Ja – det kan man sagtens 🙂
Jeg har nemlig været på udsalg hos Drømmegaven i forrige uge, hvor alt julepynt var sat meget ned. Beklager jeg er lidt langsom om at få taget billeder og lavet et indlæg om det – for nu er det vist ikke på udsalg mere…
Men tag endelig et kig på Drømmegavens hjemmeside – for der er rigtig mange dejlige sager, og hvis julepynt kommer på tilbud igen skal jeg nok lige sige til. Jeg har nemlig selv fortrudt, at jeg ikke købte lidt mere…
Min plan er at det skal bruges som fast julepynt i havehuset, hvor jeg selv kan få lov til at bestemme. Inden for på vores familie juletræ går det nok ikke at lave om på stilen og traditionerne. Det er nemlig det samme julepynt der skal på juletræet hvert år og børnene kan efterhånden godt huske, hvis der er noget som mangler…
Jeg har holdt mig til den lyse stil i fattigmandssølv med lidt glimmer. Jeg er sikker på at det nok skal blive et lille fint træ. Jeg tænker også at jeg vil bruge julekuglerne til at dekorere bordet med, som Jeg har gjort HER.
Jeg har også købt disse små fine emblemer til næsten ingen penge. De kan både bruges til at pynte lys med eller til at hænge på grenene.
Jeg glæder mig næsten allerede til jeg skal pynte op til jul igen 🙂
Man kommer da næsten i julestemning af at se dine billeder 🙂 Og det er altså virkelig pæn pynt! Jeg holdt et lille juleudsalg for at få plads på hylderne til en masse nye forårsvarer, og der blev plads, så nu er det pastelfarver og forår der fylder i butikken. Tusind tak fordi du linker til Drømmegaven! Det gør mig glad 🙂
God søndag!
Det var så lidt – er rigtig glad for det. Og tak for det lille kors og fine kort der var lagt ved 🙂
Knus Nina