyggeligt! I sidste sekund – eller sådan ca. 20 min. før gæsterne skulle komme, besluttede jeg mig lige for at lave en hindbærroulade med nogle af alle de hindbær jeg havde plukket i haven i lørdags. Ved godt det nok havde været smartere, hvis jeg havde planlagt det lidt bedre – men det var lige en idé der kom til mig at vi skulle sidde i havehuset senere og nyde en kop kaffe og et stykke hindbærroulade 🙂

friske hindbær www.vangelyst.dk

Det er første gang jeg har haft så mange hindbær at jeg lige frem kan plukke hele skålfulde af dem – og det er endda på trods af at de blev flyttet i efteråret. I flere år har de nemlig stået inde i haven ved siden af vores bålsted – men det har både været for tørt og der har været for lidt sol. Utroligt så stor forskel der er – og næste år kunne jeg endda forestille mig at der kommer endnu flere bær når planterne får bedre fat og vokser godt til på deres nye plads.

Friske hindbær og jordbær vangelyst.dk

Allerede inden vi begyndte at spise var oldemor og Alma gået i køkkenhaven for at plukke de sidste jordbær og hindbær. Jeg tror rigtig de hyggede sig.

rose i gammel mælkeflaske

En af mine kollegaer gav mig denne smukke rose – og den har stået helt siden i tirsdags! Den er bare så smuk… Den gamle mælkeflaske som den står i fandt jeg på genbrugsjagt i lørdags sammen med min mor til bare 5 kr.

alma fødselsdag i havehuset vangelyst

Alma fortalte om rokketænder og viste den manglende fortand.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

Efter morgenmaden gik vi ud i havehuset og fik mere kaffe og den føromtalte hindbærroulade. Den smagte rigtig godt!

Opskrift på hindbærroulade

Bund:
250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
50 g hakkede mandler

Fyld:
400 g rå hindbær med lidt sukker (eller hindbærmarmelade)
1/4 l. piskefløde

Æg og sukker piskes til en tyk, let skum og mel, bagepulver og vanillesukker vendes forsigtigt i. Dejen bredes ud på en bageplade – så den fylder næsten hele pladen. Til sidst fordeles de hakkede mandler over dejen, som bages i ovnen ved 225 grader i ca. 8-10 min. Når den er færdig vendes den ud på et bord drysset med sukker. Bagepapiret skal stryges af med koldt vand med det samme – lag bagepapiret ligger over bunden til den er afkølet. Hindbærmassen fordeles ud over bunden – den kan godt virke meget tynd og lidt af væsken kan evt. hældes fra – alternativt kan man også koge den op – men så skal man lige vente til den er afkølet inden den stryges på bunden. Til sidst skal flødeskum ud over hindbærmosen og så er den klar til at blive rullet sammen. den har godt af at stå og trække lidt inden den kan spises.

hindbærrulade opskrift vangelyst.dk

ENGLISH: last week it was my birthday – we celebrated it for the family yesterday – and I had made a raspberry roulade with fresh raspberries from the garden. Press translate in the top menu to read the text and recipe in English.

Hyldeblomstsaft med honning, lime og ingefær

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Jeg nåede det lige og er nu i gang med at lave hyldeblomstsaft – en lidt alternativ en af slagsen. Jeg blev nemlig inspireret af min kusine og brugte hendes opskrift, som du kan se HER – dog med lidt justeringer.

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Jeg har nemlig skiftet en del af sukkeret ud med honning og i stedet for citronmelisse har jeg brugt mynte… meget spændt på om det bliver godt!

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

TIP: Hvis du har hyldeblomster til overs eller bare ikke kan nå at bruge dem kan du fryse hyldeblomstskærmene og bruge dem senere – f.eks. til jordbærmarmelade med hyldeblomster 🙂

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Der går altså lige et par dage endnu inden jeg kan sige om dette eksperiment bliver godt. Men forhåbentlig vil det smage skønt og så deler jeg selvfølgelig opskriften med jer!

