Så er vi kommet hjem efter nogle dejlige dage på Fanø i vores hyggelige sommerhus. Vejret var overraskende godt hele weekenden, så der blev gået nogle lange ture på stranden, hvor ungerne legede med pinde, løb om kamp, gik på opdagelse i en bunker, hoppede i klitterne, fandt rav og meget andet.
Vi mødtes også med to af Karls klassekammerater og deres familier, som også var på ferie på Fanø – og for at det ikke skal være løgn har vi piger faktisk været i mødregruppe sammen!! Vi har dog ikke mødtes siden drengene var små – så vi blev enige om, at hvis vi ikke kunne finde ud af at mødes hjemme, hvor vi bor, kunne vi da bare tage til Fanø 🙂
Det blev også tid til et loppemarked, et par antikburtikker og en genbrugsbutik… ups! Jeg fik et par gode ting, som jeg nok skal vise senere.
Når vi er på Fanø elsker vi også at købe lidt lækkert ved slagteren, i ostebutikken og ved fiskemanden – det er vores måde at “smovse” på og vi nyder det virkeligt! Selv børnene sætter pris på den hjemmelavede mad og specialiteter af god kvalitet – og synes det er hyggeligt at være med på indkøb og være med til at vælge, hvad vi skal have de forskellige steder. Jeg kan især anbefale Slagter Christiansen og Rudbecks Ost & Deli, som begge ligger i Nordby. Fiskemanden finder man både i Nordby, Rindby og Sønderho – hold øje med skilte, hvor der står, hvornår han er de forskellige steder.
Jeg tog selvfølgelig også en masse billeder som I nok skal få at se 🙂
ENGLISH: We just came home after some days on the isle of Fanø where we have a summerhouse. It was nice just to relax and we went for some nice long walks at the beach where the kids had a lot of fun.