I formiddags var vi til fødselsdagsbrunch ved min mor og hendes mand – vi var ikke så mange, men det var rigtig hyggeligt. Efter vi havde spist, var vi på havevandring i min mors have – og undervejs samlede jeg lidt frø fra blomsten “Jomfru i det grønne” også kendt som Nigella, hvis frø faktisk er spiselige.
Da vi kom hjem igen gik det op for mig, at vi ikke havde flere tomme små plastikbøtter – de stod alle sammen ude i drivhuset med diverse forskellige frø i.
Derfor fik jeg lige en impulsiv idé og gik straks i gang med at lave nogle frøposer. Jeg fandt nogle gamle magasiner med prøver på gavepapir, som jeg egentlig aldrig har fået brugt til noget – men til de små frøposer var alle de forskellige farver papir perfekt.
Nu har jeg fået styr på alle mine frø – og har endda en masse frøposer i overskud, klar til at blive fyldt op 🙂
ENGLISH: Today I made home made seed envelopes. Press TRANSLATE in the top menu to read the text in English.
Wauu……hvilket overskud :-), men noget så dejligt når der er styr på frøenne og så ser det jo hammer godt ud 🙂
Tak Margit – det regnede i går eftermiddags, så det var ret hyggeligt at sidde inde og klippe og klistre 🙂
Hvor er de da bare fine og skønne.
Jeg elsker jomfru i det grønne, det er en af mine absolutte yndlingsblomster.
Tak – ja, Jomfru i det grønne er bare så fine. Jeg tror jeg skal se om jeg kan finde dem i nogle flere farver – ind til videre har jeg dem kun i blå…
Hvor får jeg det papir fra???
Altså med alle de forskellige i???
Dem kan du måske være heldig at få fingre i, hvis du kontakter en leverandør af gavepapir – måske har de nogle gamle liggende. Det er ikke nogen man kan købe. Ellers er det bare med at gemme gavepapir fra jul og fødselsdage 🙂