ENGLISH: I am making elderflower lemonade right now – a bit alternative version with less sugar and then I have added honey instead – together with ginger and mint leaves. I am excited to see if it will be good. 

Nina Jochumsen / Vangelyst

Verdens nemmeste dessert – smuldredejstærte med bær

tærte med bær og smuldredej_01

I weekenden var vi jo til nabo-hygge og jeg skulle have en kage med til dessert/kaffe.

Det blev som så mange gange før til en smuldredejstærte – eller bær med smuldredej… Det er virkelig den nemmeste kage at lave og samtidig smager det så lækkert!

tærte med rabarber

tærte med rabarber

Jeg høstede mine første rabarber fra haven til tærten – ikke mange – men nok til at give et syrligt modspil sammen med lidt stikkelsbær til de søde hindbær, blåbær og solbær.

tærte med stikkelsbær

Fordelen ved denne kage er også at man kan forberede den i god tid og alligevel bage den lige inden den skal på bordet – den smager jo bedst lun 🙂

Jeg havde lavet dejen aftenen i forvejen og om formiddagen tog jeg bær op af fryseren og blandede med friske rabarber, vanille og sukker.

En halv inden vi skulle have dessert og kaffe blev smuldredejen lige fordelt over bærblandingen og så i ovnen i en halv times tid.

Af samme grund har jeg faktisk heller ikke nogen billeder af selve tærten – for det glemte jeg jo alt om, da vi stod ovre hos naboen.

Opskrift på smuldredej (den lette udgave som man altid kan huske):

50 g sukker
50 g margarine
50 g mel

Man kan sagtens bruge lidt mindre sukker og evt. tilsætte lidt havregryn, eller hakkede nødder.

Til en tærte skal man bruge ca. 600-700 ml. bær – eller så bunden af tærteformen er dækket med et ca. 2 cm lag af bær. Jeg plejer at bruge et par skefulde syltesukker så bær-massen gelerer lidt, men alm. sukker kan også bruges og evt. tilsat lidt Maizena + vanille pulver.

Dejen smuldres med fingrene ud over bærene – og så skal hele herligheden i ovnen en halv times tid – eller til dejen er gylden. Nydes med creme fraiche – uhmm 🙂

tærte med bær og smuldredej

Denne tærte er perfekt hele sommeren, hvor man kan variere med friske bær fra haven, en lille vejbod eller supermarkedet.

ENGLISH: last weekend I made the world’s easiest and most delicious pie. Press TRANSLATE to read the recipe in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Fredags forkælelse med Dooley’s White Chocolate…

Dooleys winter chocolate white drinks

Uhmm – det er altså lækkerier! Dooley’s White Chocolate. En dejlig cremet likør lavet på ægte hollandsk fløde tilsat vodka og hvid chokolade med et strejf af skovbær.

En helt ny variant af den originale Dooley’s Cream. Den smager fantastisk! Kan drikkes ren med lidt knust is eller frosne bær.

Fedtindholdet er noget lavere end andre cream likører – fantastisk ik’?! Vi kan godt blive enige om at alkohol ikke er sundt – men med et alkoholindhold på 15% og lavt fedtindhold går det ikke så galt.

Dooles white chocolate liqueur

I går havde jeg besøg af min søster og min mor og mens vi hyggede os med madlavning fik vi en lille “drink” i anledning af at det var fredag og fordi vi fejrede at jeg nu har en teenager i huset! Hvad sker der i øvrigt lige for det!? OMG kan selv huske da jeg blev 13 år – det var sgu da stort og ens forældre var mega gamle… Det er jeg jo slet ikke! Ikke hvis du spørger mig i hvert fald – men det er muligt mine børn mener noget andet 🙂

Vi har ellers prøvet at bilde dem ind at vi kun bliver 28 år hver gang vi har fødselsdag – ha ha.

I morgen kommer hele familien til brunch – det bliver hyggeligt.

ENGLISH: A little friday treat – Dooley’s White Chocolate, uhmm it tastes nice!! The occation was that I had a visit from my mom and sister because we now have a teenager in the house! That’s crazy! I can’t believe he is already so old – I have not got much older myself 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst