Jeg var så heldig at få taget nogle billeder af dagens solformørkelse. Jeg havde ellers helt opgivet, da det var så overskyet, men pludselig var det som om et lille hul åbnede sig i skyerne – lige nok til at man kunne se det fantastiske fænomen.
Heldigvis havde jeg mit kamera liggende ude i bilen – så jeg skyndte mig ud og nåede at få taget lidt billeder.
Jeg er meget betaget af månen og solformørkelsen var en ret fascinerende oplevelse, selvom den blev iagttaget i små pauser fra en parkeringsplads ind imellem besvarelse af mails og telefonopkald 🙂
Det er lidt vildt at tænke på at næste gang, man kan opleve en delvis solformørkelse i Danmark, er 10. d. juni 2021 – mens den næste totale solformørkelse i Danmark desværre først er d. 25. maj år 2142 – så det bliver ikke noget vi kommer til at opleve.
Sikke nogle fine billeder. Dejligt, at se det gennem din linse. I Herning var det bare mørkt – men slet ikke så synligt som dine billeder vider. – TAK! – Og rigtig dejlig weekend til dig.
Selv tak Kristina – håber også I får en rigtig god weekend! Knus Nina
Pjat med dig, jeg glæde mig til den totale solformørkelse ;-). Her kunne vi ikke se noget, dejligt at du var på det rette sted på rette tid, fine billeder :-), kh Margit
Ha ha, Martit – ja, lad os bare glæde os – det er altid rart at have noget at se frem til!
Knus Nina
Hej Nina,
De billeder er virkelig gode! Hvis du vil sælge en kopi af et af dem, vil jeg meget gerne købe et. Det er udelukkende til eget brug, jeg har lidt fotos på væggen af forskellige fotografer.
Sig en pris og send et jpg billede i høj opløsning, enten via mail eller Dropbox, så printer jeg det selv ud. Og mail bankkonto nr. så sætter jeg beløbet ind.
Hvor var du heldig at se det, her i København var der kun grå himmel hele tiden. Og sikke billeder du kan tage!
Vh
Hanne Gabel
Det er det sidste billede, hvor man let sløret, men tydeligt, kan se både sol og måne.
Hej Hanne, Tusind tak for de fine ord om mine billeder! Jeg sender dig lige en mail 🙂