På jagt efter vilde brombær

På jagt efter vilde brombær - www.vangelyst.dk

I sidste weekend var Alma og jeg i skoven for at se om der var flere vilde brombær. Desværre var de alle tørret ud og vi fandt kun nogle få, som vi kom til at spise med det samme 🙂

Men vi havde cyklerne med og tog en lille tur rundt i skoven – hyggede – snakkede og fandt pinde og kogler. Så skønt!

Nå – ja… så tog jeg også lidt billeder.

Bisgaard termostovler - www.vangelyst.dk

Alma i skoven - www.vangelyst.dk

Det er ikke altid hun synes det er det sjoveste at være model… “Årh – nu igen mor”

Alma skovtur - www.vangelyst.dk

Kogler i skoven - www.vangelyst.dk

Nogle gange finder man noget som bare må undersøges med det samme!

Skøre ansigter - www.vangelyst.dk

Sådan ser rigtig mange af billederne ud når Alma driller og laver skøre ansigter 🙂

Alma september 2016 - www.vangelyst.dk

Der er næsten ikke noget bedre end sådan et skønt septembervejr, hvor man kan være ude og nyde naturen. Tror hellere vi må komme af sted igen i morgen!

Du kan se mere fra vores skovture HER og HER.

På brombær-rov i skoven

Her til aften cyklede Karl og jeg en tur i skoven. Planen var at finde vilde brombær…

Vilde brombær i skoven - www.vangelyst.dk

– men det var nu begrænset hvad der var at komme efter!

Jeg tænker, at det er den forholdsvis kolde sommer, der har gjort at de fleste er visnet væk og resten er meget underudviklet. Der vil nok være lidt der modner, men jeg tvivler på, at der bliver ret mange i forhold til hvad der plejer at være…

Vi havde nu en dejlig aftentur alligevel. Karl havde ellers glædet sig til at finde brombær til en portion brombærmarmelade (som er hans yndlings marmelade) – men det måtte vi opgive og cyklede i stedet en lang tur i skoven – på noget der vist godt kan kaldes off-road. Jeg er sikker på de små stier i skoven benyttes kun af reve og rådyr, men heldigvis er Karl ret skrap til at køre på mountainbike – så jeg fulgte bare efter 🙂

Nu må jeg ud og se om jeg kan finde nogen andre brombær – for min plan var også at lave denne lækre brombærlikør.

ENGLISH: This evening my youngest son and I biked to the woods to find blackberries. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Brombær fra skoven og besøg i Claus Dalby’s Have

opskrift vilde skov brombær - www.vangelyst.dk

Jeg nåede endelig i skoven i weekenden efter vilde brombær og der var faktisk overraskende mange. Jeg nåede at plukke ca. 1,5 kg. på knap en time – det lyder måske ikke af så meget, men taget i betragtning at man i skoven nærmest må klatre rundt for at fat på dem og der ind imellem er et stykke mellem planterne – så er jeg godt tilfreds.

opskrift vilde skov brombær - www.vangelyst.dk

Som sagt havde jeg kun lige en lille times tid til overs lørdag eftermiddag, hvor jeg hurtigt smuttede af sted – den første del af dagen gik nemlig med at køre til fodboldkamp, rengøring, besøg af en af Alma’s klassekammerater – og til sidst stor dobbelt fødselsdag hos min bror og svigerinde – og sikke en fantastisk fest!

Det betød så også at vi kom ret sent i seng!! Det kunne altså godt mærkes, da jeg stod op næste formiddag… Søndag stod nemlig på besøg i Claus Dalby’s fantastiske have!

Måske var det pga. søvnmangel at jeg ikke var kommet helt op i gear inden jeg kørte hjemmefra og derfor kom af sted uden batteri til mit kamera!!! Hvilken katastrofe – jeg blev godt nok ked af det da jeg fandt ud af det…

Heldigvis mødte jeg en rigtig flink fyr med et Nikon kamera og overvandt mig selv til at spørge ham om han måske ville låne mig sit batteri når han var færdig med at tage billeder (for bliver man nogensinde det?) – han sagde heldigvis ja med det samme! Bagefter talte vi lidt sammen og han var bare så flink – han hedder Mathias Emil og har bloggen En Ydmyg Have – det et en super lækker og inspirerende blog! Tjek den lige ud HER, hvis du ikke allerede kender den.

Billeder fra mit besøg i Claus Dalby’s have kommer snart 🙂

Brombærmarmelade med steviasukker // blackberry jam

brombær syltetøj steviasukker

Brombærmarmelade eller syltetøj indgår næppe i stenalderkost, men ind imellem er det dejligt at forkæle sig selv med lidt lækkert – f.eks. sammen med disse gode paleo knækbrød.

Jeg har dog skåret ned på det hvide sukker og har i stedet brugt honning og steviasukker (som godt nok er en blanding af en blanding af alm. sukker, der udvindes af sukkerroer, men også steviolglykosider, som udvindes af steviaplantens blade).

