Paleo marcipankugler med chokolade, lakrids og kanel

paleo marcipankugler

I går bagte jeg traditionelle julesmåkager sammen med børnene og min mor – det blev til finskbrød, vanillekranse, kokoskranse og pebernødder.

Men jeg nåede også lige at lave lidt paleo julekonfekt – nemlig hjemmelavet paleo marcipankugler med chokolade – rullet i kakao, lakrids og kanel. Uhmm de var gode – men der er ikke flere tilbage!! – og det er altså ikke kun mig der har spist dem…

Jeg har fundet opskriften på hjemmelavet marcipan ved Lykke på Min Paleo Verden. Det er virkelig en gennemført blog med alt hvad du behøver at vide om paleo og stenalderkost og der er SÅ mange gode opskrifter og flotte billeder!  Tjek den ud!

paleo-marcipan-ingredienser

Til en portion hjemmelavet paleomarcipan skal der kun bruges to ingredienser:

100 g mandler
3 stk saftige dadler  (eller 30 g dadelpuré)

Mandler blendes eller kværnes i en elektrisk kaffekværn og røres sammen med de saftige dadler der skal moses og hakkes godt inden. (Jeg blendede bare det hele i min Kitchen Aid blender – med et par stop undervejs, hvor jeg lige måtte skrabe massen ned i bunden af blenderen igen).

paleo marcipan chokolade

Marcipanen lægges på køl i en halv times tid inden du former små marcipankugler ud af den (jeg fik17 små kugler). Marcipankuglerne sættes i fryseren i ca. 20 min. – og mens man venter kan chokoladen smeltes i et vandbad (jeg brugte ca. 30-40 g 80% mørk chokolade).

De kolde marcipankugler vendes i chokoladen og fordi kuglerne er kolde størkner chokoladen hurtigt. Hvis du vil have rullet dem i kakao/lakrids/kanel skal marcipankuglerne en tur i fryseren igen i en times tid – og når de kommer ud skal de stå og tø lidt op så de bliver fugtige på overfladen – nu skal de rulles i en blanding af:

2 tsk kakaopulver
1 tsk lakridspulver
1 tsk stødt kanel

– og så er de faktisk færdige 🙂 Marcipanen kan selvfølgelig også bruges til mange andre ting – f.eks. desserter, snack eller andre slags julekonfekt.

paleo marcipankugler konfekt

ENGLISH: Yesterday I made Christmas cookies with my kiddos and my mom – we had a lovely day! I also had time to make some paleo marzipan balls. Press “translate with google” in the top menu to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Flere paleo pandekager…

Paleo stenalder pandekager

Så er der paleo pandekager igen – denne gang med kanel og kokos (- og en ny bakke i pileflet som nogen måske har bemærket 🙂 ). Jeg spiser altså ret tit pandekager – det er hurtigt, nemt og så lækkert.

Den anden dag lavede jeg nogen med kanel og kokos – umm de var gode 🙂 Jeg spiste dem godt nok til morgenmad, men tror også de vil være ret gode som dessert eller til eftermiddagskaffen, da kanel og kokos gør dem lidt sødere i smagen.

Paleo stenalder pandekager

Paleo stenalder pandekager

Opskrift på paleo (stenalder) pandekager – både til morgenmad og dessert:

1 banan
1 æg
2 spsk groft kokosmel
lidt kanel

Bananen moses og piskes sammen med æg, kokosmel og kanel. Så er det bare på panden og inden længe han man en lækker portion stenalder pandekager.

Denne opskrift giver ca.5 pandekager på størrelse med en håndflade. God fornøjelse 🙂

ENGLISH: Here is more paleo pancakes – I eat them often. It’s easy, fast and delicious. Press “translate with google” in the top menu and see the recipe in English. Enjoy 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Lækre paleo proteinpandekager

proteinpandekager-paleo

Morgenmad/frokost bestod i dag af lækre proteinpandekager da jeg kom hjem fra træning! I dag var jeg til Easyline for første gang i 3-4 uger… Har lige været inde i en travl periode med arbejde, børn og en masse andre ting – så det er ikke blevet til så meget træning.

