Årets adventskrans

adventskrans inspiration - www.vangelyst.dk

Alma og jeg lavede adventskrans og juledekoration til kalenderlys sidste weekend. Hele ugen har det stået ude på kontoret hvor det er køligt – og Alma har næsten ikke kunnet vente med at få det ind i stuen.

adventskrans diy - www.vangelyst.dk

Jeg har lavet adventskransen i et meget naturligt look med fyrretræ, blød enebær, husløg, eucalyptus grene og tørrede græs-frøstande.

eaucalyptus adventskrans - www.vangelyst.dk

Græsset har jeg bare taget ude i mine krukker… og i haven fandt jeg også alt det grønne undtagen eucalyptusgrene og husløg, som jeg har købt.

Moderne adventskrans ideer - www.vangelyst.dk

Adventskrans med eaucalyptus - www.vangelyst.dk

Naturlig adventskrans - www.vangelyst.dk

For at stykke tid siden fandt jeg denne fine elefantfod i flet – egentlig vidste jeg ikke lige hvad den skulle bruges til – men nu ved jeg er var en mening med, at jeg måtte have den med hjem. Den passer nemlig perfekt som opsats til adventskransen 🙂

Håber også I har haft en dejlig første søndag i advent.

ENGLISH: Last week I made this wrest for advent with candles. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Inspiration til adventskransen 

Adventsdekoration på zinkfad - www.vangelyst.dk

Der er sikkert mange, som er begyndt at tænke på, hvordan årets adventskrans skal se ud.

adventskrans med mos og birkegrene - www.vangelyst.dk

adventskrans ideer gammel vægt

Jeg elsker selv at samle inspiration og bruge lidt fra forskellige udgaver og derefter lave min egen ud fra det.

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

DIY adventskrans med lys og mos

Jeg har derfor samlet de sidste par års adventskranse jeg har lavet – måske kan du bruge det som inspiration eller få en god ide til hvordan din adventskrans skal se ud i år 🙂

1. Adventsdekoration i zinkfad
2. Adventskrans med birkegrene
3. Adventsdekoration på en gammel vægt
4. Adventskrans i gamle patentflasker
5. Adventskrans på fad

Glædelig 3. søndag i advent – inspiration til endnu en adventskrans

adventskrans-patentflasker-no-1

Hold nu op – tiden flyver af sted! igen…

Det er allerede 3. søndag i advent – og dermed er der altså kun lidt over en uge til jul!

Det der med julegaver er vi som sædvanlig slet ikke færdige med – men vi når det nok…

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

Her er inspiration til en enkel adventskrans lavet af gamle patentflasker med manillamærker med stempler på, som hænger i en kvast – sat på er marmor ostefad. Ja – jeg ved godt de fleste sikkert har lavet deres adventskrans – men så kan ideen måske bruges til næste år.

Som du sikkert kan regne ud er flaskerne og fadet købt på genbrug – manillamærker og stempler kan man få i de fleste hobbyforretninger. Kvasterne har jeg lavet af en tynd vokset bomuldssnor, men andet snor eller garn kan også sagtens bruges.

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

Lysene er endda også genbrugs-lys! Det er Kirkens Korshær, der laver dem – du kan læse mere om det HER. Jeg synes både de hånddyppede lys er utrolig fine – og så er tanken om, at de er lavet af indsamlede stumper og genbrugt til nye lys rigtig dejlig. Lysene kan købes i mange forskellige farver i alle Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.

Adventsdekoration på et zinkfad

Adventsdekoration på zinkfad - www.vangelyst.dk

Jeg lavede også en adventsdekoration på et zinkfad (fundet på genbrug selvfølgelig), da jeg var til julebinderi den anden dag.

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og har i et par år haft nogle røde lys stående i skabet, som jeg ikke lige har kunnet finde en plads til når det har været jul. Så i år havde jeg bestemt mig for at NU de skulle bruges! Oprindeligt var de dekoreret med julemotiver – men dem pillede jeg af, så de er helt enkle.

Adventsdekoration med tørrede hortensiaer - www.vangelyst.dk

Selve dekorationen er også ret enkel – det er bare et zinkfad dekoreret med lidt lærkegrene, nogle tørrede hortensiaer og et par kogler – samt de mest stikkende grene (fra et træ jeg har været ved at fælde mange gange fordi det stikker noget så forfærdeligt – men til jul bruger jeg altid grenene – og så er jeg jo glad for at træet overlevede et år mere).

Adventsdekoration og kogler med steviasukker - www.vangelyst.dk

Lærkegrene og grankogler er faktisk genbrug fra sidste års bordpynt til julebordet, som du kan se HER. Det hvide, som skal forestille frost eller sne, er steviasukker, som hældes ud over efter man har givet grene og kogler lidt sparylim. Men det holder altså ret godt – selvom der nok er faldet lidt af, er det jo ikke til at se, at det har siddet på helt siden sidste år 🙂

Adventsdekorationi zinkfad - www.vangelyst.dk

Adventsdekoration tørrede hortensiaer - www.vangelyst.dk

De tørrede hortensiaer er fra min mors have – og jeg synes den røde farve passer fint til de røde lys.

Så nu er jeg faktisk blevet ret glad for de røde lys i adventsdekorationen.