Fyldte squash

Fyldte squash - www.vangelyst.dk

Squash fra køkkenhaven - www.vangelyst.dk

Jeg har ret mange store squash i køkkenhaven, så til aften havde jeg besluttet mig for at lave grønt til maden kun med egne grøntsager.

Det blev til fyldte squash med revne gulerødder, løg og friske krydderurter – toppet med ost (som jeg dog alligevel ikke har i haven) .

Fyldte squash med gulerødder - www.vangelyst.dk

Det er ret simpelt at lave og en opskrift er næster overflødig, men jeg lægger den alligevel på bloggen, så jeg altid kan finde den. Måske kan den også inspirere andre, der mangler en idé til tilberedning af squash…

Ingredienser:

2 squash
3-4 gulerødder
2 løg
friske krydderurter
olie
revet ost

Squash halveres og udhules (kerner og grøntsagskød gemmes evt. til en smoothie). Gulerødder og løg rives og krydderurterne hakkes – det hele blandes sammen og lægges ned i de halve squash. Til sidst hældes lidt olie over og de drysses med salt og revet ost.

Opskrift på fyldte squash - www.vangelyst.dk

Sæt dem i ovnen i ca. 20-30 minutter ved 175 grader – men hold lidt øje, måske skal de ikke have lige så lang tid i din ovn.

ENGLISH: Today I have made stuffed squash with grated carrots and onions – all homegrown.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.