Mens jeg har holdt pause har idrætscentret installeret to store skærme og pulsure – det var vildt fedt og jeg gav mig i hvert fald lige en tand ekstra. Når jeg træner om formiddagen spiser jeg aldrig morgenmad – så da jeg kom hjem var jeg godt sulten og lavede disse lækre proteinpandekager.

proteinpandelager paleo

Oprkrift på proteinpandekager:

3 æg
1 appelsin
30-40 g mandelmel eller proteinpulver
1 spsk olivenolie

Pisk æg sammen og tilsæt saft fra en stor appelsin. Pisk igen mens der tilsættes mandelmel eller proteinpulder og olie. Konsistensen skal være halvtyk og cremet – er dejen blevet for tynd tilsættes lidt ekstra mandelmel eller proteinpulver og hvis det er blevet for tykt, kommer du bare lidt vand i.

Jeg bager dem på en god pande med “slip-let” overflade – pandekagerne skal ikke være meget større end en håndflade – ellers bliver de lidt svære at vende.

ENGLISH: today I made protein pancakes. It is very easy and tastes delicious. All you have to do is to blend 3 eggs, the juice from 1 orange, 30-40 g almond flour og protein powder and 1 tbsp olive oil and make some pancakes on the size of the palm of your hand.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo æblekage // apple cake

Paleo sund æblekage

Når man er i sommerhus og ikke har så mange ingredienser til rådighed, må man jo bruge det man har…

Så da vi i starten af ugen fik lyst til æblekage, mens vi var i sommerhus, måtte jeg forsøge mig med en lidt alternativ udgave.

Resultatet blev faktisk ret godt, og hele familien spiste så meget af den, at der ikke var mere tilbage, da vi var færdige med at få kaffe…

Opskriften på vores summerhus-æblekage får du her:

4 æbler
1 dl vand
1 spsk honning
1 tsk kanel
(lidt vanille ville også være godt)

60 g mandler
60 g hasselnødder
1 tsk olie
1 tsk honning

Æblerne skrælles og skæres i tern. De koges i 1 dl. vand med honning og kanel til de er møre.

Imens smuttes mandlerne og herefter hakkes de sammen med hasselnødder. Nøddeblandingen hældes på en pande, hvor de brunes i lidt olie og honning.

Paleo sund æblekage

Til sidst lægges æblemassen i et fad eller en skål og nødderne hældes ovenpå – og så er æblekagen klar. Det er da hurtigt og enkelt! – og endda lidt sundt 🙂

Paleo sund æblekage

Vi spiste æblekagen med lidt creme fraice oven på – selv om det ikke er helt paleo, men en gang imellem skal man huske at nyde det – og jeg synes der hører creme fraiche til æblekage 🙂

ENGLISH: recipe for simple and nice apple cake that I made in our summerhouse where we did not have many ingredients.

Peel 4 apples and cut them into cubes. Boil the apples in a bit of water with 1 tbsp honey and 1 tsp cinnamon until it’s tender.

Meanwhile you pop the almonds and then chop them together with the hazelnuts. Put the nuts on a frying pan and brown them in some oil and honey. Enjoy with a bit of creme fraiche. Nice and easy 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo-muffins med banan og tørrede dadler

Her til aften bagte jeg nogle super lækre muffins, som er hurtige lige at lave – og så er de selvfølgelig uden mel og sukker 🙂 Jeg har flere gange lavet nogen lidt lignende, men denne gang blev de mere luftige end tidligere.

muffins ingredienserJeg er ikke så god til at følge en opskrift – hvilket også resulterer i at jeg ikke altid ved helt præcis hvor meget jeg har puttet i af det forskellige… – men udgangspunktet var som på billedet ovenfor.

  • en gulerod
  • 2 æg
  • en håndfuld mandler
  • 3 spsk. ren kakao
  • 2 dl. kokosmel
  • 10-12 stk. tørrede dadler (læg dem evt. i blød i lidt vand i 10 min, så er de letere at blende)
  • 3 bananer

Hertil har jeg tilføjet følgende:

  • en god sjat avokadoolie (olivenolie kan også bruges, men vælg en mild type, så de ikke får en bitter smag. Jeg bruger også tit kokosolie)
  • en håndfuld hasselnødder
  • 25g mørk chokolade 70% med orangeknas (ups… det er ikke helt paleo, men kan også sagtens udelades 🙂 )
  • en tsk. bagepulver

Det hele kommes i en blender – tilsæt evt. lige mere olie, hvis den ikke kan køre det hele rundt.

muffins paleo stenalderkostHer er så det færdige resultat efter en tur i ovnen ved ca. 160 grader i 30-40 min.

Hvis du synes de ser ud til at have en lidt underlig facon har du fuldstændig ret!! Jeg kunne nemlig ikke finde min muffinform, så måtte bruge en anden form, der ikke lige passede til – men de smagte jo godt alligevel 🙂

God fornøjelse!