Grøn vitamin booster – grøntsagsjuice

grøn vitamin juice - vangelyst.dk

Åhh – endelig weekend! Egentlig ikke fordi ugen har føltes så lang – men alt det sne gør alligevel det hele lidt mere besværligt… Hestene går stadig ude om natten – så det kræver noget ekstra foder flere gange om dagen når det er så koldt og frisk vand hele tiden, da det fryser til.

Jeg har startet dagen med en gang puls-træning og bagefter en æggekage med spinat og tomat og et glas grøntsagsjuice.

Grønne grønstager er nemlig vildt sunde – jo grønnere jo bedre 🙂 Jeg har brugt brocoli (stokken), spinat, hvidkål, ingefær, æble og til sidst lidt olie i juicen.

grøn vitamin juice æggekage - www.vangelyst.dk

grøn vitamin juice valnødder - www.vangelyst.dk

omelet spinat tomat www.vangelyst.dk

Omelet eller æggekage får jeg tit til morgenmad – jeg har skrevet om det her og her. Det er nemt at lave og mætter godt samtidig med at det passer perfekt til stenalderkost / paleo.

Resten af dagen skal vist gå med oprydning og rengøring – utroligt så beskidt det bliver i løbet af en uge, hvor man ikke når ret meget af den slags. I morgen skal Karl til judostævne i Galten – håber han klarer det lige så godt som han plejer 🙂

ENGLISH: Today I made omelet and a green vitamin booster for breakfast after I came home from workout. I have used brocoli, spinach, white cabbage, ginger, apple and finally a little oil in the juice.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Opskrift på stenalderbrød med hørfrø

hørfrø stenalderbrød opskrift

I dag har jeg lavet en hjemmelavet paleo leverpostej i en lidt anden version end denne (opskrift kommer) og så har jeg lavet en ny udgave af stenalderbrød – med hørfrø.

Det blev supergodt!! Meget bedre end jeg lige havde forventet. Let og svampet…

hørfrø stenalderbrød fedtstoffer

Og så er hørfrø ret sunde – de har et højt indehold af Omega 3 fedtsyrer, som er kendt for at have en beskyttende effekt over for hjertekarsygdomme, kredsløbet, immunforsvaret og betændelsessygdomme i kroppen.

Hvis man vil have den størst muligt effekt af fedtsyrerne, skal man kværne hørfrøene – jeg bruger denne kaffemølle fra KRUPS. Det bedste er at spise dem inden for kort tid efter de er kværnet f.eks. som drys på morgenmaden. Når man bruger dem til bagning går noget af effekten fra fedtsyrerne tabt – men det er stadig sundt.

Man skal dok ikke spise alt for mange hørfrø, da de indeholder noget der hedder Cadmium – meeen man skal altså spise et kilo hørfrø om ugen for at nå grænseværdierne!

Desuden har jeg læst at hørfrø også er godt hvis man vil tabe sig – fordi hørfrø ’binder’ fedt, hvilket betyder, at kroppen ikke optager alt fedtet og energien fra hørfrøholdig mad. Du kan læse mere i artiklen fra iform her.

hørfrø stenalderbrød opskrift

Opskrift på stenalderbrød med hørfrø og græskarkerner:

275 g kværnede hørfrø
6 spsk. græskarkerner
2 spsk. loppefrøskaller
lidt salt
1 tsk. bagepulver
240 g æggehvide (en flaske)
1 æg
1 dl. mandelolie – eller anden god olie

Først males hørfrøene på kaffekværnen – hvis du ikke har sådan en kan du prøve at bruge en blender. Æggehvide og æg piskes sammen og derefter blandes resten af ingredienserne i.

Det hele hældes i en brødform med bagepapir indvendigt. Hvis formen er for stor, plejer jeg at lægge noget sølvpapir i den ene ende.

Stenalderbrødet bages i ovnen i ca. en time ved 160 grader.

hørfrø stenalderbrød opskrift paleo leverpostej

Lad brødet afkøle på en rist inden du skærer i det – men så er det også klar til at spise. Uhmm – det er altså godt!

ENGLISH: Today I made a new version of the peleo bread – I uset linseed and pumpkin seeds. It was so delicious – light and soft. Press “translate with google” in the top menu to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Grønkålschips – paleo snack

Grønkålschips - www.vangelyst.dk

Den anden dag købte jeg en pose grønkål – jeg har nemlig aldrig prøvet at lave grønkålschips… og det skal jeg da love for er en fejl!

Faktisk kan jeg lige nu se hvordan de bliver “hapset” fra bagepladen inden jeg overhovedet har fået de sidste grønkålschips hældt i en skål – og det er ikke engang mig der spiser dem 🙂

Opskrift paleo grønkålschips med sesam vangelyst

Det er super nemt at lave grønkålschips! Det eneste du skal bruge er:

  • Frisk grønkål
  • Olivenolie
  • Sesamfrø (kan udelades)
  • lidt salt

Grønkålsblade rengøres og det grove stykke i midten fjernes. Dup bladene tørre med et viskestykke eller brug en salatslynge. Bladene rives i lidt mindre stykker og hældes i en skål sammen med lidt olivenolie og det hele vendes godt sammen – det allerbedste er faktisk at massere olien ind i bladene med hænderne.

Bladene lægges på en bageplade og drysses med list salt og sesamfrø og bages i ovnen på ca. 90 grader i 20 min. – eller til de er sprøde.

Opskrift paleo grønkålschips ingredienser vangelyst

Både Ulrik og ungerne har som sagt også spist godt af mine grønkålschips – fedt at børnene også ville smage og endda tog flere gange. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dem!

