Frisk salat med appelsin, pære og granatæble

paleo salat appelsin pære granatæble persille

Så er det vist ved at være tid til lidt sunde paleo opskrifter igen….

Det er egentlig ikke fordi jeg tænker så meget over at følge opskrifter mere selvom jeg spiser stenalderkost – jeg ved bare hvad jeg skal holde mig fra – alle mælkeprodukter, korn, mel og bælgfrugter – og så selvfølgelig hvidt sukker… alt andet spiser jeg som jeg har lyst til.

Men det er altid inspirerende at finde opskrifter eller skrive dem ned, når jeg har fået lavet noget, der smager godt 🙂

paleo salat appelsin pære granatæble

Vi fik egentlig denne salat juleaften – men jeg har lavet den et par gange siden, da jeg synes den er så dejlig frisk.

Opskrift:

1 stor håndfuld salat (evt. en salatblanding med rucula)
1 appelsin
1 pære
1/2 granatæble
2 spsk græskarkerner
1 spsk olivenolie
1 spsk balsamico eddike (eller citron, hvis det skal være 100% paleo)

Appelsinen skrældes og skæres i skiver og pæren skæres i to halve og derefter i skiver. Græskarkernerne ristes et par minutter på en pande og hældes i en skål sammen med salat og frugterne. Det hele vendes sammen med olie/eddike blandingen og krydres evt. med lidt peber.

Wupti – så har man en lææker salat!

paleo salat genbrug salatbestik sølvgaffel DIY

Et godt genbrugs-tip er at bruge gamle sølvskeer og gafler som salatbestik 🙂

ENGLISH: Here is a easy recipe for a delicious salad – you can read the text in English if you press “translate with google” in the top menu.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Opskrift på grønkålssalat // recipe for kale salad

grønkål salat kale salad

Så er det igen ved at være sæson for grønkål! – og det er noget af det sundeste man kan spise…

Grønkål er fuld af sunde stoffer, og jeg har læst flere steder at nogle af dem virker hæmmende på væksten af kræftceller samtidig med at bitterstofferne i grønkål vist sig at kunne sænke indholdet af usundt fedt i blodet! Det er lidt vildt at sådan et grønt blad kan indeholde så mange gode ting!

Sund grønkål healthy kale

Førhen fik jeg stort set kun grønkål en gang om året og det var omkring jul til julefrokost eller til nytår – men det var en ret usund udgave forklædt som grønlangkål.

Nu har jeg efterhånden fundet ud af at det sagtens kan spises råt i salat eller i grøntsagssuppe – og det smager super godt.

grønkål salat kale salad

Der er ikke så meget hokus-pokus over denne opskrift – faktisk er den umådelig enkel. Jeg vil såmænd også bare fortælle at man sagtens kan bruge grønkål på en meget enkel måde – og så kan man jo selv eksperimentere med andre variationer.

Opskrift på nem grønkålssalat:

3-4 store blade grønkål
1 stor rå rødbede
1/2 appelsin
2 spsk solsikkekerner
mandelolie

Grønkål hakkes i mindre stykker og hældes i en skål. Rødbeden skæres i tynde skiver og appelsinen skrælles og skæres i stykker  – begge dele blandes med grønkålen sammen med et sjat olie og evt. lidt blasamico eddike. Solsikkekernerne ristes på panden i lidt olie og hældes over salaten. Det var det – let ik’?

grønkål salat kale salad

Sund grønkål healthy kale

ENGLISH: Previously I rarely ate kale – but now I found out it actually tastes pretty good.

Kale is full of healthy substances, and I’ve read several places that some of them act to inhibit the growth of cancer cells – and that the bitter substances in kale have shown to lower the content of unhealthy fats in the blood! It’s amazing that a green leaf can contain so many good things!

Recipe for easy kale salad:

3-4 large leaves of kale
1 large raw beetroot
1/2 orange
2 tbsp sunflower seeds
almond oil

Chop kale into small pieces and place it in a bowl. Cut the beetroot into thin slices and peel the orange and cut it into pieces – mix it with the green kale with a dash of oil and a bit of blasamico vinegar if you like. Sunflower seeds are roasted in a pan in a little oil and pour over the salad. That’s it – easy right?

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo gulerodssuppe med karry og gurkemeje

Paleo gulerodssuppe karry gurkemeje

Vi har så mange gulerødder i køkkenhaven for tiden, så i går, da jeg alligevel gik udenfor, besluttede jeg at høste en god portion gulerødder til gulerodssuppe.

Både Ulrik og jeg havde gået ude det meste af dagen i regnvejr – og var blevet godt våde og kolde, så jeg tænkte at en god varm suppe var lige hvad vi trængte til.

Økologiske gulerødder fra køkkenhaven

Gulerødder i gammel zinkspand

Gulerødder i zinkspand

Opskrift på paleo gulerodssuppe med karry og gurkemeje:

1 kg gulerødder
2 stk. rødløg
revet ingefær (på str. med en finger)
3 tsk karry
1 tsk gurkemeje
1,5 L vand med 3 grøntsagsbouillon terninger
olivenolie

Gulerødder vaskes og skæres i mellemstore stykker. Løg pilles og skæres i kvarte.

Hæld lidt olie i en gryde og svits løgene i karry og gurkemeje – det skal ikke brunes – men bare svitses til de bliver bløde og blanke.

