Carpaccio med grønne asparges er nok noget nær den nemmeste forret man kan lave – men det er netop noget af det jeg går meget ind for – det skal være nemt og lækkert!
Så står du lige og mangler inspiration til en forret kan jeg varmt anbefale carpaccio med grønne asparges og pesto som forret – det passer perfekt til paleo og stenalderkost.
Det skal du bruge:
1 pk. Carpaccio (jeg brugte Skare Carpaccio, fordi det skulle være enkelt og nemt, men gå evt. til slagteren og få kalvekød af inderfilet helt tyndt skåret)
1 bundt friske grønne asparges
2 spsk. pesto
1 spsk. olivenolie
De grønne asparges kommes i kogende vand i 2-3 min. og afkøles. Herefter rulles de ind i carpaccio kødet. Det hele anrettes på en tallerken og pyntes med pesto og olie.
Jeg kunne ikke lade være med at drysse osten over, som var med i pakken – selvom det ikke hører til stenalderkost, men det kan man jo selv bestemme 🙂
ENGLISH: Here is some inspiration for a really easy starter – carpaccio with green asparagus. It fits the paleo diet perfect and is very delicious.