I sidste weekend fik vi lagt kartofler i køkkenhaven – lidt tidligt måske, men jeg var simpelthen så træt af at have kartofler liggende til spiring i hele stuen. Jeg har haft dem liggende i æggebakker i vindueskarme og ind imellem “vandede” jeg dem med en forstøver for at forhindre at de skulle tørre ud. Hvis man sørger for at knoldene er forspirede inden de lægges i jorden, betyder det som regel flere ugers forspring i vækst perioden. Det er nu flere år siden jeg har dyrket kartofler, så jeg blev faktisk også lidt i tvivl om hvornår man lægger kartofler – men kunne læse mig frem til at det kan man gøre så snart jorden er 8° varm og det er den som regel i slutningen af marts eller først i april – så det passer nok meget godt. Nogle lægger en dug over jorden inden lægning for at opvarme jorden lidt – med det rakte tålmodigheden ikke til i år.
Jeg fik lokket Alma og Karl til at hjælpe mig – de syntes det var ret hyggeligt og nu glæder de sig til at følge med og se dem gro. De har begge spurgt til hvordan der kommer flere kartofler ud af en kartoffel? Det kan da også være lidt svært at forstå – så jeg er sikker på at de også vil lære noget af det.
Der blev faktisk arbejdet ret hårdt – der blev gravet og målt… næsten uden at skændes 🙂 Som man måske kan se målte Karl efter, at der var den korrekte afstand både mellem rækkerne og mellem kartoflerne – det skal nok blive godt!
Jeg har også købt nogle “søde” kartofler (til min stenalderkost), som lige skal spire først – og så skal de også i jorden. Jeg har godt nok læst mig frem til at det ikke er så nemt at dyrke, da de kræver meget varme – men jeg giver det et forsøg med et “mini-drivhus” over. Så skulle der være kartofler til hele familien.
ENGLISH: Last weekend we had potatoes put into the vegetable garden. Both Alma and Karl helped me and they were both very interested in the process about how fast they would grow up and how one potato can become many potatoes. I am sure they will learn a lot from it too.
Heh.. Laura er også meget spændt på krydderurterne i hendes vindue.. Hun synes det er vildt at se hvor meget der sker på den uge hun er væk. 🙂
Jeg glæder mig til at se hvor mange kartofler I får gravet frem.
Ja – det er da også helt vildt som de vokser hos dig! Jeg har ikke haft ret meget held med alle de frø jeg har sået – så jeg tror jeg må på den igen med et forsøg mere…