Det er let at bruge staviasukker og kan i de fleste opskrifter erstatte alm. hvidt sukker – man skal bare kigge på doseringsvejledningen på pakken – 1 dl. steviasukker søder lige så meget som 1 dl. almindeligt sukker, men vejer kun halvt så meget og indeholder 50% færre kalorier. Dette betyder, at steviasukker er perfekt, hvis man vil spare på kalorierne…

brombær syltetøj opskrift paleo steviasukker

Nå – men tilbage til brombær marmeladen, som jeg lavede for et par uger siden – den blev rigtig lækker og ungerne har allerede hjulpet mig med at spise det hele!

Opskrift på brombær marmelade:

500 g brombær
1/2 dl. vand
1 spsk citronsaft
1 tsk rød melatin
1 spsk honning
2 dl. steviasukker
lidt atamon
evt. en stang vanille

Brombær skylles og hældes i en gryde sammen med lidt vand og evt. en stang vanille. Når det koger hældes citronsaft, honning, staviasukker og vanille i gryden. Lad det koge langsomt i ca. 10 min. mens der røres i det ind imellem.

Jeg blander melantin i lidt af det varme syltetøj og rører det sammen med resten af syltetøjet. Til sidst skal det bare hældes på nyskoldede glas – og så har man lækker brombærsyltetøj 🙂

ENGLISH: Homemade blackberry jam with stevia sugar. Press “translate with google” here or in the top menu and see the recipe 🙂

20130522-224619.jpg

Lækker brombærlikør // delicious blackberry liqueur

opskrift hjemmelavet brombær likør

opskrift brombær likør

opskrift brombær likør

For et stykke tid lavede jeg brombær likør for første gang… Resultatet er bare blevet fantastisk!!

Jeg var lidt skeptisk, da jeg ikke havde prøvet det før – og ikke helt var sikker på, om det ville blive så godt med rødvin, men jeg må sige at det bestemt ikke er sidste gang jeg laver denne kombination. Vi prøvesmagte den sidste weekend sammen med min lillebror, som kender en del til rødvin, protvin, rom osv. Han var også helt vild med min hjemmelavede brombær likør og sagde det smagte i retning af en ret god portvin 🙂

Nu overvejer jeg lige om jeg skal lave en udgave med aronia også – dem har vi nemlig også rigtig mange af i haven endnu – og de sidste skal snart plukkes… det kan også være det bliver til både aronia likør og aronia snaps – måske i en juleudgave?

De brombær, som havde lagt og trukket i rødvinen brugte vi forresten til dessert – de blev lige kogt op med lidt sukker og serveret som lun brombær sauce til vanilje is – uhmm… det smagte også godt!

ENGLISH: a while ago I made blackberry liqueur – and it turned out very good!

Nina Jochumsen / Vangelyst

Opskrift på Lone Landmands brombærlikør

Opskrift på brombær likør

Alma og jeg nåede også i skoven i søndags (ud over at plukke aronia). For at finde brombær. For at plukke dem. De var ved at være på det sidste men vi fik alligevel plukket ca. 1,5 kg.

Da vi kom hjem lavede vi en portion brombærmarmelade – lidt alternativ udgave med steviasukker og honning. Den blev god! Men lige nu vil jeg give dig opskriften på brombærlikør.

Jeg har ikke prøvet at lave brombærlikør før – men for et stykke tid siden så jeg at Lone Landmand har lavet en likør med brombær. Kender du ikke Lone Landmand? Det gør jeg heller ikke – ikke sådan rigtig i hvert fald. Men jeg har fulgt hendes blog gennem et stykke tid – og det er virkelig nogle fantastiske beretninger hun laver fra deres autentiske landbrug.

Nå – men opskriften på brombær likør lyder sådan her:

300 g brombær
1 fl. rødvin
2 dl. honning (Lone Landmand bruger lys sirup)
3 dl vodka

Brombærlikør, rødvin, vodka

Brombær skylles og lægges i blød i rødvin i et højt glas – som sættes i køleskabet.

Så skal du vente… Efter 2 uger filtreres saften fra gennem et klæde i en si. Jeg vil gemme de rødvinsmarinerede brombær og prøve at lave en brombærmarmelade – eller måske Pana Cotta med brombær kompot? (nu er jeg vist ude i noget der slet ikke har noget med stenalderkost at gøre, men uhmm det kunne blive godt. Skal prøves.).

Til sidst tilsættes den filtrerede rødvin honning eller sirup og vodka, og så skal der ventes. Igen.

Hvor lang tid man skal vente er ikke godt at vide – men jeg vil tro 1 til 2 måneder. Man må jo prøvesmage undervejs 🙂 Jo længere der ventes – jo bedre (iflg. Lone Landmand).

Så vi venter spændte på brombærlikør.

Nina