ENGLISH: Today I made green kale chips! It’s very easy – all you need is some fresh green kale, olive oil, sesame seeds and a little salt. Press “translate with google” in the top menu and se how you do.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Nem paleo forret – carpaccio med grønne asparges

paleo forret carpaccio oksefilet asparges pesto

Carpaccio med grønne asparges er nok noget nær den nemmeste forret man kan lave – men det er netop noget af det jeg går meget ind for – det skal være nemt og lækkert!

Så står du lige og mangler inspiration til en forret kan jeg varmt anbefale carpaccio med grønne asparges og pesto som forret – det passer perfekt til paleo og stenalderkost.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges tallerken

Det skal du bruge:

1 pk. Carpaccio (jeg brugte Skare Carpaccio, fordi det skulle være enkelt og nemt, men gå evt. til slagteren og få kalvekød af inderfilet helt tyndt skåret)
1 bundt friske grønne asparges
2 spsk. pesto
1 spsk. olivenolie

De grønne asparges kommes i kogende vand i 2-3 min. og afkøles. Herefter rulles de ind i carpaccio kødet. Det hele anrettes på en tallerken og pyntes med pesto og olie.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges

Jeg kunne ikke lade være med at drysse osten over, som var med i pakken – selvom det ikke hører til stenalderkost, men det kan man jo selv bestemme 🙂

ENGLISH: Here is some inspiration for a really easy starter – carpaccio with green asparagus. It fits the paleo diet perfect and is very delicious.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo stenalderpizza / rootza

paleo stenalderpizza rootza

I dag har vi fået den lækreste stenalderpizza til aftensmad – århh den var go’.

Jeg havde ellers lavet “almindelig” mad til resten af familien, men alle smagte stanalderpizzaen og godkendte – så det er ikke sidste gang den bliver lavet.

Jeg fandt inspiration til pizzaen på madbanditten.dk – der er rigtig mange gode LCHF opskrifter og mange af dem kan også bruges til paleo og stenalderkost.

paleo stenalderpizza rootza

Opskrift

Ingredienser til pizzabund:
500 g knoldselleri
50 g revet parmesan eller hård ost (ikke paleo – kan udelades)
2 æg
2 spsk loppefrøskaller
2 spsk oregano

Topping til pizza:
1 stor rød peber
10 grønne asparges
Olivenolie
Oregano
Lidt revet ost
Tomatsovs eller puré (jeg blendede to tomater med lidt kogende vand)
Kalkunbacon (eller alm. bacon)

Fremgangsmåde:
Knoldselleriet rives først på et alm. rivejern – bagefter blendes det sammen med de øvrige ingredienser til pizzabunden. Tilsæt evt. en lille smule vand, hvis det ikke vil gå ned i blenderen. Dejen hældes ud på en bageplade med bagepapir og trykkes lidt ud med en ske. Til sidst kan du lægge et stykke bagepapir over og rulle det helt ud.

Pizzabunden bages ved 220 grader i ca. 15 minutter – den skal have farve og være brun i kanten.

Mens pizzabunden er i ovnen ordnes peberfrugt og asparges – de skal pensles i lidt olie og steges på en grillpande. Begge dele fordeles på pizzabunden når den er færdig sammen med kalkunbacon og lidt revet ost på toppen.

Til slut skal stenalderpizzaen lige en tur i ovnen igen i 5-10 minutter og er herefter klar til servering. Glæd dig!! Pynt evt. med lidt frisk oregano eller basilikum.

Hvis jeg skulle lave til os alle 5 – ville jeg nok lave dobbelt portion. Heldigvis var der et lille stykke tilbage, som jeg skal have med på madpakken i morgen 🙂

ENGLISH: Today i made paleo pizza – it was so delicious – even my husband and kids liked it. Press “translate with google” in the top menu to see the recipe in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Pep din omelet op! – og snup et aronia-shot..

paleo omelet granatæble skinke

Synes du nogen gange en omelet til morgenmad bliver lidt for kedelig? – så pep den lidt op 🙂

Jeg synes selv at æg er noget af det der passer mig rigtig godt at spise til morgenmad – og hvis man har travlt er en omelet er trods alt lidt lettere at lave end f.eks. paleo pandekager… meeen nogen gange bliver det også lidt for meget det samme – og måske har du det lige sådan?

paleo omelet

Heldigvis kan man “peppe” en omelet op på utallige måder – kig i køleskabet og se hvad du evt. har af rester der kan bruges. Jeg kunne f.eks. finde på følgende kombination:

  • 2 æg
  • 4 spsk vand
  • rucula salat
  • skinke i strimler
  • lidt granatæblekerner
  • 5-7 hakkede mandler

Æg, vand, salat og skinke piskes sammen og hældes ud på en pande, hvor det steges som en omelet. Til sidst pynter du med lidt granatæblekerner og hakkede mandler.

Man kunne også bruge lidt kylling fra aftensmaden, squash, champignon, revet gulerødder – eller hvad man nu lige kan trylle frem fra køleskabet.

Det vigtigste er at man får lavet noget der smager lidt anderledes end man er vant til så man ikke kører surt i det og kommer ud af de gode og sunde vaner.

paleo omelet granatæble aronia shot

Så kunne man jo lige snuppe et lille aronia shot til – den er faktisk blevet lidt mildere efter at have stået i køleskabet nogle måneder. Jeg har ikke været så god til at drikke det det sidste stykke tid, men når jeg husker det får jeg lige “en-enkelt” om morgenen. Jeg har stadig en masse aronia bær i fryseren – så det varer nok ikke længe inden jeg skal have lavet mere aroniasaft. Du kan se opskriften på aroniasaft her.

ENGLISH: Do you think that the ordinary omelet can get a bit boring? I do – but you can easily make it more delicious by just adding a few more ingredients. Press “translate with google” in the top menu to read the text in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst