Håropsætning til skolefest ala Amalie Gabs

Flot håropsætning - www.vangelyst.dk

Vi er i fuld gang med årets skolefester – i sidste uge var Alma af sted og i denne uge var det Karls tur.

Alma havde virkelig glædet sig – hun havde fået ny kjole og støvler og så skulle håret selvfølgelig også sættes…

Flot håropsætning til skolefest - www.vangelyst.dk

Jeg bliver altid lidt rundt på gulvet på grænsen til det irritable når Alma gerne vil have håret flettet på nye flotte måder især når vi skal til fest, fødselsdag osv. Jeg vil rigtig gerne hjælpe hende og gøre hende glad – og hun har jo langt flot hår og der er så mange muligheder for at lave de flotteste fletninger og håropsætninger… det er bare ikke lige så let som det ser ud skulle jeg hilse at sige! Min tålmodighed er samtidig ikke så god på det punkt – og Almas heller ikke for den sags skyld – så det er ikke en helt god kombi 🙂

Men hurra for Youtube!!

Her kan man altså finde så meget inspiration og samtidig er de dygtige piger så søde at vise hvordan man lige gør. Utroligt hvordan de fleste endda kan sætte håret på sig selv!

Vi fandt denne video med AmalieGabs: https://youtu.be/Z8VUblpQmRY

Det er faktisk ikke en fletning, men er lavet med elastikker – det er meget lettere synes jeg 🙂

Alma håropsætning fest - www.vangelyst.dk

Alma var lidt træt da vi kom hjem fra skolefest – så mens hun tog en slapper på gulvet knipsede jeg lige et par billeder.

Nem og flot haåopsætning til fest - www.vangelyst.dk

Der er lige en enkelt fejl i starten – men tror ikke der var nogen der opdagede det 🙂

Det var ret let at lave og jeg blev selv lidt overrasket over at det rent faktisk lignede Amalie Gabs opsætning…. Da den er lavet med elastikker, holder opsætningen rigtig godt og efter en hel aften med løb, dans, sjov og ballade sad det stadig flot, da vi kom hjem. Den vil være rigtig fin at lave igen en anden gang til bryllup eller konfirmation.

I morgen går turen til København, hvor vi skal besøge min dejlige søster og hendes kæreste. Min bror og familie er også derover – min bror, søsters kæreste, Ulrik og Magnus skal nemlig deltage i Evolutionrace:

Hvis du er en ægte overlever – så er hér en udfordring for dig!
Polar EvolutionRace afholdes i de iskolde måneder i det kolde nord, tæt på polar cirklen, nærmere bestemt Holte. Det er kun de allermest barske der stiller op. Der venter masser af ære og stolthed, for dem som trodser elementerne, når Danmarks vinter viser tænder.
Du vil kunne vælge mellem 8 km og 12 km.
Sværhedsgraden er tilsvarende mere krævende på den lange rute.

– og de har selvfølgelig valgt den lange rute… Vi må håbe jeg får dem med hjem igen…

ENGLISH: Last week Alma went for the the annual school dance. She wanted her hair beatiful done with braids. Normally I am not that good at hairstyling – but I found a video on youtube by the Danish girl Amalie Gabs and the result got pretty good. Press translate in the top menu to read the text in English.

Jeg bliver helt glad…

Hygge med moster karen 1

Her er et par billeder af min dejlige moster, der pjatter med min niece og Alma. Man kan bare se hvordan glæden stråler ud af pigerne, mens de sidder der på bænken…

Det er så dejligt livsbekræftende – jeg bliver glad helt ned i maven og sidder og smiler når jeg ser på billederne 🙂

Hygge med moster karen 4

Hygge med moster karen

Min moster har altid været der for vores børn – hun er nærmest en slags reserve mormor der har været med til første skoledag, bedsteforældredag i børnehaven og så var hun endda med til fødslen af mit første barn!

Det er jo bare luksus med en ekstra “bedste” – som vi alle holder utrolig meget af!

ENGLISH: Here are some pictures of my auntie with my niece and daughter – you can see the happiness of the girls. It also makes me happy!

Nina Jochumsen / Vangelyst

Tiden flyver af sted – nu med teenager…

brunch fødselsdag bernadotte kaffekande

Åhh – tiden flyver bare af sted – det er allerede en uge siden vi fejrede Magnus’ fødselsdag med brunch for familien.

Det er heller ikke til at forstå at jeg nu har en teenager i huset. Det er nok altid noget særligt når det er den første…

brunch fødselsdag morgenbrød

Første fødsel – første baby – første dagplejemor – første børnehave – første skole osv. jeg har været usikker mange gange undervejs – men heldigvis bliver man mere og mere sikker som tiden går – og det ser da også ud til at vi har gjort det meget godt 🙂

Magnus er i hvert fald en dejlig, rolig og fornuftig dreng – en fantastisk storebror og en god kammerat. Hvad mere kan man ønske sig?

ENGLISH: Last week my oldest boy turned thirteen – can you believe it? I now have a teenager in the house. I have been insecure many times – but luckily it seems we have done a good job. We have lovely boy – he is a fantastic big brother and a good friend. What more could you want?

Nina Jochumsen / Vangelyst

Sunde kanelsnegle til veninder, børn og skole…

På torsdag skal den ældste have en “sund” kage med i skole til klassens-tid!

“Mor – det skal altså være noget sundt f.eks. gulerodskage eller banankage…”

Der er nok ikke ligefrem ret mange kager der er sunde – men jeg tænkte at jeg for en gangs skyld hellere måtte prøve at tage mig samme og gøre et forsøg. I weekenden havde min søster lavet nogle gode kanelsnegle – det gav lidt inspiration …

sunde-kanelsnegle-web

Så i går jeg besluttede at lave en prøve (ved ikke lige hvad der sker – plejer ikke ligefrem at være i god tid med den slags!) – og så passede det så heldigt, at det tilfældigvis var mig der skulle have brød/kage med til veninde-hygge i går aftes. Jeg tror faktisk efterhånden der er nogen af dem, som er ved at være lidt trætte af paleo-muffins 🙂 Nu blev de så forsøgskaniner på “sunde” kanelsnegle i stedet!!

Dej:
2 dl mælk
25 g gær
1 dl creme fraiche
6 dl rugmel (for en lidt lettere udgave kan du bruge f.eks. 3 dl. grahamsmel og 3 dl. speltmel i stedet for rugmel)
3 dl. hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl. Stevia-sukker (eller alm. sukker)
1/2 tsk salt
1 tsk kanel

Fyld:
2 spsk smeltet smør
4 spsk brun farin
2 tsk kanel

Mælken opvarmes så den er lunken og gæret opløses heri – alle andre ingredienser til dejen blandes sammen i en skål og tilsættes mælken.

Det hele æltes godt sammen og rulles ud på bordet til en rektangulær firkant – ca. 1/2 cm tyk.

Dejen pensles med smeltet smør og drysses med brun farin og kanel – og rulles sammen på den lange led. Til sidst skæres den i skiver…

Hvis du har rigtig god tid kan du stille sneglene i køleskabet natten over – men det havde jeg ikke… så jeg lod dem bare hæve i en times tid.

Sneglene skal have ca. 15-20 min ved 175 grader – og så er de bare klar til at spise, uhmm…

De sunde kanelsnegle blev godkendt ved både børn og veninder – så nu skal jeg bare i gang med en portion mere til i morgen 🙂

Nina