Tag lidt varmt vand og opløs boullionterningerne i det og hæld det i gryden sammen med gulerødder og 1,5 L vand.

Lad det koge til gulerødderne er godt møre – blend suppen og smag den til med lidt salt.

Paleo gulerodssuppe karry

Hak lidt frisk timian og brug det til at drysse på suppen når den er kommet på tallerkenen. Som tilbehør fik vi stegt bacon og flutes!

Da suppen blev serveret herhjemme udbrød drengene “Århh – det ser lækkert ud” og “uhmm, det smager godt”. Det er sgu da dejligt, når ens børn ligefrem bliver glade, fordi de skal have gulerodssuppe til aftensmad! 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Friske grøntsager og bagte rodfrugter

Lige nu nyder jeg at gå ud i køkkenhaven og tage friske grøntsager op af jorden og direkte med ind i køkkenet…

DSC_0433

Det er første år med køkkenhave – selvom vi har boet 13 år på landet med masser af plads. Så det var på tide med en køkkenhave.

Der er allerede planer om udvidelse til næste år – eller jeg har lavet planer. Ulrik skal lige overtales lidt endnu… Kender du det? 🙂

Men der er nogle grøntsager jeg ikke gider have igen. Blomkål for eksempel. De var så fine lige ind til larverne overtog dem! Til gengæld skal vi have mange flere rødbeder og gulerødder.

Bagte rodfrugter

I går blev der lavet bagte rodfrugter af dagens høst, som bestod af kålroer (kålrabi), gulerødder og rødbeder.

Super nemt. Grøntsagerne rengøres og skæres i tern. Vendes i lidt olie i en skål sammen med hakkede friske krydderurter og så i et ildfastfad i ovnen 15-20 min ved ca. 160 grader.

Velbekomme.

Nina

Paleo frikadeller med squash og krydderurter

paleo-frikadeller_1

Da jeg startede med at følge stenalderkost principperne lavede jeg tit “almindelig” aftensmad til mand og børn – og en special udgave til mig selv.

Der gik ikke længe før børnene skulle smage min mad og begynde at brokke sig over hvorfor de ikke også måtte få det samme mad som mig!?

Øhh – jo, det må I da meget gerne, men ville jo bare være sød og lave det I kan li’…

En af de retter som både mand og børn meget hellere vil have i stenalderudgaven er frikadeller med squash og krydderurter. Det er sgu da dejligt! Jeg kan nøjes med at lave en slags aftensmad – der sikkert er lidt sundere end almindelige “gammeldaws” frikadeller!

paleo-frikadeller-ingredienser

Min udgave består af:
500-600 g. hakket svine- eller kyllingkød
2 æg
1/2 fintrevet squash
(skræl den evt. først – så er der ingen der opdager det)
1 fintrevet løg
2-3 spsk mandelmel
hakkede friske krydderurter

Hvis du ikke har mandelmel kan man også blende et par håndfulde mandler og putte i.

paleo-frikadeller-mandelmel

Jeg plejer at bruge denne mandelmel fra Kiviks Lilla Råa.

Det hele skal bare blandes sammen og så steger jeg dellerne på en pande med “slip-let” i en lille smule olivenolie.

Som tilbehør får vi salat og bagte rodfrugter.

Velbekomme!

Nina

Nem stenaldergryde // paleo gryderet

Jeg elsker når det er nemt at lave god mad… Ikke mindst fordi jeg ikke altid (faktisk sjældent) har ret meget tid – når jeg først kommer hjem fra arbejde og ungerne skal køres til gymnastik, fodbold og judo… Samtidig vil jeg også gerne lave noget “ordentlig” mad vi alle kan spise – dvs. som passer ind i min stenalderkost.

paleo gryderet

paleo gryderet

Derfor vil jeg lige dele denne opskrift på en nem gryderet med jer, som jeg lavede til aftensmad i går – og som både mand og unger spiste vældig meget af:-)

  • 800 g. svinekød i tern (du kan også bruge kylling – så går det endnu hurtigere)
  • 1 ds. flåede hakkede tomater (gerne økologiske)
  • 4 store gulerødder
  • 250 g. champingon
  • 1/2 ds. kokosmælk (ca. 80 ml.)
  • 1/2 ltr. vand
  • masser af friske hakkede krydderurter (eller tørrede krydderier)
  • evt. 1 spsk majsstivelse

Kødet brunes mens gulerødder og champingon rengøres og skæres i skiver/tern. Herefter hældes vand og grøntsager op i gryden sammen med fint hakkede krydderurter.

Jeg brugte frisk citron timian, rosemarin og salvie fra min palle-plantekasse – men brug det du har eller find nogle tørrede krydderier i skabet.

Lad det stå og simre en times tid mens du f.eks. hjælper ungerne med lektier, løber en tur eller noget andet 🙂

Til sidst tilsætter du lidt kokosmælk – man kan sagtens bruge mere end jeg har gjort, men min familie er ikke så vild med alt for meget kokossmag. Det giver dog lidt smag og fylde når der nu ikke bruges mælk eller fløde.

Du kan tilsætte lidt majsstivelse, hvis det ikke skal være alt for tyndt, men det hører ikke med i stenalderkost 🙂

Som tilbehør fik vi salat og mand og børn fik brune ris – mens jeg tog en skive ristet stenalderbrød (dog uden kakao).

Velbekomme 🙂

Nina